Måned: december 2015

Hvert år den 30. december mødes vi på min fars side af familien og jule-tam-tam’er til den store guldmedalje, som det sig hør og bør. Der er mange faste traditioner tilknyttet dagen, som fx julesalmer og rigeligt med mad. Og så er der pakkelegen. Den går vi meget op i. Vi samler altid et glimrende mix af fine gaver og hadegaver (nok mest det

Læs mere

Juledage/Frankedage, del 2

Jeg sidder i en lænestol med benene oppe på en tilsvarende stol over for mig. Mine fødder deler sæde med en sammenkrøllet, snorkboblende Frank. Klokken er 14.45, og mine øjenlåg bliver langsomt tunge. Jeg folder armene over brystet og hviler hovedet op ad ryglænet, da jeg hører min mors trin på trappen. Frank hører dem også

Læs mere

Juledage/Frankedage

Ja, jeg elsker juleaften med den gode mad og det fine træ og de rare gaver. Men de følgende dage har også noget helt særligt over sig. Dagens største beslutning er som regel, om man gider tage rigtigt tøj på, og morgenmaden er en Kinder julemand, som var sat ned til fem kroner, da man (dvs Frode og jeg) rippede en Føtex om aftenen d. 23. Man

Læs mere

Shhh… #100

Glædelig jul og glædelig hemmelighedsindlæg nummer 100! Jeg håber, I allesammen får mandlen (med eller uden snyd) og får råhygget til den store guldmedalje. Nu skal jeg se Nissebanden!

Glem ikke at indsende nye hemmeligheder, mens I venter, eller når familiedramaet er overstået engang i aften. Det er helt anonymt

Læs mere

En fucking flink udfordring

Jeg ville ved grød ønske, at jeg var bedre til at networke. Det er en stor fordel i blogland, og jeg er hysterisk dårlig til det. Heldigvis kompenserer I derude ind imellem for mine manglende evner ved at agere netværk helt uden, jeg beder om det. På den måde kommer dagens indlæg fx courtesy of Lærke, som prikkede lidt til sin storebror, der sidder inde hos Fucking Flink. Tak til Lærke! Jeg fucking elsker nemlig Fucking Flink. Jeg har ellers lidt beef med Facebook for tiden, fordi jeg synes, man efterhånden mest ser forargelse og had (og spamkonkonkurrencer og -quizzer), men Fucking Flinks posts er altid et lyspunkt, så jeg takkede pænt ja, da jeg modtog deres udfordring. I har måske set den før. Man får 100 kroner og besked på at bruge dem på nogle andre end sig selv. Jeg hev fat i det meste af min omgangskreds for inspiration til, hvordan jeg bedst gjorde flest mennesker glade, og vinderforslaget kom fra min veninde, Line. Små, glade juleposer uddelt til vidt fremmede mennesker, der godt kunne bruge lidt kærlighed. Poser og hjerte-tags købte jeg i Tiger, og så fyldte jeg dem ellers med godter af forskellige slags. I har måske luret, at jeg ikke helt formåede at holde mig til de 100 kroner, men jeg blev ret investeret i projektet, og jeg er i øvrigt dårlig til at gøre noget halvt. Desuden er det nok alligevel bedre for min talje, at nogle af mine chokoladepenge går til nogen andre end mig! Jeg startede med at uddele poser til de par lokale hjemløse, der ofte står og sælger Hus Forbi i min nærområde. Derefter gik jeg målrettet efter buschauffører, for hold nu kæft, hvor må det tit være nederen at være sådan en i december. Hjerternes fest forvandler sig ofte til en hvem-kan-slæbe-flest-poser-med-i-en-5A-og-vrisse-ad-andre-undervejs-fest, og den er noget mindre festlig.  Jeg var lidt nervøs, faktisk, som jeg cyklede Østerbro tyndt på jagt efter busser. Hvad nu hvis jeg fx rendte ind i en mopset ateist, der mente, jeg skulle holde min juleglæde for mig selv? Eller nogen der decideret nægtede at tage imod min gave? Det er vigtigt at opbygge en slags panik ved selv de mest glædelige begivenheder! Heldigvis har pessimist-Miriam sjældent ret, og jeg modtog store mængder smil i bytte for mine poser. Enkelte troede vist først, at Jehovas vidner var begyndt at blive mere alternative i deres uddelinger af Vagttårnet, men blev meget glade, da de så opdagede, at posen indeholdt store mængder sukker i stedet. Det tog mig et par timer at uddele alle mine juleposer, og jeg cyklede hjem igen nærmest lidt lykkelig over at have uddelt en smule af den overskud og kærlighed, som vi ind imellem glemmer, vi burde have mere af i december. Fucking tak for oplevelsen, Fucking Flink! Frank gik allernådigst med til at posere med en pose, efter jeg lokkede med godbidder. Læs mere

…And a partridge in a pear tree!

Billedet er selvfølgelig snyd i bedste bloggerstil, for det indeholder selvklart hverken mit kamera, min computer eller Frank. Men det er altså læsset i år. Jeg glemmer altid, at det er strategisk klogest at gå efter at købe (og for den sags skyld ønske sig) små gaver, så man ikke ender med at føle, at ens arme er ved at falde

Læs mere

Jeg er jo Bridget Jones #209

1. I tirsdags vågnede jeg midt om natten, fordi Frank var på kattebakke, og det lugtede så afskyeligt, at min lugtesans tilsyneladende mente, der var noget akut galt og vækkede mig.

2. Overvejer seriøst at holde op med at spille DRs pakkeleg. Den gør mig decideret aggressiv. “HVORFOR stjæler du fra mig, når ham ved siden af har tre fucking

Læs mere
  • 1
  • 2
  • 4