Til forsvar for katten

Jeg fandt en ny mand på Happn. En virkelig, virkelig lovende mand. Mange bliver overrasket, når de finder ud af, hvem min type er. De tror, jeg vil have en blød humanist. Realiteten er den modsatte. Jeg går efter den kække mand i jakkesæt. Han er kvik og ambitiøs og som regel lidt en arbejdsnarkoman. Han er selvsikker grænsende til det arrogante og giver mig al den modspil, jeg har behov for, hvilket er en del. Det er en røvirriterende type at være tiltrukket af, fordi grænsen mellem den perfekte mand og endnu en kraftidiot er hårfin.

Happn-manden og jeg havde talt sammen i nogle dage, og alt var fryd og gammen. Hans formuleringsevner overgik mine egne, der var masser af ping-pong og flirten og prikken til hinanden. Jeg var optimistisk. En aften var han på vej i seng, da ovenstående samtale fandt sted.

Se, jeg står ikke af på, at et menneske ikke er katteperson. Jeg plejer at sige, at hunde er ekstroverter, og katte er introverter, og derfor er kattekærlighed lidt længere tid om at opstå. Den kræver tålmodighed. Men jeg har endnu ikke mødt et menneske, som Franken ikke kunne omvende, så jeg plejer at tilgive kattefordommene. Jeg står imidlertid af på, når jeg i den vanlige, legende, flirtende jargon, vi på få dage fik opbygget, tilbyder at udlåne min puttepartner, og manden i stedet for at lege med, vælger at tisse på stemningen og min Frankelove, fordi han finder det aldeles nødvendigt netop på det tidspunkt at demonstrere, hvor lidt han bryder sig om katte. En ærgerligt ucharmerende måde at fremstille sig selv på.

Man skal ikke komme imellem folk og deres kæledyr. Det er en utilgivelig handling! Kæledyrsmennesker er iskolde på det område. Frank er mit hjerteblod. I de år hvor jeg var helt nede under gulvbrædderne og ikke kunne bevæge mig udenfor, ikke kunne fungere, var ved at drukne i ensomhed, men ikke kunne holde til at være sammen med mennesker, var Frank mit åndedræt.

I går fik jeg nogle dårlige nyheder. De ramlede ind i en Miriam, der i forvejen følte sig stresset og presset med en deadline for specialekontrakt hængende over hovedet, og jeg endte med at sidde midt på mit stuegulv, mens jeg lyttede til Coldplays mest ynkværdige sange og fældede nogle tårer. Ikke en stor, eksistentiel krise, bare et midlertidigt behov for at bukke under for, at alting ikke lige kørte på skinner.

Men så var der Frank. Som bekymret gik i cirkler rundt om mig, skubbede til mig med hovedet og gned sig op ad mine knæ. Tjattede til mig med poten og bad mig nusse ham bag øret. Da jeg fik skrabet mig selv op fra gulvet og gik ud på badeværelset for at børste tænder til natten, sad han ude foran døren og ventede på mig. Da jeg gik i seng, hoppede han op til mig og satte sig ved siden af min hovedpude, hvor han holdt vagt, til jeg faldt til ro.

Jeg har ikke talt med Happn-manden siden den aften. Om han blev enig med sig selv om, at han ikke magtede en crazy cat lady, eller han fornemmede, at jeg helt ærligt syntes, han var lidt af en røv, det ved jeg ikke. Det er muligt, at jeg endelig har lavet det ultimative kattedametrick og valgt min kat frem for en mand. Hvis det er tilfældet, så er jeg faktisk helt okay med det.

EDIT: Jeg kan se, at der er ret delte meninger om min udlægning af situationen med Happn-manden, og selvom der selvfølgelig går en del tabt i mangel af kontekst og eksempler på, hvordan vores samtaler “normalt” så ud, så har jeg alligevel taget jeres opfattelser til eftertanke og rent faktisk skrevet til manden, om han mener, det var mig, der var en røv. Jeg takker som altid for, at I er drønkloge, når jeg er i mine følelsers vold og derfor ikke altid er drønklog selv. 😉

Kommentarer (37)

  • Hej Miriam!
    Forståelig reaktion på den situation!
    – Og måske en udemærket anledning til, at jeg kan få stillet dig et spørgsmål jeg længe har tænkt over.
    Ser du, jeg er igang med den lange proces det er, at få overtalt min kæreste til at vi skal have en kat.
    Vi er heldige ejere af en typisk Nørrebro-lejlighed med et badeværelse på ca. 1 1/2 kvm – har du nogen tips til hvordan man kan gøre med en kattebakke på et lille toilet? Det er min kærestes eneste indsigelse mod, at vi kan blive kattemor og kattefar 🙂
    KH

  • Åh hvor fik jeg ondt i maven, da jeg nåede til det punkt med dine hårde år. Måske fordi jeg selv har smagt lidt på samme følelser i år? Jeg ved det ikke, men hold nu op hvor skriver du altså bare så det rammer! 🙂

    Jeg har i min ensomhed og dårligdom også stærkt overvejet en kat, men det duer bare ikke lige nu desværre. Men jeg går 100 procent ind for at vælge Frank frem for mand! Dem er der jo så mange af (selvom det fandeme er svært at finde den rigtige), men der er kun én Frank 🙂

    Det blev lidt en rodet kommentar, men jeg ville egentlig bare prøve at sige at jeg er vild med din blog! Den er min absolut favorit 🙂

  • Jeg forstår ikke helt hvorfor du syntes han er en røv i denne samtale? Jeg ville ikke bryde mig om at have en kat liggende i min seng, jeg er også et ''hunde menneske'', men min bedste veninde er totalt kat-lady og jeg elsker hende for det, og syntes det er mega hyggeligt at hendes kat går rundt efter hende når jeg er på besøg hos hende. Så bare fordi han ikke vil have frank liggende i sin seng, betyder det jo ikke at han har noget imod ham, eller noget imod dig. Det er MEGET nemt at misforstå folk over sms, så jeg syntes ikke du skal ligge så meget i hans ordvalg, hvis du syntes at han ellers lyder som en god mand, så er det en lidt lille ting at droppe ham for.

  • Som der står i indlægget handler det ikke om, at han ikke kan lide katte, det handler om måden, hvorpå han signalerer det. At han bliver kort for hovedet, reducerer sin del af samtalen til nærmest monosyllabiske ord og tager hele det legende aspekt, vi har haft kørende ud af samtalen. I konteksten er det tydeligt, hvad han vil signalere, og som du kan se i samtalen, indrømmer han selv, at han er bevidst om, at han gør det. Han fortsætter i øvrigt samtalen med at sige, at han godt ved, han kan være arrogant og bedrevidende at høre på, men at han sådan set er ligeglad. Det er den del, jeg har et problem med.

  • Var han ikke bare træt? Og måske ikke så interesseret i at snakke om katte? Manden var jo ligesom gået i seng, måske havde han ikke lige det store overskud til at flirte på høj-intelligent og high maintenance agtigt facon. Og ja, hvis det var tilfældet, så burde han have lagt sin telefon fra sig. Men nogle mennesker er bare dårlige til at sige nej til muligheder.

    Synes han reagerer ret fint på at blive kaldt en røv… Jeg ville nok være blevet lidt muggen over den besked..

    Men fuldt forståeligt at du vælger katten, kæledyr er dejlige.

  • Se svar til Julie ovenfor. At han reagerer fint på at blive kaldt en røv handler jo om, at han er udmærket klar over, at han er en.

  • Jeg kan slet ikke se det, må jeg indrømme. Han laver sjov (fugle kommentaren) og gør noget ud af at fortælle, at det ikke er alle dyr, for han kan godt med hunde:) men det er selvfølgelig taget ud af en kontekst, og der er heller ikke nogen, som skal omtale min Joey som om, at han er en hvilken som helst kat:)

  • Min første tanke var også, at du måske overreagerede lidt på situationen. Jeg tænkte på min egen kæreste, som absolut ikke troede, han var katteelsker, da jeg lærte ham at kende. Men ved du hvad? I starten af vores forhold ville han måske ikke selv have forstået, hvor højt, jeg elsker min kat. Men han ville have svaret noget legesygt tilbage om, hvor dejligt det var, at katten kunne putte med mig, hvis jeg havde skrevet sådan noget. Så jeg forstår godt din reaktion. Måske elsker den perfekte mand ikke selv katte, men han respekterer, at det gør du.

    (Her fem år efter sover min kat hver nat op ad min kæreste, forresten.)

  • Altså en rigtig fin idé ville jo være at træne katten til at bruge toilettet. I så fald ville I være helt fri for en kattebakke. Jeg har dog ikke selv kastet mig ud i den slags, så jeg ved ikke, hvor besværligt det er. Personligt har jeg kattebakken stående i stuen, fordi der netop ikke er plads til den på badeværelset. Man skal bare huske at kigge til en en gang om dagen-agtigt, så er der ingen problem med lugt.

  • Jeg tror, det må være konteksten, der gør, at det ikke er så tydeligt, som jeg opfattede det. I situationen var det meget tydeligt, at der var et skift i tone og et fravær af det jokende aspekt, og han vedkendte sig efterfølgende at have været arrogant og bedrevidende at høre på.

  • Det, du skriver, er lige præcis grunden til min reaktion. Han vælger at reagere “negativt” i stedet for at holde samtalen i den flirtens tone, der var meningen. Helt bestemt en overreaktion i nogens øjne, og det er jeg okay med. Jeg ved godt, det er en af mine særheder.

  • Der er en snert af utålmodighed i hans respons. Jeg får en fornemmelse af, at han måske ikke lige har overskud til jeres sædvanlige “verbale leg”, og når han så oveni det ikke er katteelsker, så melder han total pas på emnet. Min personlige erfaring er, at mænd hurtigere bliver træt af “verbal leg” end kvinder, og når han rammer den mur, får man et stk. irritabel mand. Det har jeg lært på den hårde måde haha 😀 Som sådan synes jeg, det er acceptabelt, at vi har forskellige grænser mht det verbale, men jeg stejler fuldstændig over det, du så fortæller i en kommentar bagefter: At han er arrogant og bedrevidende and don't give a shit. Holy crap en idiot! Run girl, run! 🙂

    PS: Dejligt ham den firbenede kan trøste dig på de sure dage. Kender det fra mig selv, dog var det et par brune hundeøjne, der trøstede mig i svære tider.

  • Han har sat jeres ” forhold” på pause.
    Meget tydeligt at læse på hans beskeder.
    Man lærer på den hårde måde på de der datingsider.

  • Han har sat jeres ” forhold” på pause.
    Meget tydeligt at læse på hans beskeder.
    Man lærer på den hårde måde på de der datingsider.

  • Måske skal du prøve at se efter en ny type fyr? Er der ikke noget med, at man kan komme til at sidde fast i en rille med, hvad man tror, at man vil have – og så passer det slet ikke til slut? Måske skulle du give sådan en stille og rolig fyr chancen? Ro og stabilitet behøver ikke at betyde kedsommelighed – han må også godt have humor. Min egen erfaring efter depression er, at jeg havde brug for en fyr, som jeg vidste, hvor jeg havde, og som altid var der for mig. Lidt ligesom Frank 😛 Og bløde humanister har den fordel, at de både kan snakke om følelser OG kan give en kamp til stregen med ordspil og andre finurligheder 😉 Min kan ihvertfald! Men han er også håndplukket fra det store udland 😉
    Og så kaster jeg lidt op over arrogante bad boys, de vækker min indre feminist, og hun er vred! 😀

  • Jeg dømmer dates ud fra to kriterier: 1. Hvordan de reagerer, når jeg fortæller jeg er veganer og 2. Hvordan de reagerer, når jeg fortæller, at jeg har to katte.
    Ikke fordi de skal være hverken veganere eller katteelskere, men fordi der tilgang til det, deres niveau af åbenhed og forståelse, betyder enormt meget for mig i forhold til, hvordan de er som mennesker (sat op imod mine værdier, naturligvis) Og jeg leder ikke engang efter en kæreste…
    Det er svært, at sætte sig ind i, når man ikke kender resten af jeres jargon, men umiddelbart ville jeg nok have reageret som dig, og sat ham lidt på standby. Når det så er sagt, synes jeg faktisk det er ret fint, at du alligevel har forsøgt, at åbne den op igen 🙂

    Jeg kan i øvrigt SÅ godt relatere til dine følelser omkring Frank. Mine katte betyder al verden for mig, og der er ingen som dem, der altid kan mærke præcis hvilken sindsstemning jeg er i, og præcis hvornår jeg har behov for at putte <3

  • Godt at du lige har nået at genoverveje din reaktion en smule. Jeg tror det er sådan noget der sker, når man er meget sprogligt… skal vi sige nuanceret. Det er jeg selv, og derfor kan et (større/mindre) skift i toneleje virke som en spand koldt vand i hovedet. Men det er det ikke nødvendigvis. En legende, flirtende jargon kræver noget at holde kørende, og hvis manden har været træt og ikke specielt interesseret i emnet, er overskuddet nok røget en anelse.

    Lige for at slå det fast: Frank er evigt dejlig, og jeg kan godt se din pointe. Men nogle gange tror jeg det er en fordel at reagere lidt mere low key på, at folk ikke har lagt samme omhu i deres formulering, som man selv ville have gjort 🙂

  • Uhh med fare for at blive blokeret 😛 Han og jeg har nok noget til fælles..vi er bundærlige med sort far-humor og et drys sarkasme. Det betyder at vi siger vores uforbeholdne mening, når vi bliver adspurgt….og han blev adspurgt -ret specifikt faktisk.
    Og jeg er kan godt forstå folk -som dig, der elsker katte og derfor har et tæt forhold til dem. Det er sådan nogle af vi andre har det med feks hunde.

  • Du kan også få dig en kattebakke skjuler. 🙂
    Jeg har en lukket kattebakke stående, i en hjemmelavet skjuler, og det fungere perfekt. Det er en firkantet flot mørk kiste, hvor der er skåret et firkantet hul i den ene ende. Katten Kurt, kan så løbe ind i kisten og ordne det han skal, og den står og ligner et pænt møbel. :))

  • Jeg synes faktisk at han skriver fint og du er roeven i den samtale. Han er da soed og kaek, hvorimod du faktisk er ret streng. Og det siger jeg altsaa som katte-lover!

  • Man kan også bruge en Litter Robot. En kuppel med grus i bunden, som katten træder ind i, og så er der en sensor, som registrerer når katten er gået ud. Så kører den rundt en gang og affaldet ryger ned i en pose i en lukket kasse under. Så skal den kun tømmes en eller to gange om ugen. 🙂

  • Altså, nu har han jo siden hen erkendt, at han mente, hvad han skrev, præcis som jeg opfattede det, så jeg skulle egentlig mene, jeg har mit på det rene. Han er nemlig ikke sød og kæk i forhold til vores sædvanlige tone, men derimod afvisende og kort for hovedet. Havde jeg ikke været vant til en anden form for kommunikation med ham, havde jeg nok læst det som dig, men nu var der en markant ændring i hans respons, hvorfor jeg drog min, altså korrekte, konklusion om hensigten med disse beskeder.

  • Okay som kattedme kan jeg ikke lade være at byde ind også! 😀 Jeg har købt IKEAs FULLEN underskab til 150kr, og lavet et stort hul i lågen (De første måneder havde vi bare den ene låge på. Hæ. Dovenskab, længe leve….) Der er fint plads til en kattebakke og så er den ligesom gemt væk.

  • Jeg tror, du ramte hovedet allermest på sømmet af alle analyserne herinde. Men jeg kan jo godt lide en smule arrogance i mine mænd, så den del gjorde mig faktisk ikke så meget. 🙂

  • Joeh, men man kan omvendt heller ikke rigtigt tvinge sig selv til at være tiltrukket af en person, selvom han er mere fornuftig end ens type. Jeg er bare ikke så meget til den rolige type. 🙂

  • Det er også sådan, jeg har det. Jeg vil gerne have, at de ting, der betyder noget for mig, behandles med respekt. Men jeg tror, det endte med, at han simpelthen bare ikke vidste, at Frank var et ømt punkt, og det er jo helt fair. Det ved han nu. 🙂

  • Jeg er helt enig med dig, men sagen er faktisk den, at den omtalte mand er mindst lige så sprognørdet som jeg, så han var udmærket klar over, hvad hans ord signalerede. Men det er til gengæld helt korrekt, at det vist skyldtes, han var træt, og det kan jo snildt tilgives.

  • Jeg tror faktisk mere, den lå i træthed. Hvis han var sådan gennemført, ville jeg ret hurtigt miste interessen. Jeg er for følsomt anlagt til at klare så store mængder ærlighed. 😉

Der er lukket for kommentarer.