Date Night – The Update!


I mangel på billede af den omtalte, pæne mand, får I i stedet et billede af en anden meget pæn mand.

Det startede godt. Han var virkelig pæn. Sådan rigtig pæn. Høje kindben, nøddebrune øjne og oven i købet udstyret med en dyb, fløjlsblød stemme. Jeg fik et kys på kinden og stod lidt akavet og forsøgte at finde noget smalltalk frem, mens han smed overtøjet. Han havde taget en flaske vin med, som ret hurtigt blev åbnet, mens han komplimenterede mine vinglas. (At min ekskæreste valgte lige netop den Holmegaard-serie, holdt jeg pænt for mig selv. Et kompliment er et kompliment!)

Den Pæne Mand (Gud, hvor jeg dog hader at finde pseudonymer til mænd!) har kun boet i Danmark et par år, så vi startede med at tale en del om kulturelle forskelle, i særdeleshed i forhold til dating. Han er selv fra et vestligt land, og jeg havde egentlig ikke luret, at der var stor forskel, så hans betragtninger var virkelig interessante. Jeg lærte også, at hvis jeg vil have lettere ved at score, så ville det nok være en fordel at rykke til Frankrig eller Italien, fordi jeg er herredårlig til det uudtalte spil, vi af en eller anden grund har til vane for at køre herhjemme helt uden at bemærke det.

So far, so good. Da han proklamerede, at han næsten ikke vidste noget om mig, og om jeg ikke ville fortælle noget om mig selv, var jeg lige ved at tisse i bukserne af glæde. Hallo, en mand der rent faktisk er interesseret i min personlighed! Så jeg talte lidt om sprog, det lurende speciale og viste ham min skosamling. Hvordan vi gik derfra og over til at tale politik, aner jeg ikke, men det var der, det begyndte at gå gevaldigt ned ad bakke…

Jeg spurgte, hvem han så som vinder af det kommende valg i USA og fik en meget lang og overordentligt imponerende analyse, der beskrev, hvordan valget i sidste ende ville stå mellem Jeb Bush og Hillary Clinton, at Ohio ville blive den afgørende stat, men Bush i sidste ende ville rende med sejren, fordi amerikanerne ikke orker en demokrat mere. Han var så vanvittigt sikker i sine forudsigelser, at jeg overvejede at skrive det hele ned og sætte nogle penge på det et sted. Men så nævnte jeg, at jeg personligt hepper på Bernie Sanders, og det viste sig, at han aldrig havde hørt om manden, og så mistede han altså lidt titlen som politikekspert igen.

Politiksnakken fik virkelig gang i Den Pæne Mand, og den næste 1½ time fik jeg meget få ord indført. Hvilket er temmelig atypisk i et selskab, jeg er tryg ved, og det var jeg i hans. For han var naturlig og charmerende og helt afslappet. Han talte bare virkelig meget. Mest om sig selv. Fx beskrev han, hvordan folk nogle gange kaldte ham arrogant, fordi han ikke mente, kendisser var bedre end alle os andre, men alligevel tilbragte han de næste tre kvarter med at fortælle om sit gamle job, hvor der var kendisser overalt, og han kørte i elevator med Brangelina og talte med Beyoncé, mens hun fik lagt makeup. Hvilket forvirrede mig en del.

Det var ikke, fordi det var en vanvittigt dårlig date. Den var bare heller ikke rigtig god. Nok mest fordi jeg i den anden halvdel af den ikke havde så rig mulighed for rent faktisk at deltage. Han gik igen 2½ time, efter han var kommet, fordi han skulle videre til noget fancy fest i Kødbyen. Om det var sandt eller en undskyldning for at slippe væk, ved jeg ikke. Men jeg kan næsten ikke forestille mig, at jeg skræmte ham væk, for jeg åbnede munden så sjældent, at jeg slet ikke havde mulighed for at være pinlig.

En af mine veninder foreslog, at talestrømmen måske skyldtes nervøsitet, men helt ærligt forekom Den Pæne Mand mig at være exceptionelt socialt begavet, og han bemærkede også lidt halvflovt, mens hans snørede sine sko og tog overtøjet på igen, at han vist havde nakket det meste af den tilgængelige taletid.

Jeg fik endnu et kys på kinden, og vi sagde farvel og talte lidt halvhjertet om at gøre det igen, men efter en ellers virkelig lovende flirtoptakt på skrift må jeg nok erkende, at det ikke var helt den første date, jeg havde sat næsen op efter, og hvis han har det på samme måde, så bliver der næppe en anden date.

Kommentarer (20)

  • Du glemmer at svare på det vigtigste spørgsmål ift., om der er en egentlig chance for, at der kunne være potentiale i manden: Kunne Frank lide ham?

  • Efter du har fejret, at det gik pissegodt fra din side (husk lige det 🙂 ), så vil jeg bare lige komme med en betragtning: Måske han prøvede at imponere dig med hvad han nu kunne? Altså, du tror måske ikke på mig, men man mærker jo hurtigt, at du har enormt meget at byde på intellektuelt, når man møder dig, og hvis du har vist topklasse sko, snakket speciale og sprog, som du selvfølgelig skal, så har han jo også skullet hive noget op for at matche. Og beyonce-kortet er da altid værd at smide:) …men okay, at tale i 1,5 time lyder lidt vildt og selv-centreret..
    Jeg tror, at jeg ville give ham en chance til, hvis han selv foreslår det. Og ellers synes jeg bare, at du skal fryde dig over, at en pæn mand, som kender Beyonce, faktisk ikke helt er interessant nok i dine øjne 😉

  • Åh Gud, altså… Flashback til min egen date med en Pæn Mand for længe, længe siden… Han snakkede så meget, at han helt glemte at spørge mig, om jeg var interesseret i ham. Det konkluderede han så, at jeg ikke var, og at vi derfor ikke skulle mødes igen (efter et par dates). Jeg sagde, at det var jeg da ked af – så gik det op for ham, at jeg faktisk HAVDE været interesseret – og om vi så ikke skulle mødes en gang mere og starte forfra? Men der havde han så uimponeret mig tilstrækkeligt til, at det alligevel ikke var nødvendigt, mente jeg. Det er nok meget godt…

    For selvom jeg er enig med Kir – det kan være, han var nervøs og ville imponere… for det er da rimeligt angstprovokerende at møde en, der faktisk ved mere om amerikansk politik end en selv, når man lige er kommet med så lang en analyse – så skal der da gerne være noget balance. Også fra en start.

    Hvis det var mig, ville jeg nok mødes med ham én gang mere (altså, hvis han virkelig er både lækker og udenlandsk, så er det måske det værd) og se, om det bare var en skæv start. Men så skal der dælme være taletid til dig dér!

    Nå, men igen – som den kloge dame sagde det lidt højere oppe – DU gjorde det godt, hurra! Point på datingkontoen 😀

  • Jeg har vamle fornemmelser omkring ham her – sådan en type, der tror at intelligens betyder, at man skal overbyrde andre med facts, viden og meninger? Og han ikke KENDER Bernie Sanders??? Arj, men altså, så er hans ord intet værd. Eller, det er de, man så bør man ikke føre sig frem som om, at man har styr på situationen. Han lyder lidt douchy desværre. MEN! det kan dog som andre skriver blot være et symptom på, at han har været nervøs over daten, over hvordan man skulle udfylde samtalen? Mange folk er voldsomt dårlige til at føre en samtale, måske han er vant til piger, der netop ikke siger så meget, så skal han jo udfylde tavsheden?

    I alle fald, så er det super modigt og sejt af dig at gå på disse dates. Jeg ville være SÅ akavet og pinlig og nervøs, at det ville ende meget underligt. Puha, er taknemmelig for at jeg aldrig har skulle date (dette er ikke humble-brag, bare ren taknemmelighed!)

  • Pæn, charmerende, afslappet, behagelig stemme, og hvad så hvis han snakker lidt for meget? hellere det end pinlig tavshed.
    Jeg hepper på Pæn mand.

  • Hep hep hep hep på den pæne mand! En chance til – den første date er næsten altid en fiasko. Også for mig – men jeg gav det en chance mere, og fik mange vidunderlige mdr ud af det!

  • Jeg er ved totalt godt datingmod! Det var jo ikke en katastrofe, og det var nok faktisk det, jeg havde brug for at opleve: At det ikke er drønfarligt at date, også selvom man ikke lige er et match.

  • Kæft, altså, I er pissesøde, men jeg tror måske, jeg havner lidt langt oppe på en piedestal i den teori her. 😉 Helt ærligt, så tror jeg mest af alt, jeg bare rendte ind i en fyr, der var virkelig glad for sig selv, og fordi han er så pæn, er han nok også vant til, at andre mennesker er vildt glad for ham. Så jeg blev nok bare ikke helt så betaget af hans anekdoter, som han er vant til, piger er.

  • Arhmen, jeg ved jo ikke en fucking skid om amerikansk politik, jeg kan bare enormt godt lide Bernie. Og så vidt jeg husker, ligger han altså lige efter Hillary, og så bør man da næsten kende ham, hvis man går bare lidt op i politik?

    Jeg siger ikke nej til en anden date, hvis han spørger, men nu er der gået en uge, så jeg tror ikke, han spørger. 😉

  • Jeg synes ikke, han var douchy. Douchy er for mig lig med at være bedrevidende og nedladende at høre på uden at have noget at have det i, og sådan var han slet ikke. Jeg synes faktisk, han var virkelig sød. Der var bare ikke skidemeget date over det og ikke skyggen af flirten, og så går pointen altså lidt af…

  • Det var ikke det, at han talte meget. Om noget vil jeg bestemt kalde det et plus – det var mere, at han ikke rigtigt registrerede, at jeg var der og måske også gerne ville deltage aktivt i samtalen, jeg havde lidt svært ved. Men altså, skriver han, så får han ikke en afvisning, men det gør han nu næppe. 🙂

  • Hvis han ikke kender Bernie, så…. taler han jo faktisk SOM OM han har forstand på noget han ikke har forstand på. Og det med de kendte lyder også ret dobbeltmoralsk. Det kan ske at det handlede om at gøre indtryk, men der har han så nok lige fejlbedømt (jeg tror faktisk der er en del danske kvinder som ikke orker det der med at en mand skal vise han er klogere end dig – ellers også er det bare mig). Sagen er at man ofte kan stole ret meget på sin gut-feeling. Så hvis du følte at han er en mand der er vant til opmærksomhed pga sit udseende, så er det nok det han er. Og så er det nok ikke så slemt at det ikke udviklede sig 🙂

  • Njaeh, man kan vel godt have forstand på amerikansk politik som helhed, selvom man ikke er super opdateret på situationen. Bernie får trods alt noget mere opmærksomhed herhjemme, end han gør i USA. Men ikke desto mindre har du helt ret i, at man skal lytte til sin mavefornemmelse. Det plejer at være det sikre valg!

Der er lukket for kommentarer.