Den store datingtest #2

Vind: Chokoladeassistance!

Annonce

Godmorgen venner, og velkommen til konkurrence nummer to, jeg ikke kunne afslå! Det drejer sig om chokolade. Naturligvis. Anthon Berg er nemlig hoppet med på lakrids-chokolade-vognen og lancerer nu intet mindre end fem varianter på området. Konkurrencen er egentlig designet, så den er i Anthon Bergs ånd, men jeg synes helt ærligt, den er mindst lige så meget i min, og nu skal jeg fortælle jer hvorfor:

Idéen er, at chokoladefolket sender en “generøsitetsakut” af sted med en bunke chokolade til én, der virkelig står og mangler lidt hjælp. Du mangler sikkert, fordi du har lavet en Miriam. (Also known as en Miss Chanandler Bong.) Med andre ord har du sandsynligvis fucket lidt op i det og har brug for at korrekse din fejl. Har du også fortalt alle de andre bloggere, at du er dem totalt moralsk overlegen? Kom du til at sladre om, at din veninde var gravid, før de ville ud med nyheden? Har du smadret din mors højt elskede (men uhyggeligt grimme) sovsekande? Havde du PMS for fuld skrue og var lidt en kælling over for kæresten? Eller har du bare behov for at smide noget forkælelse af sted til en person, der virkelig trænger? (Det er jo for filan videnskabeligt bevist, at chokolade hjælper på humøret!) Chokoladen er altså ikke til dig selv, men til that special someone, som du af den ene eller anden grund har et akut behov for at overhælde med lidt looove.

Skriv en kommentar nedenfor og fortæl (gerne lidt kreativt) historien om, hvorfor den kære Anthon (eller hans PR-folk om ikke andet) og jeg skal sende et bud sådan helt bah-buh af sted med chokolade for at få dig gevaldigt ind i det famøse kridthus igen. Der er så rart at være. Især hvis der er chokolade.

Konkurrencen løber frem til nu på søndag d. 4 oktober klokken 18, og så finder jeg en vinder, så vi forhåbentlig kan få din popularitet løftet gevaldigt allerede på mandag! Vinderens historie bliver naturligvis offentliggjort, (I må meget gerne byde ind med jeres favoritter undervejs,) så vi i fællesskab kan nikke viist genkendende til, at der var virkelig en, der havde brug for assistance.

Jeg håber fælt, I vil lege med! Det er så hyggeligt at få et lille indblik i jeres liv også engang imellem. 🙂

   

48 kommentarer

  • Tak for de rare ord! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Eller udflytning til smuk natur, frisk luft og masser af plads i provinsen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg synes jeg selv har brug for noget chokolade.. Som skal deles med min super forstående kæreste… Jeg har i 4-5 år efterhånden lidt af en depression og har nu i et år været på antidepressiver (for anden gang… De første gjorde intet godt!) og jeg føler endelig, at der er lys for enden af tunnelen. I går googlede jeg lige hvor længe man skal blive på antidepressiver efter man føler man har fået det godt… Så jeg kan se frem til ½-1 år med piller hver dag samt virkelig livagtige drømme, når jeg endelig kan sove og ikke bare karter rundt i sengen… Yes.
    Har i øvrigt smagt både Salty og Mild and Sweet og sweet jesus, det er godt!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror nærmest jeg ville fordele den ud, på henholdsvis min roommate og min mor.
    Min mor har klaret mange humørsvingninger gennem årene og brokker sig pt også over hvordan man da som barn pludselig kan annoncere på facebook at man har fået en kæreste hun absolut intet kender til, at søsteren kan fortælle man har været til røntgen på OUH grundet en forslået hånd og så var det altså bare en enkelt weekend. Hun brokker sig også over jeg ikke kommer nok hjem, så når jeg gør kunne det da være godt hun også kunne huske det nogle dage efter!
    Ud over det så er der min roommate… Der skal også være lidt til når jeg dummer mig i fremtiden, for det sker altså. Har jeg haft en lorte dag eller PMS'er jeg for vildt er hun der jo altid og så er det tit hende der bliver offer for min vrede omkring det faktum at verden er en prut, alt er dumt og hvad jeg nu ellers kan komme på.
    Der er helt sikkert meget mere ved begge! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Miriam

    I skal være søde og sende chokoladen til min (stakkels) mand.

    Grunden er den at jeg i min graviditet med vores datter, var det vildeste monster med voldsomme humørsvingninger dagen igennem. Og det var under HELE graviditeten. Men min søde, søde mand tog det hele i stiv arm, var kærlig og imødekommende, fandt sig i alle mine tusinde projekter OG masserede mine ømme fødder/ben/arme/where-ever.

    Nu er jeg er gravid igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes der burde sendes kaskader at chokoladekærlighedhed og god karma afsted til to skønne damer, der også forsøder vores bloglæsning og som sgu begge er helt urimeligt udfordret lige nu: blogsbjerg og Superheltemor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil gerne forkæle hele min afdeling på arbejdet. Så kan de måske blive lidt gladere at være omkring..

    Mit job er som studentermedhjælper i statsadministrationen, og med alle resortomlægningerne efter valget og nu udflytning af enormt mange mennesker til mørke steder i provinsen (Jo, der er mørkt. Jeg er selv derfra. Jeg må gerne sige det.), er humøret på lavpunktet over hele linjen. Så jeg vil gerne give dem lidt chokolade for at bringe den gode stemning tilbage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Jeg synes min kollega skal forkæles med chokolade, for hun fortjener det helt sikkert, og kunne godt bruge lidt opmuntring.
    Hun sidder og skriver på sin PhD, som skal afleveres om lidt over en måned.
    For 3 år siden var det mig (afleverede PhD 1. nov. 2012), så jeg ved hvordan hun har det. Man er ved at være presset. Man vil gerne skrive noget godt, men vil samtidig også gerne bare have lortet afleveret (pardon my french).
    Jeg er sikker på at lidt chokolade vil gøre skriveprocessen lidt nemmere. Når man sidder kl. midt om natten og ikke gider mere, kan lidt chokolade uden tvivl give ny energi.
    Derudover er hun sød, rar og sjov. En rigtig god kollega. Og det i sig selv er jo sådan set også værd at belønne med chokolade 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min kæreste skal da helt klart forkæles med chokolade! I dag skulle han afsted til Berlin – og han skulle bruge en stor del af morgenen på at trøste mig, fordi jeg er så ked af at skulle undvære ham. Altså, han skal være væk i ganske få dage. Og det er en tilbagevendende problematik, at jeg står og græder, når han skal afsted. Stakkels mand altså! Omvendt er det jo fordi jeg holder så meget af ham, men det må være lidt anstrengende for ham i længden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du og Anton skal sende chokoladen i min retning. Ikke fordi jeg skal spise det hele selv, men fordi jeg vil dele det med min søde kæreste og bedste veninde. De er der ALTID for mig; selv når tingene har været sværest. Jeg har gennem flere år kæmpet med en spiseforstyrrelse. En sygdom som ikke kan ses på mig, men som påvirker min hverdag og mine kære. Min kæreste og veninde har aldrig givet op på mig – de har lyttet på mig, grædt med mig, kæmpet med mig og givet alverdens råd. De fortjener lidt ekstra sødt, fordi de altid er søde ved mig. Derfor vil jeg krydse fingre for, at jeg kan få lov til at dele denne lækre giveaway med dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg håber at kunne sende chokoladen til min kæreste, da jeg på vores ferie på Langeland for et par uger siden kom til at smadre hans bærbare harddisk… vupti ned i gulvet.
    Hvor han har ALLE sine film liggende på!
    Han studerer film og medier på Universitet så den er ret vigtig for ham… Han har SÅ mange timers arbejde liggende på den.
    Og så har man på Langeland virkelig brug for film man kan se fra sin harddisk, da deres forbindelser, både internet og tv, er seriøst dårligt.

    Jeg hader mig selv for det! og jeg kan fortælle at reaktionen mildest talt ikke var med et smil på læberne… ahem.

    Christina S. Thomsen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil give chokolade til min mand, da han er de bedste støtte man kan få.
    Jeg har i et par år ikke haft kontakt med mine forældre som følge af min mors alkoholmisbrug. For noget tid siden forsøgte hun selvmord og hele verden ramlede for mig og den resterende familie. Min mand skal dog have æren for at jeg i dag er kommet ovenpå, da han har støttet mig i alt og hjulpet så godt han kunne. Og jeg er ham evig taknemmelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg håber, at du vinder. Og at du(og din kære mormor) bliver hel igen, selvom det med garanti er svært <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville gerne give chokoladen til min kræftramte farmor, da jeg kun kunne komme til hendes fødselsdag i cirka en times tid, da jeg havde glemt at jeg skulle på arbejde. Og så faldt jeg selvfølgelig i søvn på sofaen fordi at jeg var så træt! Dårligt barnebarn en masse… Så en perfekt “undskyld-vi-prøver-lige-igen” gave næste gang jeg skal ud til hende, ville helt klart være chokolade! Dårlig samvittighed.. Heldigvis har hun da rigeligt med humor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den konkurrence kommer som kaldet. Det er kun 1 time siden, at jeg snublede i kantinen og min tallerken med tomatsuppe havnede på kollegas pæne, lyseblå skjorte. Han var på vej til et vigtigt møde…

    Jeg ved faktisk ikke om chokolade er helt nok til, at klare den, men det er da forsøget værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg indser nu, at jeg faktisk skriver, at chokoladen skal gives til mig; bare af min mor. Det mener jeg selvføøøølgeeeliiiiig ikke – den er da til hende! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg vil rigtig gerne forkæle min skønne mor, da vi netop havde en kontrovers grundet den (normalt) skønne Anthon. Min mor er glad for guldæsken fra Anthon Berg. Meget glad. Som i meget, meget, MEGET glad. Så glad, at hun hamstrer, hver gang de er på tilbud. Så glad, at mor altid har en tom guldæske gemt, hvis man mangler opbevaringsplads (der kan være maaaasser i sådan en æske, skal jeg sige dig!) Så glad, at mit gamle pigeværelse ikke længere består af mine gamle møbler, men derimod Anthon Berg guldæsker (Seriøst, jeg sværger.. min seng er byttet ud med chokolade!) Og hvor er problemet så, spørger du måske? Ja, det er nok ikke smart at sige i denne forbindelse, men det var faktisk til sidst så voldsomt, at mine søstre og jeg måtte nedlægge veto mod flere guldæsker. Ja, tro mig, det er sandt. Vi spiste aldrig andet end de chokolader, og til sidst var der ingen i æsken, man ikke vidste, hvordan smagte! Dette sårede min mor (og sikkert også Anthon, undskyld dude…) meget, og jeg vil derfor ELSKE at give hende muligheden for at servere Anthon for os igen; bare i en ny udgave. For ærlig talt, vi ELSKER Anthon – han kan bare godt trænge til lidt fornyelse en gang imellem 😉

    simoneborup@hotmail.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg har en mor. En sød mor. En rigtig dejlig og klog mor.
    Hun er faktisk så sød og dejlig, at hun lige har vasket en hel kuffert og en Ikea pose fyldt med vasketøj i weekenden. Netop det vasketøj hun havde fortalt mig, at jeg altså godt selv kunne vaske. Søde søde mor.
    Den kloge del af min mor er også dejlig, og meget(!) værdsat. Men come on hvor er den del af hende også irriterende. Kvinden har jo ret konstant! “Hvis ikke du går igang nu Caroline, så kommer du for sent”, jeg prøver derfor demonstrativt at vente et kvarter med at gå igang. Jeg er 24, hun skal dælme ikke opdrage på mig mere. Og hov, et kvarter senere og jeg har allerede sved på panden, over hvordan jeg dog skal nå det, jeg nu engang skal. Mor vandt igen.
    “Du skal nok ikke spise hele den plade Marabou Caroline, så bliver du dårlig.” Mor, jeg er altså ikke et barn. Og hov, en plade Marabou senere, har jeg mavekramper og er gået i sukkerkoma. Mor vandt igen. Mor vinder altid!
    Selvfølgelig vinder mor, hun er jo .. Mor!
    Den irriterende del af min mor, drømte jeg om tirsdag nat. Drømmen forløb cirka sådan her:
    Jeg er i biografen med en stor gruppe mennesker. Vi har bestilt billetter, og så der også er en stor bøtte popkorn til hver. Da vi ankommer til snack området, er der ikke længere nok popkorn til alle, og heller ikke til mig. Frygteligt! Min mor kommer så gående, med 2 vaskebaljer fyldt med popkorn (ja altså, det er en drøm, det skal ikke altid give mening), hvoraf hun selv går og spiser. Hun tilbyder mig popkornene, men jeg bliver sur over at de er kolde, så dem vil jeg ikke have. Hun vidste man kunne varme dem. som den kloge mor hun er, men det er åbenbart ikke godt nok til mig. Så jeg snerrer af hende på bedste teenager manér, i en alder af 24 år. Drømmen er selvfølgelig længere end det, men det var en del, der gjorde at jeg vågnede op og var voldsomt ked af det, og samtidig fyldt med dårlig drømme samvittighed. Jeg snerrede af min mor i en drøm. Det er altså toppen af tarveligt. Hun kan jo ikke snerre igen i en drøm, eller tale mig til fornuft midt i mit popkornvanvid.
    Det var meningen jeg ville ringe og sige undskyld for at tale sådan til hende. Hun ville forstå det, jeg har altid drømt meget, så det ville ikke være underligt i hendes ører. Men jeg kom fra det, og jeg har det stadig dårligt over det.
    Jeg var en dårlig datter i en drøm, og det vil jeg gerne sige undskyld for. Det skal man ikke være.

    Så derfor burde min mor blive forkælet med chokolade i rå mængder, som undskyld for at jeg har været mega tarvelig datter, og som tak for hjælpen med en bjerg af vasketøj. Moooar …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Dig er jeg vild med! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie R.

    Jeg har en (ellers skøn) veninde, der på femte år læser noget kost-og-ernærings-halløj. Hvilket per automatik også betyder at vores venskab må sættes på pause, da min kost er alt andet end ernærings-“korrekt” og jeg på ingen måder magter løftede pegefingre, “velmenende” råd eller “vidste du godt at..”-bemærkninger. Derfor er det fantastisk at hun på trods af sit studie altid er klar på at spise toast og billig mælkechokolade med mig. Og hvilken bedre måde at hylde det på end med chokolade?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der var engang et kærestepar.

    Som alle andre kærestepar havde de deres op- og nedture. De havde sommerfugle, glædestunder, kys, misforståelser, uenigheder og skænderier.

    Kærestefolkene boede under samme tag, og en dag fik kvinden sit første fuldtidsjob. Det var dejligt og kærkomment, men det betød også, at hun var træt som aldrig før og pludselig ikke havde så meget overskud. Pludselig syntes hun ikke manden gjorde noget godt nok – der var vasketøj alle vejne, nullermænd i hjørnerne, forglemsler og forsinket aftensmad. Det var mandens skyld, og det lod hun ham selvfølgelig vide flere gange om dagen. Faktisk forvandlede hun sig til et regulært monster, så snart hun trådte ind ad døren efter endt arbejdsdag. Og så gik hun ellers i gang med at lege “find fem fejl”. Eller ti. Manden valgte ikke at gå fra hende, for han var nemlig meget sød og rummelig og helten i dette eventyr.

    En dag begyndte kvinden at vænne sig til sit arbejde, og til sin store skræk indså hun hvilket forfærdeligt monster hun havde været. I en tid var hun derfor ekstra sød ved manden, og hun sagde undskyld mange, mange gange. Men det var som om der lige manglede det sidste.

    En dag skete der så det fantastiske, at Kong Anthon den mægtige fra B(j)erget skænkede kvinden en hel masse chokolade, som hun gav til manden. Han blev enormt glad, især fordi det var hans yndlings – du ved, dem med en lakridsoverraskelse indeni. Manden spiste og spiste, hvilket førte til noget, som nok var en blanding af sukkerchok og nyforelskelse. Det var lige hvad han havde brug for oven på et halvt år i selskab med den tikkende bombe af en kvinde, som han trods alt elskede.

    Manden og kvinden levede herefter lykkeligt til deres dagens ende.

    Og forholdet – det blev nøjagtigt som de lækre chokolader: Med lige dele salt lakrids og sød chokolade – men altid i en god balance 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Må børn spise de der lakridschokolader? I så fald fortjener min dreng dem i allerhøjeste grad. For nogle uger siden faldt han på legepladsen og blev ved med at klage over ondt i benet. Nu vil man jo ikke være en pylremor og der var ingenting at se, så vi gav det lige en uge før vi søgte læge. Benet fra freaking brækket og der kom gips på! #parentfail1
    Igår ville jeg lige hurtigt vaske ham om munden, men havde ikke lige tænkt på at kombinationen af en uvillig tumling og et glas i hånden er virkelig dum. Glasset bankede imod hans fortand og en lille flig røg af. #parentfail2
    Seriøst, jeg kan åbenbart ikke gøre noget rigtigt lige nu! Så send noget chokolade, så skal jeg sørge for at introducere voksenslik for ham i en alt for ung alder også bare som prikken over i'et!
    (Ps. Han er okay, det siger lægen selv, men moderens samvittighed er ligeså sort som lakrids!!!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda E

    Min mor fyldte 50 år.. og jeg glemte det.. jeg er fyldt med skam og dårlig samvittighed, derfor fortjener hun en ordentlig røvfuld chokolade, så kan hun trøstespise over hendes 'opmærksomme' datter og måske kunne sådanne en omgang få mig ind i kridthuset igen? – min mor er ikke vred eller ked siger hun (imens hun smiler), men jeg VED at hun er skuffet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia sroka

    Jeg vil nominere mig selv, jeg har altid nogle dårlige dage op til menses PMS, bliver i meget dårligt humør,energiløs, enorm lyst til chokolade, har næsten altid chokolade i køleskabet, så kan jeg altid sig undskyld for min opførsel over for familien med et stykke chokolade. 🙂
    piastulle@hotmail.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa Thiesen

    Udover at æde alt min kærestes slik, så har jeg også givet ham et fint blåt øje. Jeg ville lige være sjov og lade som om jeg ville give ham en på sinkadusen. Min afstandsbedømmelse fejlede åbenbart grumt, for jeg smaskede ham en med min knyttede hånd lige midt i hans ansigt. Undskyld, skat. Det var da skide sjovt, ikke??
    For at skrive denne kommentar blev jeg nødt til at smadre hans dyre bil i GTA. Han plagede og plagede om at jeg skulle prøve, og jeg kunne da ikke gøre for at speederen var i bund lige da der kom en mur… Så kunne han også bare lade være med at forstyrre mig, når jeg prøver at vinde undskyld-choko til ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil gerne nominere en meget sød pige fra mit tilvalg på universitet. En god, dyb samtale til en fest blev mere givende, end jeg nogensinde havde troet. Det gik op for mig, at jeg var/er på randen til at bryde sammen med stress! Samtalen har fået mig til at stoppe op, aflyse alle aftaler og finde ud af, hvad der i virkeligheden betyder noget. Hende den søde pige fortjener virkelig chokolade. Måske vi kunne dele over endnu en god snak – det er bare ikke hver dag, man møder nye bekendtskaber som fra første øjekast skaber værdi og præcis dét, man har brug for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa Thiesen

    Min kæreste har været i Reykjavik hen over sommeren for at arbejde. På et tidspunkt blev savnet for stort, og jeg tog derfor en flyver til den kolde ø for at sige hej og alt det der pjat. Jeg tænkte, at jeg ville købe en lille islandsk ting til ham, som han kunne få når han kom hjem og savnet til den blæsende, kolde og fantastiske ø blev for voldsomt. Det blev til en masse chokolade og islandske lækkerier (dog ikke tørret fisk – lugten havde nok fået lufthavnspolititet til at gå gok gok).
    Men problemet er bare, at efter han kom hjem og fik gaven, så kom jeg sgu lige til at spise størstedelen af det.. Så han fortjener en ny omgang lækkerier (som jeg nok også skal hjælpe med at fortære) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Marie

    Jeg vil give chokoladen til min veninde Ayse, som var så fantastisk at hjælpe mig med alt til min fødselsdag. Ikke nok med hun havde tilbudt at komme før og hjælpe med at lave mad og kage. Så kom hun før tid og med bil, da min ovn valgte at gå i stykker og jeg var pænt presset. Hun hjalp med alt og hjalp mig med at holde hovedet koldt. Jeg har været sygemeldt med stress og der skal intet for at vælte min vogn. Hun støttede mig da jeg bare havde lyst til at aflyse det hele. Jeg kan ikke klare uforudsigelige ting, men det kunne hun og klarede problemerne. Og hen af aften var hun mere i køkkenet end mig. Hun er guld værd, og det er endda midt i at hun skriver speciale og selv er presset, at hun havde tid til at hjælpe og støtte mig. Jeg ved ikke hvordan jeg kan takke hende nok for at stille op til min første fødselsdag siden jeg var 13. Men det her ville være en start, især fordi hun elsker alt der har med chokolade at gøre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er verdens dårligste kæreste.
    Mig og min kæreste tilbragte vores 6-årsdag til Miguel koncert igår aftes. Det lyder hyggeligt, ikke? Ja. Lige indtil det gik op for mig, at 6 år er pissehamrende lang tid og at jeg ikke rigtig kan overskue det – og jeg derfor, meget spontant, valgte at fortælle min kæreste midt under koncerten, at jeg synes, vi skulle holde en pause og prøve at bo hver for sig. Aftenen forløb ikke super heldigt, men imorges vågnede jeg op på vores sofa og vi har fået snakket sammen. Min kæreste er ikke imponeret, men som han siger “så ender vi alligevel sammen i sidste ende, for vi er jo bedste venner” – og jeg er enig med ham, jeg er bare umulig og unfair mens han er accepterende. Jeg håber, at chokoladen kan vise mine følelser for ham, nu jeg tydeligvis ikke kan finde ud af at omsætte følelserne til ord.. Av.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville give chokoladen til min mormor, som elsker kombinationen af lakrids og chokolade. Hun har så mange skavanker og kæmper med både en dårlig ryg og et rigtigt dårligt knæ. Vi gav engang hånd på at hun stadig ville leve, når det første oldebarn kom til verden, men eftersom ingen af os børnebørn er helt der, hvor vi kan skænke hende oldebørn endnu, kommer der til at gå nogle år. Min mormor holder modet oppe, men hun tror ikke selv på, at hun er her, når oldebørnene bliver født. Mit største ønsker er, at hun er der og at hun har det bedre end hun har det nu, men når nu det ikke er det man kan vinde i den her konkurrence, så vil jeg bare gerne vinde chokoladen, så hun kan glæde sig lidt over den..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AMP

    Jeg ved præcis, hvem jeg vil nominere. Min gode veninde og forhenværende kollega, som har reddet mit liv mere end én gang!

    En gang var jeg nødt til at trodse min chef og følge mit instinkt for, hvad der var rigtigt og forkert. Hr. Chef kom derefter og konfronterede mig med min beslutning, og jeg stod med røde ører og panikkede en smule – og hvem trådte til? Min gode veninde, som uden så meget som at tøve et sekund, bakkede mig 100 % op. Hun kom selv lidt i fedtefadet pga. det, men hun er så bad ass og er der altid, når jeg har brug for det – også selv om det sommetider går ud over hende.
    Da jeg gik ned med stress, var hun der altid med de mest malplacerede og ironiske peptalks, som fik mig til at grine, og så kom hun med verdens bedste lakridschokolade.

    I øjeblikket går hun selv igennem en virkelig svær tid med hospitalsbesøg, og jeg er ikke længere hendes kollega, som kan komme med lakridschokolade hver dag og give malplacerede peptalks (andet end over telefonen). Jeg savner hende hver dag og ville absolut elske at sende chokolade hendes vej. Hun har virkelig fortjent det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Så… altså.. jeg vil bare gerne sige undskyld til min kæreste, som gang på gang beviser at han er markant bedre menneske end jeg er. Den søde og pæne mand har efter 2 års forhold nu fundet ud af, hvor alle hans hængerøvsbukser og hans kiksede t-shirts med print er forsvundet hen. Jeg har gjort en dyd ud af, at gemme alt hans grimme tøj rundt omkring… først var det bare i hans lejlighed. Så blev det i min lejlighed. Nu er det i vores fælles lejlighed. Jeg har ikke smidt noget ud, jeg er jo ikke psykopat! Men jeg har lagt et kæmpe stykke arbejde i at finde snedige gemmesteder rundt omkring, og han har brugt mange morgener på at finde sit tøj, mens jeg har siddet med glubsk smil og været ovenud tilfreds med at han nu var nødsaget til at tage noget af hans pæne tøj på.. som tilfældigvis alt sammen er det jeg har givet ham.

    Men nu har han altså fundet ud af det. Og han er næsten ikke sur. NÆSTEN ikke. Og han har alligevel overskud til at give mig et kys på panden og sige at jeg er en mongol. Og manden har ret, jeg er lidt en mongol. Men måske en sød mongol, hvis jeg kunne forære ham en røvfuld chokolade som undskyldning? Og en mongol som…. måske… lover ikke at spise et eneste stykke af chokoladen selv? Men jeg kan jo ikke love, at det ikke pludselig bare forsvinder ligesom hængerøvsbukserne, vel??
    Og måske også en mongol som har stødt nogle ved at bruge ordet mongol så mange gange på så kort tid. Mongolmongolmongol.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes min mor har brug for lakrids-chokolade karma. Hele 2015 har været hårdt for hende. Først var min far syg og senere desværre så meget, at han ikke kunne klare den længere. Hele den tid har hun skulle passe fuldtidsjob (som de fleste dage er 9-19). Da det desværre ikke gik længere blev hele familien ramt af sorg, men min mor måtte stadig tage sig af min søster og jeg (som i en tid med stor sorg har været ret så umulige og urimelige engang imellem). Hun har samtidig skulle tage hånd om en uoverensstemmelse med fejl og mangler i en lejlighed OG misbrug af dankort. Og selvfølgelig fuldtidsarbejde stadig. Alt dette mens hun selv har gennemlevet den største sorg i hendes liv. Jeg synes i den grad hun fortjener noget godt – og hvad er bedre end chokolade?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil ikke sige undskyld til nogen, eller rette op på en fejl, jeg vil hylde verdens bedste veninde. Verdens bedste veninde hedder Nicole og kom sådan for alvor først rigtig ind i mit liv her i foråret, hvor vi begyndte at se meget til hinanden (spørger man hendes kæreste, syntes han at vi ser hinanden mere end han ser hende, men sådan er det bare) Verdens bedste veninde foreslog i starten af sommerferien, at vi smuttede en uge ned til de varme lande, lige inden jeg skulle starte på mit studie igen. Som sagt så gjort og vi endte i Tyrkiet, hvilket var super lækkert! Efter et par dage blev jeg dog indlagt med turist mave (skulle have kørt samme stil som Nicole og spist fritter i stedet for salat, hun er så skide klog) Indlæggelsen skete sent om aftenen og vi havde på ingen måde forventet at de ville indlægge mig, så vi havde derfor ikke medbragt opladere, ekstra tøj, toiletsager osv. Morgenen efter indlæggelsen får vi at vide at jeg MÅSKE kan blive udskrevet om eftermiddagen hvis alt går godt. Vi bliver glade og ser frem til at kunne komme hjem til hotellet og poolen igen, så vi atter kan slikke sol (Nicoles mål for ferien var at blive lækker brun, så at være spærret inde var ikke en del af planen) Eftermiddagen kommer og de vælger ikke at udskrive mig, da jeg nok ender hos dem igen, hvis jeg udskrives (øv bøv) Nicole tager dog tilbage til hotellet og henter de ting vi skal bruge for at klare os til morgenen efter, hvor de mener jeg godt kan udskrives. Da Nicole kommer tilbage til mig er hun meget forpustet og rød i hovedet, da jeg spørger hvad der er sket, har hun været oppe ad en forkert trappe, ned igen og op ad den rigtige, for at komme tilbage til mig (vi kunne ikke bruge elevator uden en adgangskode og jeg lå på 6. etage, selvfølgelig) Efter endnu en nat på hospitalet bliver jeg dog udskrevet og sendt hjem med en recept på medicin der skal sørge for at min mave bliver helt normal igen. Vi har nu to og en halv dag tilbage til at blive lækre brune i inden vi skal hjem til kolde Danmark igen. Disse dag blev nydt til det yderste!

    For nogle er det en selvfølge at indlægge sig sammen med sin veninde, men for andre er det altså ikke, så jeg vil super gerne hylde og takke verdens bedste veninde (som selv blev syg med sine øre den sidste dag på ferien og var det i en uge) for at have været der for mig og gjort indlæggelsen rar. For selvom vi er gode veninder har jeg ikke rigtig fået sagt tak for at hun var/er den bedste <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis jeg vandt, ville chokoladen gå til min dejlige veninde, Helene.
    Hun fik en spiseforstyrelse sidste år, og havde den mest fantastisk kæreste til at hjælpe hende igennem. Hun er nu på vej ud på den anden side. Nu har hendes kæreste, gennem seks år, så valgt at gå fra hende.
    Hun fortjener at få en masse chokolade, fordi hun rent faktisk er et sted i sit sygdoms forløb, at hun godt kan spise chokolade. OG DET SKAL FEJRES! Men det er også det eneste der er at fejre lige i øjeblikket, da hun også er blevet nødt til at flytte hjem til sine forældre igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes chokoladen skal gå til Linda fra http://www.blogsbjerg.com/, som har en nyfødt og et megabrækket ben og som keder sig så grusomt at hun øver sig på at klippe stålwirer over med skamlæberne,
    Den skæbne fortjener ingen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne godt tænke mig at sende noget choko-lakrids af sted til min kære far. Ikke fordi jeg som sådan har gjort noget forkert. Jeg er såmænd bare flyttet hjemmefra. Men det har den gamle altså ikke helt nemt ved at håndtere, og især ikke fordi jeg er flyttet fra Fyn helt over til det store farlige København. Han ringer i tide og utide for at sikre sig, at jeg har det godt og stiller for det meste præcis de samme spørgsmål, og en gang i mellem kommer jeg måske til at vrisse en smule af ham. Derfor fortjener han noget chokolade, for han er jo egentlig bare bekymret for sin lille pige.:-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er dæleme en skarp konkurrence, og fuldstændig dejlig beskrevet af dig! Jeg er vild med dine konkurrencer, og de dertilhørende beskrivelser.
    Jeg tror ikke jeg kender så mange, der vil dele lækker chokolade med lakrids, så derfor vil jeg ikke deltage. Dog ville jeg lige påpege, at jeg bliver større og større Miriam-fan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De skal bestemt hjem til min dejlige mand

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I går (tirsdag) cyklede jeg i kvickly for at slå to fluer med et smæk, så jeg startede med at hente den pakke der lå til mig i postbiksen, proppede papkassen ned i rygsækken og derefter gik jeg ind for at handle (blandt andet en pose kattegrus og det vejer godt til!).
    Så jeg får betalt for mine køb, pakket madvarer i nettet. Net over skulderen på den side hvor min cykelhjelm hænger – og den hænger der fordi jeg er en anelse distræt.
    I modsatte arm/hånd har jeg posen med kattegrus.
    Kender man lidt til fysik, så kender man lidt til svingninger og hvordan de kan skabe ubalance.
    Så hele denne lange forhistorie leder op til selve handlingen: Jeg mister balancen og går en fem meter i en lettere foroverbøjet position, i forsøget på at undgå at skvatte.
    Men at skvatte er uundgåeligt, så jeg skvatter lige så lang jeg er og lander oven på min cykelhjelm med højre side, flere kvinder kom styrtende og spurgte om jeg var okay, de troede jeg var blevet dårlig.
    Det første jeg tjekkede var nettet med oste (ingen skade sket) og derefter lommen med telefonen – også uskadt.
    Jeg rejser mig op grinende fordi, sådan et stunt er kun noget en utrolig klodset person kan lave.
    Min højre side fra brystet og ned til låret er ømt, jeg kan ikke holde ud at have BH på, fordi nederste elastik trykker lige der hvor det skjulte blå mærke er mest ømt.

    Så jeg kunne godt bruge lidt trøst, nu hvor jeg for 117 gang har været klodset (listen er lang og jeg har valgt den seneste i rækken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min mor havde fødselsdag i lørdags. 50 år. Det havde jeg lettere elegant glemt. Af samme grund havde jeg heller ingen gave klar til hende. Jeg forklarede pænt, at den var på vej med pakkepost, og at Post Danmark bare var lidt langsomme. Efterfølgende har jeg så kunnet konstatere, at min bankkonto er i minus, hvilket betyder, at jeg endnu ikke har købt en gave til min kære mutti.
    Hun elsker chokolade, og hun fortjener en ordentlig sending! Ups.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har sagt mit job op, og havde i et par timer følelsen af absolut frihed .. Indtil jeg fik kigget på min bankkonto, blev husket på det snart er jul (jo, det er snart) og kom i tanke om hvor svært det var at få et studiejob sidst jeg søgte, her i Århus. Fuck. Det var den frihed. Nu skal jeg igang med at søge nyt job med det samme, og for ikke at komme til at sidde for stramt i det, er jeg bange for, at jeg nu må tage noget værre end før (morgenrengøring fra kl. 5 og ingen musik i ørene (whuat?)). Øv 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke været ude for en “sjov” oplevelse for tiden, men jeg har til gengæld virkelig været glad for at have min mormor (og for den sags skyld også min familie/venner) på det seneste.

    Jeg mistede min kæreste for et par måneder siden og det er fandme svært og hårdt, og det er de færreste i min omgangskreds der har mistet en partner (og heldigvis for det da) så jeg føler mig ofte rimelig alene da der ikke er så mange der helt forstår det, selvom de prøver. Men min mormor mistede min morfar tilbage i 2007 og det har været så rart at kunne snakke med hende om det, for hun forstår præcis hvad det er jeg står i. Derudover elsker hun lakrids, sådan som i at hun rent faktisk ofte laver “lakrids kylling” eller drysser lidt lakrids pulver over diverse ting haha. Så hvis Hr. Anton Berg kommer forbi mig vil jeg give hende dem alle sammen, for det ville hun blive rigtig glad for 🙂

    – LeahSephira

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamille

    'Amen for hulan da – en konkurrence man kan bruge til noget! Så må du fandme lave alle de sponsorerede indlæg, du vil, Miriam!
    Jeg er i de lykkelige omstændigheder, at jeg er gravid, og pt. mangler jeg en tre måneders tid af bagetiden. Hvor overlykkelig jeg dog er for bettebøvs (snarlige) eksistens, er jeg også i syv sind, for MAN MÅ IKKE SPISE LAKRIDS, NÅR MAN ER GRAVID! Og det kommer fra én, der ikke KAN undvære sin skippermix og som pissede kæresten af, fordi vi var ved at komme for sent til vores fly, da jeg altså blev nødt til at have én af de ekstra store poser fra toldfri med… SÅ mit liv ville bare blive en smule nemmere, og jeg ville slippe for den konstante dårlige samvittighed (for who ser we kidding – jeg kan jo ikke holde mig fra skidtet), hvis lakridsen var gemt væk i chokolade. For chokolade er jo sundt. Det ved enhver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil gerne nominere.. mig selv! Fordi jeg pr. dags dato ikke har spist slik, chokolade, kage, is (mine største laster) i 56 dage. Mit slik/chokolade/kage/is stop slutter på lørdag, hvor jeg skal ud og rejse, men stadig; hvilken bedre måde at fejre det på end ved at indtage alt det chokolade jeg ikke har spist de sidste to måneder! Det har fandme holdt hårdt -jeg gør det aldrig igen.

    – Patricia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg skal vinde, fordi jeg ikke kan lave noget med min arm, pga. af en enorm 3. grads forbrænding… Og som om det ikke er nok, så er jeg blevet snotforkølet igen-igen, og nåja, så har jeg altså også fødselsdag om 2 uger, og der skal chokolade til, når man fylder 20 og for alvor bliver voksen (Må jeg ikke blive ved med at være en ung, dum teenager? Please!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har en kammerat, som virkelig har fattet pointen. Han ved, at når kæresten har menstruation og begynder at blive… lettere aggressiv på den irrationelle måde? Så er der kun én ting at gøre: gem dig bag sofaen, og begynd kærligt at kaste chokolade hen til hende!!!

    Den pointe har min kæreste ikke forstået. Han har mere forstået det der med drillende kommentarer og konstant påpegning af overdrevent chokoladebrug. Som så bliver nedsat for 'ikke at være klam'. Som så gør vreden værre. Som så gør trangen til chokolade større. Kan du se hvor jeg vil henad?

    Min tanke er, at hvis nu jeg vandt det dersens chokolade, så ville ham der kæresten ikke kunne brokke sig, for hans økonomi ville ikke blive ramt, og han ville naturligvis også få lov at smage et par stykker. Og så ville jeg nok også lige give lidt til ham der kammeraten, der har fattet hele pointen…

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums hvor ser det bare lækker lækkert ud.

    Hmm nu ved jeg børn ikke altid er din favorit, men mine er grunden til jeg trænger til chokolade 🙂

    Jeg har en datter på 3 år og en søn på 10 måneder. I morgen skal jeg tilbage til den virkelig verden. Jeg har ikke været på arbejde siden april 2014, hvor jeg blev sygemeldt grundet baby i maven. Jeg skal nu til at starte igen ( på et job jeg ikke er glad for), skal undvære mine dejlige børn hver dag og køre laaangt for at komme på arbejde.

    Åhh det gør mig trist at tænke på. En del af det er nok at jeg bare lige skal i gang efter så lang tid. Men øv hvor gider jeg ikke. Derudover var jeg til både 1 og 2 samtale et nyt sted, men fik desværre ikke jobbet, endnu mere øv.

    Jeg blev 30 i lørdags, bum, så er man virkelig ved at være voksen, den første reminder jeg fik om det var for 30 dage siden hvor jeg fik en mail fra min a-kasse omkring efterløn!!.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den store datingtest #2