September 2014

Jeg er jo Bridget Jones #198

1. Okay, min “rolige nat” oven på maveavs blev knap så rolig. Dels på grund af smerter og dels fordi min mave var vred over, at jeg ikke fyldte mad i den og derfor rumlede så højt, at jeg ikke kunne falde i søvn.

2. Da jeg dagen efter ville opfylde dens behov, var jeg desuden på røven, fordi man helst skal give vrede maver ting som ristet brød og revet æble, og i LCHF-hjem har man bare mere ting som bacon og piskefløde.

3. Min specialevejleder har informeret mig om, at min helt fantastisk originale idé til specialeemne faktisk er blevet tænkt på før. Sådan, en del.

4. Jeg kan godt lide solskin. Det kan jeg virkelig godt. Men er hele pointen med efteråret ikke, at vi slipper for den slags, så jeg ikke konstant skal mindes om, hvor meget mine vinduer trænger til at blive pudset?

5. Forsøgte i tirsdags at stikke min egen rekord på motionscyklen, men efter 43 km blev jeg simpelthen så øm af at sidde på den sadel, at jeg måtte give op. Kunne ikke lade være med at tænke på, at mænd da må have det meget værre. Hvordan hulen er Tour de France nogensinde blevet en ting? Jeg ved godt, de har sådan nogle pudeting i deres shorts, men deres mandegear må da blive uhyggeligt mast alligevel?

6. Er efterhånden ved at blive skræmmende gråhåret. Har indtil videre brugt “benægt”-teknikken og hevet alle beviser ud med en pincet, men nu er der altså et sted midt i min skilning, hvor jeg er ved at blive liiiidt tyndhåret.

7. Jeg bliver underligt stolt, når skomageren komplimenterer de sko, jeg afleverer hos ham til reparation. Det er da lidt sært, no?

8. Der er nu under tre måneder til jul, og jeg er helt ærligt lidt skuffet over, at trofaste med-juleludere som Aldi ikke har smidt juleslikket på hylderne endnu.

9. Og sidst, men ikke mindst: Er jeg den eneste, der rydder op ved at fjerne alle tingene fra gulvet og bare lægge dem op på spisebordet i stedet? Fabelagtig logik!

   

21 kommentarer

  • Hey, det er også min Aldi! Hurra! Så HAR de jo fundet det frem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg stensikkert ville skubbe det ned på gulvet igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det lidt stramt med æbleskiver… Jeg vil hellere have dårlig tyskerchokolade! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eddersmart! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pjat med dig! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bahaha, det her må være en af mine all time yndlingskommentarer! Tak Maj! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, præcis sådan jeg har det! Og så er jeg ellers også lidt mopset over, at jeg skal købe hårfarve fra nu og til jeg bliver 80.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • My kind of people!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vabler på klitoris??! Åh, jeg dør 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhh uhh. Var i min Aldi i går (den ved nordhavn st) og der var både gløgg og snebolde. 20 grader og jul er da en fin kombi!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min taktik er at jeg lægger alt på min seng, for så er jeg tvunget til at rydde det op for at kunne sove ordenligt.
    Det så bare med at gøre der og ikke bare skubbe det hele på gulvet igen, De virker ca 9 ud af 10 gange 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hold ud!!
    Julesæsonen starter 1. oktober! Og vigtigst af alt, så er det æbleskivesæson fra 1/10 til 1/2 ��

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Min kæreste har engang lavet en omvendt 9'er. Bad ham om at rydde op på spisebordet. Hans løsning? Samler det hele i en pæn bunke og lægger den på gulvet. Så! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Okay, den burde jeg måske have postet anonymt 😛 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha i forhold til cykling, så får jeg selvom jeg cykler med pudeshorts på min racercykel altid vambler på klitoris når cykelsæsonem starter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ifølge de informationer jeg har læst mig frem til, så burde LCHF fremprovokere anfald. Men nu har jeg spist det et år og udover lige den her gang, så er der ingen forskel på hyppighed i anfald. Snarere tværtimod. Men altså, nu er det jo heller ikke 100%, at det rent faktisk er galdesten, der er skyld i mine anfald, så indtil videre lavere jeg i hvert fald ikke nogle drastiske ændringer i mine kostvaner. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • https://goo.gl/4gJAiu Du har bare været i den forkerte Aldi. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også måttet sande, at min kamp mod de grå hår er tabt. Hvis jeg bliver ved med at plukke dem, som jeg kan se, bliver jeg fælt tyndhåret på den forreste halvdel af hovedet. Og nu ser jeg det for mig. Det ville alligevel være værre end det grå. Men kan det så i det mindste ikke bare komme på én gang det hele, så man kan se cool og moderigtig ud? Grå stænk er kun sexede til Clooney-typer. And I ain't no Clooney.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Kom til England, der har de smidt juleslikket på hylderne sammen med Halloween pynten…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Da jeg bøvlede med galdesten, reagerede min mave på specielle fødevarer, deriblandt fløde og mad, der var tilberedt med fløde. Derudover gik oksekødssuppe heller ikke – det var simpelthen for fed. Jeg tænker måske din LCHF desværre kan fremprovokere anfaldene i nogle tilfælde? Jeg skal naturligvis ikke kloge mig alt for meget på det, men jeg vil bare nævne det 🙂 Som en ekstraservice, kan jeg fortælle, at selv efter operation kan jeg få anfald … Igen af for meget fløde. Og æblejuice i store mængder… Hvilket jeg opdagede, da jeg kastede min kærlighed på ævlebævle-drinken 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

September 2014