5 Million Dollar Ideas

Om bitterhed og tilgivelse

Jeg har aldrig elsket et andet menneske så højt, som jeg elskede min ekskæreste. Aldrig mødt et menneske så intelligent, så socialt begavet, så propfuld af potentiale, at han kunne opnå alt i hele verden. Men jeg har heller aldrig før oplevet et menneske på den måde smide det hele væk i et forsøg på at komme hurtigere til toppen. Røvrende alle dem der holdt mest af ham og var der fuckup efter fuckup.

Hold kæft, hvor gjorde det ondt. Vrede og frustration og afmagt i én stor pærevælling. Jeg har råbt og skreget og grædt mig selv til uigenkendelighed og aldrig fået noget ud af det. Til sidst gav jeg op. Eller i virkeligheden gav vi nok op. Og sandheden er, at stædighed hos begge parter til trods, så skulle vi nok have gjort det år, før vi endelig gjorde.

Jeg sad tilbage med bitterhed til op over begge ører og ingen måde at slippe af med den på. Egentlig var jeg overbevist om, at den aldrig helt ville forsvinde. At jeg altid ville klandre ham for at have taget så meget fra mig og fucket mig helt permanent op og værst af alt – være ligeglad med at have gjort det. Men så i går aftes lå jeg i min seng og var så småt ved at falde hen. Mine tanker vandrer altid til nogle decideret aparte steder, og pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var vred længere. At jeg måske faktisk endda havde tilgivet ham. Og i stedet for at falde i søvn, begyndte jeg at græde. For det var en helt exceptionel og totalt uventet ting, der var sket. Og jeg havde ikke engang registreret det.

Det lettede helt enormt. Jeg skal stadig leve med, at jeg har et ordentligt læs ar på sjælen, men det var bitterheden, der vejede mest. Det er tusinde gange nemmere at komme ovenpå igen uden den. Jeg har ikke længere behov for svar og undskyldninger og forklaringer. Jeg kan acceptere, at der skete, hvad der skete og bevæge mig videre. Da jeg vågnede i morges kunne jeg ikke dy mig for at stalke selv samme ekskæreste. Han ser glad ud. Det gør mig glad. For jeg har stadig aldrig elsket et andet menneske så højt, som jeg elskede ham, så der vil nok altid være en brøkdel af mit hjerte, hvor han er til at finde. Og det er okay. For jeg er okay nu.

   

29 kommentarer

  • Mai Marie

    Nu genlæste jeg lige det her indlæg…. Jeg lagde aldrig en kommentar første gang jeg læste det, men nu bliver jeg nødt til det, fordi den her fortælling er så fint skrevet og smertefuldt rammende… Tak, jeg vil fokusere mere på tilgivelse end bitterhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miriamsblok

      Det er pissesvært at slippe af med bitterheden, men det giver meget mere i sidste ende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] skulle vænne sig til tanken om atter at kunne elske et andet menneske. Det tog et par år mere. Sidste år kom tilgivelsen, og i dag er jeg helt ovenpå. Åben for fremtiden. Og lidt […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • You can do it! Man kan ikke tvinge sig selv til at gøre det, det er nødt til at komme naturligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Woop woop!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er det nemlig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kommer, men for sivan hvor kan det tage lang tid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak skal du have, Jette. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra for os! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak! Jeg er også glad på mine vegne. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en fantastisk følelse. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av, den her ramte mig aller inderst lige hvor det gør ondt. Jeg har stået og står stadig i selv samme situation.. Jeg er ikke kommet til at gi slip – men det giver mig håb et læse din historie. I will get there

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • You go girl (knips)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Godt for dig! Det er en stor ting at kunne slippe sine indre dæmoner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er jeg glad på dine vegne Miriam!

    Jeg venter selv på dagen, både med en veninde, en eks og en far som spøger med masser af bitterhed. Krydser for at den kommer engang i fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Hvor er det stort at læse dit indlæg – skrevet så fint og indfølende at jeg næsten følte det var mig det skete for….
    Men hvor er jeg dog glad på dine vegne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg fik lige helt en klump i maven og tårer i øjnene. På trods af mine kun 22 år har jeg brugt ca. 5 år af mit liv på en fyr, som kun har gjort livet surt for mig, men den dag for et par måneder siden, hvor jeg gik forbi ham på gaden og faktisk kunne smile til ham og sige hej – at opdage min bitterhed og vrede var væk, DET var en lettelse.
    Så nøj hvor kan jeg følge dig – og det bliver kun bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Sikke et dejligt indlæg. Det gav mig en dejlig følelse. Så fint. 🙂 Jeg er glad på dine vegne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Oplevede det selv samme sidste uge – det gik pludselig op for mig at jeg ikke mere fik en knude i maven over at tænke på min ex og de ting han gjorde ved mig, men kan i stedet smile over de gode ting vi nåede at have sammen 🙂 var også lige ved at græde da det gik op for mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yay me! Jeg er også helt vildt glad! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lige præcis. Og det er ikke særlig sjovt, mens man venter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så skønt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ak, desværre. Som det også bliver sagt nedenfor, så er det sådan noget, der kommer med tid og afstand. Det hjalp dog først rigtigt, efter vi totalt cuttede kontakten. Men altså, det tog stadig et par år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Tillykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Så glad på dine vegne! Kender godt selv følelsen, når det en dag går op for en, at man har givet slip. Der opstår en ro indeni, som er så skøn efter al den tid med smerte og vrede. YAY YOU!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes overhovedet ikke det lyder nemt – tværtimod. Pointen er vel, at man intet aktivt kan gøre. Pludselig kommer det helt af sig selv. Det er i hvert fald sådan jeg forstår, og erfarer, det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det dejligt!!!! Yay for dig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Wow… Du får det næsten til at lyde nemt. Kan du komme med nogle råd til den tilgivelse og give slip på bitterheden?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 Million Dollar Ideas