Om bitterhed og tilgivelse

Jeg har aldrig elsket et andet menneske så højt, som jeg elskede min ekskæreste. Aldrig mødt et menneske så intelligent, så socialt begavet, så propfuld af potentiale, at han kunne opnå alt i hele verden. Men jeg har heller aldrig før oplevet et menneske på den måde smide det hele væk i et forsøg på at komme hurtigere til toppen. Røvrende alle dem der holdt mest af ham og var der fuckup efter fuckup.

Hold kæft, hvor gjorde det ondt. Vrede og frustration og afmagt i én stor pærevælling. Jeg har råbt og skreget og grædt mig selv til uigenkendelighed og aldrig fået noget ud af det. Til sidst gav jeg op. Eller i virkeligheden gav vi nok op. Og sandheden er, at stædighed hos begge parter til trods, så skulle vi nok have gjort det år, før vi endelig gjorde.

Jeg sad tilbage med bitterhed til op over begge ører og ingen måde at slippe af med den på. Egentlig var jeg overbevist om, at den aldrig helt ville forsvinde. At jeg altid ville klandre ham for at have taget så meget fra mig og fucket mig helt permanent op og værst af alt – være ligeglad med at have gjort det. Men så i går aftes lå jeg i min seng og var så småt ved at falde hen. Mine tanker vandrer altid til nogle decideret aparte steder, og pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var vred længere. At jeg måske faktisk endda havde tilgivet ham. Og i stedet for at falde i søvn, begyndte jeg at græde. For det var en helt exceptionel og totalt uventet ting, der var sket. Og jeg havde ikke engang registreret det.

Det lettede helt enormt. Jeg skal stadig leve med, at jeg har et ordentligt læs ar på sjælen, men det var bitterheden, der vejede mest. Det er tusinde gange nemmere at komme ovenpå igen uden den. Jeg har ikke længere behov for svar og undskyldninger og forklaringer. Jeg kan acceptere, at der skete, hvad der skete og bevæge mig videre. Da jeg vågnede i morges kunne jeg ikke dy mig for at stalke selv samme ekskæreste. Han ser glad ud. Det gør mig glad. For jeg har stadig aldrig elsket et andet menneske så højt, som jeg elskede ham, så der vil nok altid være en brøkdel af mit hjerte, hvor han er til at finde. Og det er okay. For jeg er okay nu.

Kommentarer (29)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.