Du bruger det jo ikke alligevel, vel...

Jeg er jo Bridget Jones #194

1. Den røde t-shirt er forsvundet! Men først i går aftes. Var det alligevel naboens? I’m so confused.

2. Grunden til, at Bridget lige kommer en dag senere, er, at jeg var til brunch i går og decideret spiste mig ind i en slags madkoma. Jeg bevægede mig knap nok ud af stedet, fra jeg kom hjem, til jeg gik i seng. Er det sådan, amerikanerne har det efter Thanksgiving?

3. Er gået ind i en periode med fuldstændig absurd shoppetrang. Og det er ikke engang den slags, der kan tilfredsstilles med et smut i H&M. Nej. Jeg vil lave en Pretty Woman så voldsom, at min bankmand siger op!

4. I torsdags var jeg overbevist om, at Frank havde lagt sig til at dø. Jeg havde ikke set ham i omkring 12 timer, og da han ikke dukkede op for at nasse aftensmad (hvad han altid gør), var jeg sikker på, at han lå livløs inde under min seng. Det tog mig flere timer at tage mig sammen til at se efter, og jeg var grædefærdig, da jeg endelig gjorde det.

5. Blev mødt at en temmelig mopset (men meget levende!) Frank, der helt ærligt ikke kunne se, hvad jeg havde at bestille inde i hans hemmelige hule.

6. Har lige siden klistret mig til ham nonstop, hvilket han syntes var meget hyggeligt i starten, men efterhånden er ved at være liiiidt træt af, jævnfør billedet.

7. Det pisser ned, så jeg har besluttet, at jeg altså faktisk ikke behøver at træne i dag.

8. Har selvfølgelig absolut intet at gøre med, at jeg ved sidste besøg gjorde mig selv til grin, fordi jeg var så desorientere af udmattelse, at jeg knaldede hovedet ind i en fladskærm på vej ned fra løbebåndet.

9. Tog opvasken forleden og følte mig meget voksen og ansvarlig over at tage den, før jeg rent faktisk løb tør for service, indtil jeg uden videre stak hånden ned i vandet og blev mødt af minihakkerkniven, som var lidt skarp. Meget skarp.

10. Projekt Dating har nu kørt i en uge, og jeg er allerede totalt mættet af indtryk. Glæder mig som en gal til at dele kiksede profilnavne og kreative scorereplikker med jer. (Also: Én lovende mand so far.)

   

6 kommentarer

  • Det er planen. Jeg har bare ikke mere plads på min nuværende telefon, så jeg kan simpelthen først få appen, når jeg har råd til en ny telefon…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I know, og min lejlighed er jo noget begrænset i størrelsen, så et eller andet sted skal han jo lægge sig til at dø!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det tænker jeg. Jeg kan ikke finde ud af at leve uden kæledyr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yay! Miriam på date! I love it!

    PS. Kunne du overveje at lave et par Tinder posts igen? De var altså vildt sjove, og anderledes, særligt for gamle satte damer, som undertegnede 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den der angst for at finde katten død er altså meget legit. Da jeg boede hjemme havde vi en oldgammel kat som altid gemte sig så langt inde under min gigantiske seng, som han kunne. For det meste var det okay, for han snorkede virkelig højt, så jeg kunne altid høre ham, men når han så af og til IKKE snorkede gik jeg rent ud sagt i panik… Heldigvis døde han i sidste ende ikke under sengen!

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hvis Frank nu gik bort inden alt for længe, vil du så egentlig gå på udkig efter en ny kat?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du bruger det jo ikke alligevel, vel...