Shopping på randrusiansk, del 3.

Nå, men… Jeg er tilbage i Jylland for en stund, og vi havde havde det ødelagte kamera nede hos de kloge hoveder i dag, hvor det viste sig, at det ikke er gået i stykker! Hurra! I stedet har det tilsyneladende besluttet sig for, at SD-kort af det mærke, jeg ejer, er noget hø, som det ikke vil samarbejde med. Så der blev smidt et nyt SD-kort af et nyt mærke i indkøbskurven, og nu er problemet løst. Der kan man bare se.

På hjemvejen skulle vi et smut i den lokale Spar og undrede os lidt over, at der uden for butikken stod en stand med tøsalt. Godt nok har vi ikke haft den mest fabelagtige sommer, men så galt står det nu alligevel ikke til. Da vi kom indenfor, opdagede vi imidlertid grunden til den lidt atypiske vare: Butikken var gået konkurs og ville selv samme dag lukke sine døre, hvorfor alt – alt – var minus 70%.

Jeg har aldrig set så rippet en butik i mit liv. Tomme hylder overalt, og folk hamstrede grådigt enhver vare, der var tilbage, som befandt vi os midt i en zombie-apokalypse. Vi hoppede naturligvis lystigt med på vognen, og jeg fik mig blandt andet otte par nye strømpebukser og en hulens masse hårnåle. Fest! Jeg ville dog ønske, vi havde vidst på forhånd, at et sådant tilbud fandtes og havde lidt svært ved ikke at ærgre mig over mængderne af chokolade og is, som sikkert var fløjet af hylderne fra morgenstunden. Da vi ankom en halv time før lukketid, var der mest Gajol, engangsservice, hjortetakssalt og light grape-sodavand tilbage. Frank blev dog den store vinder af dagens indkøb med både godbidder og luksusvådfoder.

Og på en måde kunne min første dag tilbage i Randers bare ikke rigtigt have set anderledes ud, vel?