I’m an Adult!

I'm an Adult!

Det er ret oppe i tiden at synes, det er sucky at være voksen. Og det er det på mange måder også. Den der grænseløse frihed, man drømte om som barn, har nemlig fået selskab af en lidt mindre fed ting ved navn ansvar. Man skal sørge for, at der går penge ind hver måned, man skal betale husleje og regninger, man skal holde sig gode venner med sin bank (læs: ikke bruge flere penge end man har), man skal gøre rent og planlægge og have styr på sine ting og generelt være temmelig fornuftig og til at regne med.

Men det betyder altså ikke, at alt det, man drømte om som barn, er umuligt. Faktisk ville Miriam, 13 år, nok kigge på Miriam, 29 år, og være okay tilfreds. Jeg har lange negle, jeg roder vildt meget, og jeg ejer en hel væg fuld af upraktisk fodtøj, som har kostet en mindre formue, og som får min mor til at ryste fortvivlet på hovedet. Jeg bliver oppe, så længe jeg orker – nogle gange bliver det lyst, før jeg går i seng. Jeg kan finde på at bestille pizza to dage i træk, bage en kage og spiser den hele selv og rende rundt i nattøj den ganske dag. Jeg tilbringer flere timer ad gangen i mit badekar, laver sæbeskumsskæg og bliver runken som et gammelt æble. Jeg synes stadig, Hubba Bubba er the shizzle og kan lave bobler så store, at de sprænger og sætter sig fast i mit hår. Jeg kan lege med makeup lige så tosset jeg vil og forlade huset lignende Ronald McDonald, uden der er nogen, der kan blande sig. Jeg har en kat, og hvis jeg boede et andet sted, ville jeg nok også have en fem-seks hunde og en undulat. Og en himmelseng.

Men vigtigst af alt tager jeg nogle gange i Netto og køber alle mine favoritsnacks, tager min dyne med ind i sofaen og ser Space Jam, mens jeg æder mig en pukkel til og får verdens mest vidunderlige mavepine. Og så kan det godt ske, at livet ville være lidt lettere, hvis man var 13 år og under mors vinge igen, men helt ærligt ikke, så er det altså også nogle gange pissefedt bare at være voksen og (u)ansvarlig!

Kommentarer (16)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.