En slags voksen?

Jeg var i et kæmpe dilemma, da Forzieris udsalgskode ramte. Jeg har nemlig længe været smaskforelsket i Zadig & Voltaires “Sunny” taske, og eftersom xs-størrelsen nu var nede i halv pris, og jeg derudover kunne smide en kode oveni, så var fornuftens slag ligesom tabt. Jeg grundede længe over, om jeg ville have den almindelige eller matelasse-udgaven. En spørgerunde på Facebook resulterede i et 50/50-resultat og hjalp mig ikke videre. Jeg endte med at bestille den plain, men fortrød en halv time senere, annullerede ordren og bestille matelassen.

Den kom i forgårs. Jeg havde stalket dens Track & Trace hele vejen, og på dagen trippede jeg forventningsfuldt rundt og ventede på dørtelefonen. Jeg elsker at modtage luksuskøb. Sirligt indpakkede, oftest med takkekort og masser af silkepapir. Men noget var off, da jeg endelig stod med min Sunny i hænderne. Jeg havde ikke den der særlige lykkefølelse, man sædvanligvis får efter et designerkup. Var tasken ikke lidt mindre end forventet? Var formen ikke lidt anderledes, end jeg havde troet? Var farven ikke faktisk lidt mærkelig?

Der var ikke en skid galt med tasken, det var min dårlige samvittighed, der talte. For jo, i princippet havde jeg råd til den, men i realiteten var der bare så mange andre ting, jeg stod og manglede en anelse mere. Nyt kamera, ny mobiltelefon, et sofabord der ikke er fra Ikea. Så jeg endte med at tilbringe 14 timer i Sunnys selskab, hvorefter jeg lettere modvilligt traf den ansvarlige beslutning, lagde hende tilbage i æsken og sendte hende retur til Italien.

Er det sådan her, det føles at blive voksen? For det stinker lidt.

Kommentarer (21)

  • Ja. Det er det. Og det stinker ikke bare lidt, det stinker helt vildt. Ville gerne sige, det bliver bedre, men det gør det ikke. Med mindre, altså, du arbejder på at finde værdi i andre ting, som fx helt egen have. Som du så hverken har tid eller råd til at passe, godt nok. Men du får lige et klap på skulderen for den ansvarlige beslutning. Sådan noget kræs skal man også kun beholde, hvis man virkelig elsker det, synes jeg 😉

  • Æv hvor træls! Kender godt den der følelse af ikke rigtig at kunne unde sig selv noget, forbi der er mere “rigtige” og “fornuftige” voksen-ting på listen :/ Btw – skulle du selv betale for retur? Og i så fald, hvilket firma valgte du så? Jeg er efterhånden ved at brænde inde med et par for små ray-bans fra sunglassesshop, fordi jeg ikke kan få mig selv til at betale over 200 kr for at returnere dem 🙁

  • Jeg mistænker også at det er sådan det føles at blive voksen og nøj hvor kan det være en deprimerende følelse. Men når jeg træffer den slags beslutninger – som efterhånden sker ret hyppigt, bliver jeg lige dele deprimeret og stolt over at jeg har været lidt fornuftig… Når man generelt er fattig, føles det aldrig som om man reelt har råd til større “ufornuftige” ting, selvom der er for en gangs skyld er ekstra moneter i portemonnæen som man siger… Det der voksenliv er satme overvurderet!

  • Det var godtnok en fin taske. Men øver mig ellers på præcis det samme. De der luksuskøb skal der bestemt være plads til, men på et tidspunkt får jeg også en lille stemme i knolden med “nok er nok”. F.eks. har jeg kun brugt 500 på tøj i den her måned haha.

  • Av. Du får en kæmpe krammer og et trøstende klap på skulderen med på vejen herfra. Det kan ikke have været nogen nem beslutning.. Men vi er stolte af dig, sådan at tage fornuftige valg og gøre kloge ting, selvom de er hammer besværlige og mega nedern 😀

    // http://www.moonlitmadness.dk

  • Ha ha det kender jeg godt. Er fuldstændig helt og aldeles forelsket i endnu en taske fra Desiguel. Og selvom den kun koster kr 479 incl. Fragt, så har jeg altså ikke købt den (endnu). Jeg har sådan ca. En hel kasse fyldt med tasker. Så mangler og trænger ikke. Men alligevel! Jeg mega elsker de der hippie tasker fra Desiguel. Mums!

  • Årh, jeg hader det der! Sidder med det samme lige nu.. Har lige købt en Marc J taske og overvejer seriøst at sende den tilbage.. men fik den til en god pris, jeg mangler ikke noget og har en ordentlig opsparing… hvad er der galt med mig???!! 😀

  • Det kan godt være, det er lidt noget med at blive voksen, men jeg tror mere det handler shoppebegær. Du begærer ikke nødvendigvis tasken men begæret efter tasken, og når du så har den i hænderne, så er det bare lidt tamt.Tror jeg. Som er ekspert i at begære begæret efter noget.

  • Jeg gjorde noget hen af det samme for ikke særlig lang tid siden, og jeg har ikke fortrudt et sekund! Det er ikke voksenlivet – men fornuften, som efterhånden er begyndt at virke. Dog måske i takt med, at man bliver voksen.
    Mit shoppingsråd nr. 1 er, at hvis det ikke føles rigtigt fra starten, så kommer det heller aldrig til det.

  • Åh det kender jeg godt.
    Jeg foretrækker altid at købe ting i butikkerne, fordi poserne i mine hænder efterfølgende giver en større lykkefølelse.
    Sad, but true.

  • Jeps, det kostede mig 120 kroner at have Sunny på besøg i 14 timer. Jeg brugte bare good ol' PostDanmark. Det kunne ikke rigtigt betale sig andet…

  • Njaeh, det plejer bare ikke at være tamt. Det plejer at være megastort endelig at stå med den… Men den her var nok bare ikke den rigtige så.

Der er lukket for kommentarer.