Jeg er jo Bridget Jones #186

1. Teenage-Miriam er uundgåeligt dukket op i huset i Randers. På den måde så man mig fx i fredags erklære, at min far var en lort, fordi han havde tage den halve pose sour cream & onion chips, jeg omhyggeligt havde gemt til om aftenen, med ud til sine gæster, som havde kværnet den på få sekunder.

2. I god teenagestil så man mig desuden lørdag aften totalt amatøragtigt og med stort besvær tvære øjenskygge ud i ansigtet med fingrene. Jeg har åbenbart glemt alle mine makeuppensler derhjemme.

3. Det faktum, at jeg først efter tre ugers ophold opdagede, at jeg har glemt mine makeuppensler derhjemme, siger også lidt om, hvor meget jeg går op i mit udseende i den her del af landet.

4. Teenagestilen forsatte i øvrigt til lørdagens fødselsdag, hvor jeg drak tre glas af en bowle, der smagte gevaldigt at saftevand og kort tid efter måtte konstatere, at jeg faktisk nok var lidt fuld.

5. Jeg sendte ikke en besked til Superman Jensen i min salige brandert. Nej, jeg gjorde ej!

6. Otte timer senere vaklede jeg ind til en pizzamand og bad om en stor bakke pomfritter. Havde igen glemt alt om de storbyproportioner, jeg er blevet vant til. En stor bakke promfritter i Randers er rent faktisk stor. Meget stor. Jeg kom igennem halvdelen og måtte ulykkeligt give op. Man skal ikke græde over spildt mælk, men man må altså gerne græde over spildte pomfritter.

7. Tømmermændene i går var slemme nok til, at der altså ingen Bridget blev. Og også slemme nok til at man så mig stå ude i haven og råbe grimme ting af naboens duer. Hold jeres kæft, bevingede rotter!


8. Har fået en hey-skal-vi-ikke-sende-dig-nogle-prøver-af-vores-nye-produkt-mail. Det er alkohol. Jeg tror ikke, en videoblog, hvor Kedelig-Miriam forvandler sig til Fulde-Miriam er den bedste idé, verden nogensinde har set.

9. …Der er også nogen, der vil have mig til at designe mit eget mobilcover. Som I så skal købe, forstås. Noget siger mig, at jeres behov for at skilte med jeres kærlighed til Frank ikke er helt så højt, som de går og håber.

10. En uge til så er Randers-eventyret slut. Hvilket måske er meget godt, for jeg har en snigende fornemmelse af, at mit mål om max at tage tre kilo på er dødt og begravet. I kulhydrater.

Kommentarer (23)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.