Shhh... #72

Oh, the Drama!

Jeg er tidligt oppe. Sådan, før ni. Hvilket vel svarer til før fem for almindelige mennesker. Vi skal til familietammelam senere, men det er nu ikke derfor, jeg er vågen. Faktisk er jeg usikker på den præcise grund, for jeg vågnede midt i dramaet, men jeg tror, det har noget at gøre med, at søsters mellemste barn ikke kunne komme med ud at købe rundstykker. I hvert fald råber han nu meget højt ting som: “Jeg hader min mor! Jeg hader min storesøster! Jeg hader min lillebror! Jeg hader alle! Jeg er VRED! Jeg løber væk fra det her forfærdelige hus og kommer aldrig tilbage!”

Det er drama på en helt ny måde. I virkeligheden et meget rart afstik fra den slags jeg normalt har med at gøre: Unifrister jeg uvidende kommer til at overskride, og mænd der ikke automatisk falder for mine fødder. Der er ligesom lidt mere go i børnedrama. Børn er ikke bange for at bevæge sig helt ud på kanten. Omvendt har jeg ingen anelse om, hvordan man håndterer den slags. Jeg får lidt en trang til at forsøge at afhjælpe situationen, men der er vel 90% chance for, at “jeg hader moster!” bliver tilføjet til repertoiret, hvis jeg stikker hovedet ind i krigszonen.

Jeg kunne selvfølgelig spille Frank-kortet. Der er få børnetårer, der ikke stoppes ved løftet om at røre Frankens silkebløde pels. I går var det fx den eneste effektive trøst, da den yngste på tre opdagede, at hans taske (indeholdende et stykke legetøj han ifølge forældrene alligevel ikke gad lege med) var blevet efterladt på Sjælland. Men det er også lidt unfair over for kattemissen, der for det første sover sødeligt, og for det andet hverken er særlig glad for børn eller for råben. Hvilket jeg sådan set godt kan sætte mig ind i. Så måske bliver vi bare liggende inde på vores værelse den her gang og venter på, at stormen driver over. Der kommer nok alligevel en ny omgang drama senere, og så kan vi altid genoverveje vores beslutning til den tid…

   

4 kommentarer

  • Det er bare ikke på samme måde tilladt for voksne at løbe hjemmefra…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frank sætter altid pris på ikke at skulle være i nærheden af børn! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kim

    Hahahaha elsker din konstatering af at der er mere “go ” i børnedramaer.
    Håber det driver over, så du kan forlade eksil

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når der er børn indblandet, kommer der altid nye dramaer, før man aner det – og tit uden at man helt ved hvorfor 🙂

    Jeg er sikker på, at Frank satte stor pris på din beslutning – også selv om han sov fra det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shhh... #72