Date Night!

Og hvordan gik den så, den store date? Overraskende godt. Jeg havde nok også håbløst lave forventninger, så jeg kunne næsten kun blive overrasket positivt, med mindre han havde vist sig at være nynazist.

Vi var hjemme hos ham. Alle kloge råd i verden ville nok anbefale et neutralt sted ude i offentligheden, men helt ærligt er første dates akavede nok uden at have en halv restaurants øjne i nakken. Og det gode ved at være udstyret med en datingmentalitet fra 50’erne er, at man rent faktisk føler, man kender den anden person bare en anelse, fordi man nægtede at gå på date efter en uges skriveri. Men derfor var det jo alligevel jævnt akavet den første halve time. Han har heldigvis en hund, jeg kunne snakke med, mens jeg ventede på, at rødvinen gjorde mig lidt modigere. Den var sød omend noget skeptisk, fordi jeg vist lugtede gevaldigt af kat, hvilket jo betyder, at jeg tilhører fjenden.

Men hvad lavede vi så på den der date? Vi så valg. I shit you not. Vi sad i en sofa med et glas rødvin og rynkede på næsen af Helles neongrønne blazer og påpegede sproglige fejl i seer-sms’er. Pisseromantisk. Sidst på aftenen skete der imidlertid det uundgåelige. Jeg måtte krybe til korset og indrømme, at jeg er blogger. Fuckfuck. Jeg havde tidligere på aftenen lagt et pre-date billede på instagram, som blev overfaldet med likes og held-og-lykke-kommentarer. I ved, fordi I er awesome. Det blev billedet, der slog søsters voldsomt imponerende kagebord, der ellers holdt rekorden for flest likes. Da jeg bemærkede det over for manden, spurgte han, hvor mange instagramfølgere, jeg har. 1629. Og helt ærligt, efter bloggerstandarder er det jo meget beskedent, men det er selvfølgelig stadig en smule mere, end jeg ville have haft, hvis jeg ikke havde haft bloggen. Og så måtte jeg jo forklare, hvor I kom fra allesammen. Hvilket ledte til det mest frygtede spørgsmål muligt: “Hvad blogger du så om?” Jeg svarer altid bare Frank, for det er ikke helt løgn, og det er væsentligt mindre pinligt end at indrømme, at jeg mest begår mig i brok og upolitisk korrekte generaliseringer. Han tog det pænt, men jeg håber alligevel, at han ikke er nysgerrig nok til at google efter, for så er alt håb om en anden date vist ude…

Ellers tror jeg måske godt, det kan være, der bliver en date til. Han var i hvert fald ikke begejstret for at høre, at jeg i dag tager tre uger til Jylland. Og jeg tog da også hjem med en anelse uglet hår, fordi der blev kysset lidt heftigt godnat. Så hvem ved, måske er der alligevel håb på mandefronten endnu?

Kommentarer (27)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.