Shhh… #67

Der er et par kontroversielle hemmeligheder med den her gang, så husk nu at al respons skal være pænt og konstruktivt. Mange mennesker bruger konceptet her som en slags skrifte, og de skal ikke mødes med fordømmelse.

Man kan som altid indsende sine helt egne hemmeligheder her.

Kommentarer (27)

  • Jeg går ind for at folk må stemme på dem de vil, men må indrømme at jeg simpelthen ikke forstår hvordan folk kan få sig selv til at stemme på DF.. Ja ja, de går ind for dyrevelfærd og bedre forhold for ældre, men man kommer ikke uden om at de er bund racistiske…

  • Åh, dig med voldtægtsforsøget. Håber du vil gå fra den idiot og omgive dig med folk, der giver dig masser af kærlighed. Det der er kun at straffe dig selv 🙁 <3

  • Den der med aldrig flere børn pga tosomheden… jeg ser det faktisk omvendt! Som i, at to børn aktivere hinanden, leger med hinanden fx i forbindelse med ferier og generelt i hverdagen. Et alenebarn skal HELE tiden have opmærksomhed fra sine forældre, HELE tiden skal man være på. Så snup lige en lillebror med!

  • Dig som har en kæreste med en depression … nej du må ikke sige “tag dig sammen” til ham, men du må godt sige til mig at du har lyst til det! Det er bundhårdt at være i så nær relation til et menneske som har det svært! Håber du har nogen andre omkring dig som godt ved at det ikke betyder at du elsker ham mindre når du er ved at gå amok over sygdommens indflydelse i jeres liv! Alle de bedste ønsker til både dig og din kæreste, fra en som også har været kæreste med en depressionsramt.

  • Nr 8 om at miste enten ham eller sig selv – kan af erfaring sige at det vil tage dig 1000 gange længere tid at reparere 'at miste dig selv' end det vil at miste ham… Der er ikke nogle mænd der er værd at miste sig selv for. <3
    Malou

    http://www.singlehviskeren.dk

  • At man synes ét barn er for meget arbejde er da den dårligste grund i hele verden til at få ét til. Dem der mener, at søskende bare pr. definition leger sammen og underholder hinanden har aldrig mødt mig og min søster. Eller mine børn. 2 = dobbelt arbejde, og det er altså de færreste søskende, der bare kan lege uden at forældrene hjælper med at få det til at køre.

  • Hvis jeg engang skulle komme til at losse min kæreste mellem benene, så tror jeg også at jeg ville grine, for der er virkelig ikke noget værre end at de snorker så højt at man ikke selv kan falde i søvn. Hvordan kan de selv sove for det?!?!?!

  • Jeg håber inderligt pigen med voldtægten melder det og får noget hjælp. Jeg har en veninde der gik med det inde i sig selv i flere år, og hun har det virkelig svært nu, og kan slet ikke magte at være sammen med andre mænd.

    Til den med DF: Stem hvad i vil, og hvis ikke man ved hvad man skal stemme, så stem blankt. Det er så ærgerligt at folk ikke vælger at stemme, fordi de ikke orker at møde op, eller fordi de tror de viser de er utilfredse med alle partierne. Nej det viser de nemlig ikke – men det gør de ved at stemme blankt. Og lige en sidste ting; Jeg stemmer ikke DF 😉

  • Til dig der hader at være mor. Hader virkelig også at være mor. Savner så inderligt at kunne gøre, hvad jeg vil og der ikke er et andet individ, der er så afhængig af mig. Elsker min datter overalt på jorden, men i guder, hvor jeg også bare elsker og savner det liv, jeg havde inden, jeg fik børn. Så du er ikke alene. Der er mange, der har det som dig. Så heller aldrig flere børn her, ét er mere end rigeligt! 🙂

  • Det gør man ikke nej, og jeg er bange for, at de netop får stemmer, fordi folk desværre sætter en ære i at være racistiske.

  • Jeg synes ikke, blanke stemmer gør en dyt hverken fra eller til, men hvis man har brug for at give udtryk for sin mening, så skal man endelig gøre det.

  • Jeg tror, der er mange, der har det sådan. Rettelse: Jeg VED, der er mange, der har det sådan. Synes, det er brandærgerligt, at der ikke er nogle mommybloggere, der tager det emne op.

  • Min eks behandlede mig som skidt. Jeg tænkte hele tiden at det nok skulle gå, og at jeg ville få mig selv tilbage i samme sekund, som vi slog op, fordi jeg i løbet af vores forhold havde mistet mig selv fuldstændigt. Det er gået fire år, og selvom jeg har en ny kæreste, som behandler mig ordentligt, så kæmper jeg stadig med at få mig selv tilbage igen, og jeg er efterhånden nået til den erkendelse at jeg aldrig bliver den samme som jeg var før. Jeg er en anden, som på mange måder er klogere, men jeg er ikke den som jeg var inden han kom og ødelagde mig.
    Jeg siger ikke at det absolut vil være sådan for dig, men man skal ikke undervurdere, hvor svært det er at blive sig selv igen. Han er ikke det værd, og slet ikke hvis det er et spørgsmål om dig eller ham.
    Selvom jeg ikke aner, hvem du er, ville jeg ønske at jeg kunne give dig et kæmpe kram og en masse kærlighed, for det fortjener du 100 %

  • Er helt enig, savner virkelig også ,at flere mummybloggere turde tage dette emne op. Men frygten for at miste læsere vægter desværre nok højere end at være ærlig. Tror næsten ikke der er findes en mummyblogger der er blevet kaldt grimmere ting på sin blog end lortemor… Hvorfor? Fordi hun turde være ærlig omkring motherhood og sige mange af de ting, som de fleste af os tænker og føler. Fuck hvor jeg ofte hader at være mor og leve et remouladeliv med faste rutiner og grød på gulvet. Savner at drikke mig stiv, sove længe og snerve med fremmede mænd i byen. Hilsen den anonyme (lige ovenover) 🙂

Der er lukket for kommentarer.