Svar på spørgerunde, del 2

Hvordan er dit forhold til dine søskende?

Jeg har en storesøster, and that’s it. Vi er pseudotvillinger, kun 14 måneder fra hinanden, så på den måde er vi meget tætte, fordi vi altid har været nogenlunde samme sted i vores liv. Omvendt er vi bragende forskellige. Hun blev tidligt gift, fik hus og bil og børn, og jeg fik Frank og en masse Long Island Iced Teas.

Har du et eller flere talenter?

Jeg er ret god til limbo rock. Og til at prokrastinere.

Hvordan er dine venner/veninde forhold mange bekendte eller få tætte?

Få tætte, uden tvivl. Jeg har tidligere dyrket det der med mange bekendte, men nu er jeg blevet gammel og gnaven, så jeg holder mig til folk, der ikke på daglig basis giver mig lyst til at stikke dem en flad.

Har du selv nogensinde skrevet en hemmelighed i hemmelighedsindlæggene, som var din egen?

Jeps. Flere gange. Og ind imellem er jeg også blevet afsløret. I kender mig for godt. 😉

Tænker du at blive boende i Kbh, eller hjemvender du til Jylland senere i dit liv?

På nuværende tidspunkt har jeg absolut ingen planer om at forlade København, men jeg skal ikke afvise, at jeg skifter mening en dag, hvis jeg beslutter mig for, at jeg hellere vil være omringet af skove end af pizzariaer.

Hvordan kom du på at lave bloggen?

Jeg syntes, der var utroligt meget mangel på blogs uden candyfloss-filtre. Jeg savnede noget selvironi, noget kiksethed, noget uperfekt. Så jeg forsøgte at skabe det selv. Heldigvis er der siden da dukket en del andre blogs op med samme syn på sagen, og i dag synes jeg faktisk, blogland er ret afbalanceret.


Hvordan fandt du på, at Frank skulle hedde Frank?


Før jeg fik Frank, var planen, at jeg skulle adoptere en anden seniorkat. Han hed Frank, og jeg var ganske pjattet med både ham og navnet. I sidste ende gik adoptionen dog i vasken, men jeg var fortsat vild med navnet, så da jeg adopterede Frank, som på daværende tidspunkt hed noget så uinspireret som “Storemis”, besluttede jeg, at han helt bestemt mere var en Frank. Og det har han så været lige siden.

Hvor mange neglelakker har du i alt?


Lidt over 200, vil jeg skyde på. Jeg forsøger at sælge ud af dem, jeg ikke får brugt, så det ikke går alt for meget over gevind.

Hvilke grammatik- og stavefejl irriterer dig mest?


Jeg forsøger at have forståelse for, at ikke alle går så meget op i sprog, som jeg gør, men helt basale ting som at undlade starte en sætning med stort bogstav eller ikke at sætte spørgsmålstegn for enden af et spørgsmål, det driver mig til vanvid. Jeg har det også lidt stramt med sms-forkortelser. Hvor meget tid sparer du lige ved at skrive “r” i stedet for “er”? Og så folk, der skriver “sku” i stedet for “sgu”. Brrr. 

Kommentarer (18)

  • Undskyld, det her har intet med dit indlæg at gøre. Jeg ved bare du tidligere har haft issues med ting Fie Laursen har valgt at reklamere for på sin blog, og nu synes jeg godt nok den er gal igen, og jeg har brug for at komme ud med det. Hun skrev for lidt siden at hun havde en spiseforstyrrelse, og at hun gerne ville frem med det for at være en forbillede for andre i samme situation, lidt efter skriver hun at det vil hun ikke længere, og hun bakker ud omkring det da hun ikke kan rumme de beskeder hun fik fra piger i samme situation. Nu reklamerer hun så for slanke-te. Det kan godt være at det her pisser mig endnu mere af fordi jeg har en 18 årig lillesøster som er døgnindlagt på psykiatrisk afdeling med anoreksi, og jeg på ingen måde kan se at Fie skulle lide af samme sygdom. Hun er netop i den målgruppe, som Fie nu tipper om slanke-te til. At man kan være så stupid og pengefikseret forstår jeg ikke- Nej hvor er jeg sur.
    Sorry for shit-storm. Det skulle ud.

  • Jeg er nødt til at byde ind for at meddele, at jeg er så rørende enig med dig. Jeg blevet så rasende da jeg læste hendes indlæg.

  • Det er virkelig også de dummeste fejl, der findes i det danske sprog, som du nævner der. Og selvfølgelig nutids-r. Urgh, så skriv dog ordentligt. Idioter..
    Endnu en grund til at elske Miriam – her må vi godt brokke os, uden at folk tror vi er sindssyge xD

    // http://www.moonlitmadness.dk

  • Enig. Jeg har selv lidt af anoreksi i en lang tid… vel egentlig stadig, man slipper aldrig den tankegang. Og jeg kan godt se, at Fie har en grad af sygdommen. Man skal huske, at alle ikke havner på sygehuset, derfor lider man stadig. Jeg var fx nede på BMI på 14. Og DERFOR er det et tydeligt tegn på, at hun ikke har fattet faren i hvad hun har gang i og, at hun blot er i fase 2. Det kommer i faser. Nu har hun fattet lidt af det alvorlige, meeeeen det er jo lidt sjovt det der med at have Ana at klynge sig til, at være tynd, at andre bekymrer sig for hende. Hun har nok ikke fattet, at dette vil ramme hende hele livet, hvis hun ikke stopper, og at det ikke er sejt at fx blive 30 og stadig have anoreksi.

    Oh hvor i helvede er hendes forældre?! Tjo, de lader hende rejse rundt til psykopater i hele verden, alene, lader hende poste lingeriebilleder, lader hende undlade at tage en uddannelse. Men det her? Det er omsorgssvigt, at lade hende ytre sin sjæl på nettet for oprigtigt at have en sygdom… og dernæst tjene lidt penge på slankete!! My god altså, hvor ER de henne?

  • Såe, godt nok et heftigt afsnit af Greys Anatomy, i går, hva?! :O
    ^ja totalt ikke relaterbart til indlægget, men altså.. 😉

  • Haha, arh, der står, jeg overvejer at lave det indlæg. Jeg endte med at droppe det, fordi der unægteligt vil komme en kæmpe shitstorm ud af det, og det magtede jeg ikke lige. 😉

  • Hvorvidt Fie har anoreksi eller ej, tror jeg, vi skal passe på med at udtale os om. Jeg vil dog sige, at når man går ud og proklamerer, at man har det for efterfølgende at reklamere for en slankete, så bliver det indlæg automatisk pro-ana. Især når man netop har givet udtryk for, at man har modtaget masser af respons fra unge læsere, der døjer med spiseforstyrelser. Indlægget er i bund og grund et tip til, hvordan man holder sin spiseforstyrelse ved lige. At hun så skriver, at man skal gøre det på en “sund” måde, synes jeg klinger helt utroligt hult og på ingen måde retfærdiggør at vælge at reklamere for et sådant produkt på sin blog. Især de tidligere indlæg og målgruppen taget i betragtning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.