Læserhjælp #5

Jeg er jo Bridget Jones #174

1. “Hey, Miriam, hvor mange ostehaps spiser du egentlig på en dag?” “Åh, du ved, en eller to… Agtigt.”

2. Har for anden gang i mit liv væltet en kaktus ned fra vindueskarmen og lavet ninja-tricket med at gribe den. Nogle ting skal man bare lade falde…

3. Jeg er blevet for tynd til mit yndlingsbælte. Jeg ved godt, jeg burde være meget begejstret og fejre det, men jeg synes i virkeligheden mest, det er pisseirriterende.

4. Forleden væltede jeg hele indholdet af min toilettaske ned i Franks vandskål. Jeg aner ikke, hvordan det alt sammen kunne være dernede, men det kunne det, og jeg kan nu se frem til et par ture i Matas.

5. I dag tog Frank hævn ved at vælte vasen med mine nyindkøbte blomster, som han derefter åd halvdelen af…

6. …Og efterfølgende kastede op udover det hele, selvfølgelig.

7. For et par dage siden var jeg nede at træne og skulle bagefter strække ud. Da jeg kom ind i udstrækningsrummet stod der en kvinde på hovedet i den mest imponerende yoga-stilling, jeg i mit liv har set. Da hun kom ned fra den, gik det op for mig, at hun var i hvert fald 70. Jeg er 28, og jeg kan knap nok slå en kolbøtte.

8. I denne uge har jeg rent faktisk vasket vinduer! Eller, I ved, i hvert fald nogle af dem. Jeg mistede lidt modet, da jeg på en eller anden mystisk måde, fik smækker mig selv ude på min altan. Og der sidder man altså fast. Hold kæft, hvor var jeg hidsig! Jeg fik heldigvis brudt ind igen til sidst med vold og magt, men hvis det er sådan jeg belønnes for at være huslig, så kan I tro nej, kan I!

9. Hurra! Påskeferie! Hvor meget har jeg læst, siden den startede i mandags? Lige præcis 0 sider.

10. …Har til gengæld spist virkelig mange ostehaps…

   

18 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserhjælp #5