Spørgerunde!

Aldrig mere Martin, del 3

Læs også del et og del to i føljetonen.

Efter fiaskodaten med den første Martin holdt jeg en pause med det der onlinedating. Problemet er imidlertid, at jeg giver helt horrible førstehåndsindtryk, men er ret skarp på skrift, og på den måde er det smart at møde mænd på nettet, fordi jeg kan lokke dem til at kunne lide mig uden i første omgang at være nødt til at skulle igennem hakkende samtaler om vejret og akavet latter over ting, der slet ikke er sjove. Så jeg gav det en chance til.

Martin nummer tre virkede lovende. Jeg kan ikke huske så meget om ham, for jeg fik ham aldrig mødt. Der skete nemlig det, at vi arrangerede en casual date en mandag eftermiddag, som blev aflyst under vanvittigt kiksede omstændigheder. I weekenden forinden daten havde Martin nemlig mødt en sød pige i byen og besluttet sig for, at han gerne lige ville se, om det kunne føre nogen steder hen. Vi havde af en eller anden grund ikke udvekslet telefonnumre, så han kunne kun kontakte mig via datingsiden, og da jeg ikke straks (og jeg mener straks!) responderede på hans aflysning, tog han mere drastiske midler i brug.

Århus er en relativt lille by, så det er svært ikke at have fælles bekendte. Det var Martin klar over, så han begyndte systematisk at udspørge hele sin vennekreds, om de kendte en pige, der hed Miriam, for hende skulle han på date med, og den ville han gerne aflyse. Han endte med at have succes med en dreng, jeg havde gået i folkeskole med 10 år tidligere, som stadig havde mit telefonnummer, fordi jeg ikke har ændret det, siden jeg fik min allerførste mobil. Og så kontaktede Martin mig ellers lystigt og fortalte, at han altså gerne ville aflyse daten, og hvordan han i øvrigt havde opstøvet mit nummer. Jeg sad mere eller mindre mundlam tilbage og vidste ikke helt, hvordan jeg skulle reagere på det faktum, at det meste af Århus nu tilsyneladende vidste, at jeg var blevet dumpet, før jeg overhovedet havde været på en eneste date med manden. Derudover var jeg naturligvis en lille smule lettet over, at jeg ikke længere skulle på date med en mand, der tilsyneladende ikke gik så meget op i det der med privatliv. (Sagde bloggeren, mens hun nådesløst udstillede selv samme mand offentligt.)

Et par uger senere skrev Martin igen. Han gerne ville give vores date en chance til. Jeg sagde tak, men nej tak, for den oplevelse var det sidste søm i den Martin-formede kiste, og siden da har jeg meget ihærdigt undgået alle mænd med det navn. Ikke at det betyder jeg har haft voldsomt meget mere held på dating-scenen, men jeg er sikker på, at mit motto i hvert fald har afholdt mig fra flere kiksede mandehistorier end nødvendigt. Det er jeg yderst taknemmelig for, så det holder jeg fast i: Aldrig mere Martin!

   

20 kommentarer

  • Duly noted!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha! Jeg har dog aldrig haft en med klamydia… Håber jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er næsten ligesom med Brian…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shiiiit. Måske er der alligevel noget ved det der numerologi? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget imponerende, men måske ikke helt den gode måde at gøre det på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, du er sgu da sådan en sød én! Jeg kan nu sandsynligvis godt garantere flere kiksede dates… Det lader til at være mit lod i livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så må der være i hvert fald én god Martin derude…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha! Åh, han lyder som en charmør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vidste ikke engang, man kunne hedde det med H!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alverdens Martin-karma hviler på dine skuldre! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender virkelig mange, der har haft succes med Kristian'er (jeg ved ikke helt med ch-udgaven). Mikkel kan også anbefales, sådan en har jeg selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Word. Martin er det mest trælse navn i verden, for de er ofte røvhuller med klamydia.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Det er sjovt som det navn bringer noget dårligt med sig… Jeg har kun mødte de trælse Martin'er…!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hahaha, jeg har også haft fornøjelsen af 3x Martin fra min tid i Århus. Gys og gru. Jeg skal ALDRIG i nærheden af en Martin igen! Har i øvrigt haft to pskyko Jakob'er i streg i det københavnske så måske kommer bliver no-go listen udvidet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, hvor er det smukt gjort! Totalt succesfuld stalkertype. Et eller andet sted ret imponerende klaret, og han sådan randomly alligevel formår at opspore dig. Kado til ham, trods nedernhed (:

    http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er altså sjov at høre på (eller hvordan man nu formulerer det når jeg jo egentligt bare læser dine ord). Jeg er vild med din blog, bum. Jeg kunne være egoistisk og ønske dig flere kiksede dates, men du fortjener vist noget ret fantastisk efter det du har været igennem. Jeg håber du finder Mr. Right uden så meget vrøvl indtil, du er jo både smuk og intelligent (og fucker sjov altså!).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg savner Martin. Suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Åh, jeg er ej heller glad for Martin… jeg mindes stadig ham, der efter at have råbt noget racistisk efter nogle stakkels mænd fik et lag tæsk (så fortjente som tæsk nu kan være), hvorefter han lagde an på mig, stadig smurt ind i blod og med knækkede briller og brækket næse. Det fortsatte ikke bare til aftenen sluttede – næh nej, manden dukkede op på min efterskole, hvor jeg gik i 9. Klasse. En voksen mand på 22! Og det er end ikke den værste Martin, jeg har mødt. Oh the joy

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Varianten Marthin er i øvrigt ikke spor bedre. Jeg ved ikke lige hvad der er ved det navn, men du er ikke den eneste der har været uheldig med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HA, det har jeg også prøvet! Han hed dog ikke Martin, men vi havde også aftalt at mødes, da han så PLUDSELIG besluttede sig for at give det et skud med hende, der boede i naboopgangen. Han havde ikke snakket med hende, bare set hende og syntes, hun så sød ud. Så det ville han lige checke ud først. Da han så kom krybende efter to uger, blev han virkelig fornærmet over, at jeg kaldte ham en idiot. Åååh, det var sgu skønt at sige nej til det fjols!
    Jeg lover dig, jeg vil rette op på den dårlige Martin-karma! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spørgerunde!