Jeg er jo Bridget Jones #158

Hjem til jul? Vind! (feat. chokolade)

Normalt gør jeg mig ikke sådan vanvittigt meget i konkurrencer, men så fik jeg et tilbud jeg ikke kunne modstå (sagt med Marlon Brando-stemme), og desuden er det jul, så nu får I eddermame én til!

Den tillokkende mail kom fra Anthon Berg, der er i et grumme gavmildt humør. I mailen stod der bl.a.: “Her til jul fokuserer [vi] særligt på de studerende, da de er dem med mindst overskud på julekontoen ? fx fordi der lige er dumpet en dyrlægeregning ind ad døren ? og dem som er mest stressede over transporten hjem. Det skal nogle af dem ikke være i år. I år skal de med det hyggeligste juletog fuld af overskud, god stemning og masser af sjove oplevelser.” Og så var jeg solgt. Dels på grund af dyrlægebemærkningen, som tydeligvis er helt specielskrevet til mig, hvilket jeg elsker, og dels fordi jeg selv har prøvet et utal af gange at stå midt i december med stress til op over begge ører, mens man desperat forsøger at balancere eksamen og julehygge og slet ikke kan følge med sin to-do liste. Så dét her. Det er noget, jeg kan bakke op om!

I har måske allerede hørt om Anthon Bergs juletog? De startede sidste år, og det går i al sin enkelhed ud på, at nogle af de mest populære togruter i landet lægger hus til juletog fyldt med studerende (og overraskelser), der får lov til at komme gratis hjem til jul. Glæde og overskud og gavmildhed i én stor pærevælling, så man næsten kniber en lille tåre af begejstring. Julestemning når det er allerbedst!

I dag kom der så en pakke. Sådan en af de virkelig pæne med bånd omkring og leveret med bud, så man rigtigt føler sig vigtig (også selvom man åbner døren i morgenkåbe, fordi man lige er kommet ud ad badet og har mascara ned ad højre kind). Pakken indeholdt først og fremmest chokolade. Hvilket jeg bestemt ikke klager over! I generøsitetens ånd vil jeg tage en god portion af dem fra og lægge dem i min Secret Santa-pakke. Så Elizabeth i al sin amerikanerhed kan smage, hvordan ordentlig chokolade smager. 😉 Resten tager jeg med hjem til mor, der, hvis jeg kender hende ret, næppe vil kunne holde fingrene fra den variant, der hedder “extra dark”. Hvilket er okay, for jeg er alligevel selv mere til den med nougat…

Men pakken indeholdt selvfølgelig også noget til jer. For på den fine (og meget lyserøde!) nakkepude var nemlig sat to billetter fast til føromtalte juletog! Hurra! To heldige læsere vil altså have muligheden for at komme hjem til jul med det her fabuløse tog, der helt ærligt allermest lyder som noget fra en af Coca-Colas totalt over the top julereklamer. Toget kører d. 20. december, og tidsplanen kan ses her.

Deltagelse: (Venligst skrevet med fed, så alle dem, der kun er her for de gratis gaver, slipper for at læse mine mange, begejstrede ord.)

  • For at deltage skal man være studerende. Med kort und alles – det skal vises på turen. (Sorry!)
  • Skriv en kommentar med dit bedste juleminde, en sær juletradition eller den julegave du meget uventet blev helt afsindigt glad for. Med andre ord: Få folk til at smile i kommentarfeltet!
  • Afslut din kommentar med enten #goeast (hvis du vil fra Jylland til København) eller #gowest (hvis du vil fra København mod Jylland). Man behøver naturligvis ikke køre hele ruten, det er bare retningen, der skal være styr på. Der udloddes én billet hver vej. 

Konkurrencen løber frem til på torsdag d. 12/12 kl. 12. (…Ja, jeg har gjort det lidt let for mig selv at huske.) Rigtig meget held og lykke!

   

27 kommentarer

  • Yasmin

    PS #goeast 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yasmin

    Det minde der liger falder mig først ind var da jeg som barn fik en nikke-blinke dukke. Yes, den kunne nikke med hovedet og så havde den en flot tiara der blinkede samtidig 😉 Yasmin 4 år var meget meget glad! 🙂 2. øverst på listen står det år min lillebror og jeg fik matchende løbehjul. Så var hele juleferien ligesom reddet, og for en gangs skyld gjorde det ikke noget at der ikke var sne på vejene det år 🙂 Og så vil jeg i øvrigt gerne deltage i konkurrencen på vegne af min evigt fattige kære søster, som virkelig godt kunne bruge sådan en nice togtur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • #gowest – Jeg skal fra København til min fødeby Faaborg på Fyn!
    Mit bedste juleminde må være dengang, hvor jeg var en lille pige. Jeg troede fuld og fast på nissers eksistens, og mine forældre gjorde meget ud af at opretholde denne tro på de små, magiske og drillesyge nisser. Min mor, lillesøster og jeg gik op på loftet, for at se, om nissen havde spist risengrøden. Jeg var faktisk lidt bange for, at der ville sidde en nisse midt på gulvet og smovse i grøden. Da vi kom derop, var grøden spist og der var små fodspor, som førte hen til en sprække i væggen. Der lå også en lille bitte nissehue, som nissen havde tabt. Oppe i skålen til risengrøden, havde “nissen” lagt et brev, hvor den takkede for risengrøden, og den nok skulle lade være med at drille mig mere og lave narrestreger (såsom at farve mælken grøn, bytte om på salt og sukker osv.) Det var virkelig et magisk øjeblik, og jeg troede på nisser mange år frem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nå, det viser sig, at Blogger har slået automatisk captcha-koder til på anonyme kommentarer, så det kan jeg desværre ikke gøre så meget ved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma S.

    Jeg vil gerne deltage! Men hvis jeg vinder, så skal billetten altså gå til min kæreste, og han skal til #goeast. Tror det ville være lige ham at blive sat på et juletog fyldt op med chokolade, chokolade, og atter chokolade (og så håber jeg, han nupper lidt til mig også :p ), efter han lige er blevet færdig med semesterprojekt. Så vil bare have ham hjem på juleferie hurtigst muligt! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Indlægget er ikke sponsoreret. I så fald ville jeg have fået penge for at skrive det, og det ville have stået i indlægget. Jeg gør tydeligt opmærksom på, at indlægget er skrevet på baggrund af en aftale med Anthon Berg, hvilket er, hvad der kræves i markedsføringsloven.

    Jeg er usikker på, hvorfor du får en captcha-kode. Det er flere år siden, jeg slog den funktion fra… Prøver lige at undersøge, hvad det kan skyldes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Måske en god idé at gøre opmærksom på, at indlægget er sponsoret oven på Fie-skandalen 🙂

    PS, kan du ikke fjerne de der tegn man skal skrive før man kommenterer? Det er SKIDE irriterende, og man mister næsten lysten til at kommentere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vores årlige julegåtur inden vi pynter juletræ.
    #gowest

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har den ledeste hjemve, men ved ikke om der bliver råd til at fragte både mig og kæresten til hjem til, så måske bliver vi 'nødt til' at holde det selv. -Sofie #gowest

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    En af mine bedste juletraditioner har jeg sammen med min aller-bedsteste veninde. Den startede i 6. klasse, hvor vores engelsklærer forbarmede sig over os, så vi så The Polar Express den sidste undervisningsgang inden jul. Filmen er simpelthen så sød og fuld af julestemning. Lige siden har min veninde og jeg mødtes i december måned og set filmen sammen. Selvom vi i dag går på forskellige studier og lever i en travl hverdag, er det rart at tænke på noget andet og hygge, hygge, hygge (og selvfølgelig synge med på alle sangene!). Vi gentog traditionen i mandags, og vi regnede faktisk ud, at det i år er 10 år siden, vi startede!

    Ps. fantastisk konkurrence! Hørte desværre om toget for sent, så jeg nåede ikke at få billet i første omgang.

    Pernile D. #gowest

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke så mange specifikke juleminder, men ét sidder særligt fast og kommer frem hvert år til juletid. Mine søskende og jeg har altid fået adventsgaver, og for mange, mange år siden skulle vi overnatte hos min mormor en decemberweekend. Vi medbragte selvfølgelig vores julesokker, men der var alligevel krise – tænk nu, hvis nissen ikke vidste, vi var hos Mormor! Glæden var stor, da vi søndag morgen opdagede gaverne i sokkerne – jeg husker tydeligt, hvordan vi lykkeligt hoppede op og ned i sofaen. Som sagt tænker jeg på denne søndag morgen hvert år til juletid, altid med et smil på læben, men i år også med en tåre i øjenkrogen. Vi mistede Mormor meget pludseligt for et halvt år siden, og savnet er stort. Ikke desto mindre er det dejligt at tænke tilbage på de gode stunder med hende, hvilket jeg håber skinner igennem teksten. 🙂

    I øvrigt er jeg #gowest. Tak, tak, tak for en dejlig konkurrence 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Mit sjoveste/mest kiksede juleminde er, at vi hele den 22. december ræsede rundt for at finde den perfekte julegave til min mor. Vi finder til sidst den CD hun ønsker sig, køber den og får den pakket ind. Min lillesøster er på det tidspunkt omkring de 6-7 år og meget, meget ærlig, så hun sætter sig op til mor og siger: “Mor, mor, vi har købt din julegave!” Min mor spørger for sjov: “Nå, hvad har I så købt?” og min søster udbryder: “Den der saybia CD du ønskede dig!” … For sent at finde en ny gave, men hun blev heldigvis glad for den på trods af hun allerede vidste hvad det var 🙂 Jeg vil gerne have en billet til #gowest — jeg hedder Fie. Bare rolig, mit efternavn er ikke Laursen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu op, det lyder som en helt magisk rejse hjem! 😀
    Jeg husker fra da jeg var lille, der fik mine brødre næsten altid store gaver, det var størrelsen, der talte den gang, ikke indholdet og jeg synes, det var så snyd. Et år havde jeg helt opgivet at få store gaver, men så den allersidste gave, der var tilbage var den største og den var til mig, I drømmer ikke om, hvordan mine øjne strålede af glæde og det bedste var, at det var en bobslæde og så endda i RØD. Jeg kunne slet ikke få armene ned og jeg tænker stadig tilbage på den jul, med et smil på læben 😀
    Rigtig glæde jul!

    Mvh.
    Marianne Andersen

    #goeast

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    mit bedste juleminde er lidt et sørgeligt et af slagsen, og går til min bedste ven. jeg har fødselsdag et par dage før jul. sidste jul var eksen og jeg lige gået fra hinanden gennem mange år, og jeg var ulykkelig. til en julefrokost på min fødselsdag drak jeg mig godt og grundigt fuld. eksen mødte op og var en røv. jeg stod midt om natten på min fødselsdag og var ulykkelig og fuld. jeg ringede til min bedste ven, som stod op midt om natten for at komme og hente mig, putte mig i seng og ae mig til jeg sov.
    hvis jeg skulle være så heldig at vinde, går den videre til ham.

    #gowest

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Selvfølgelig! Jeg hedder Sofie, men lad os for nemhedens skyld tilføje et A 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit sjoveste juleminde var da jeg var ret lille, vi taler omkring 8 år, og jeg var en kæmpe gaveluder (og havde svært ved at skjule mine følelser). Min meget ældre storesøster syntes det var så sjovt, så hun prøvede altid på at få en reaktion ud af mig til jul, og den her jul åbner jeg så en gave fra hende. Den er på størrelse med en CD, så straks er jeg oppe og køre over at jeg får den CD jeg ønsker mig (Lige nu kan jeg ikke huske hvilken CD jeg virkelig ønskede mig, det var garanteret S.O.A.P) men da jeg flår papiret af, er det en gammel, brugt CD af en eller anden tysk mand med overskæg. Dér begynder jeg at få tårer i øjnene, mens min søster griner og siger jeg skal åbne den. Jeg åbner den og hulkende siger; “der er ridser på den!” hvilket får min familie til at bryde sammen af grin. Gemt helt inde bag plasticen lå der penge gemt til mig. Jeg var så fornærmet at jeg vist ikke engang fik sagt tak. Godt jeg ikke er sådan mere 😉

    Hilsen Louise H.
    #goeast

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hvor er det fedt med et juletog!
    Mit bedste juleminde er.. Hjemme hos min familie bliver juletræet pyntet om aftenen lillejuleaften, mens der bliver hørt julemusik og spist risengrød. Da jeg var lille, og jeg blev lagt i seng, ventede jeg altid på at mine forældre gik i seng og faldt i søvn. Så listede jeg ind i stuen, hvor jeg kunne stå og beundre det store træ med de lange lyskæder i mørket. Det flotte syn gav mig altid gåsehud…dels fordi det jo også var lidt forbudt at jeg ikke lå og sov i min seng.
    Jeg gør det stadig hvert år, og jeg glæder mig allerede til natten lillejuleaften!

    Hav en dejlig dag 🙂

    Kh Mie, #gowest

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Bie

    Verdens bedste konkurrence!
    Mit bedste juleminde er klart, når jeg som barn var ude og kælke med mine søstre og min far. Vi satte kælkene sammen og bandt dem efter traktoren og drønede op og ned ad markerne (totally landlig idyl!). Selvfølgelig efterfulgt af varm kakao og småkager i stuen bagefter. Min fantastiske far er her desværre ikke mere, men minderne består <3
    Ville elske at drage hjem #goeast til resten af min dejlige familie i juletoget. 🙂
    Kærlig hilsen Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hov! Hun skal #gowest

    //Janni

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette E.

    Jeg er selv i udlandet pt. og kommer ikke hjem før jul 🙁 Jeg vil dog rigtig gerne deltage på vegne af min lillesøster, som jeg synes fortjener en hyggelig tur hjem. Hun sidder til eksamen lige før jul, så mon ikke sådan en tur vil få hende lidt i julehumør, nu når der ellers ikke er tid til andet med eksamen hængende over hovedet…

    Mine bedste juleminder har ofte noget at gøre med disneys juleshow og folks glade ansigter, når de åbner den specielt udvalgte gave. Jeg tror det bedste minde er dengang, hvor min søster og jeg gav koncertbilletter til min far i julegave. Vi havde været i den der fase, hvor alt førhen var hjemmelavede gaver eller sokker, men nu skulle der prøves noget nyt! Han blev så overrasket og så rørt over gaven, at han faktisk græd af glæde. Det er ikke så tit det sker, så det minde betyder meget for mig 🙂

    Min søster er studerende og skal #goeast for at komme hjem og holde jul med far igen i år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Årh skøn konkurrence! Jeg kan desværre ikke allerede tage hjem den 20. december(#examsucks). Men det har jeg en veninde i Roskilde, der til gengæld kan! Hun er rætti sød og rætti dejlig – og jeg savner hende for vildt i Århus!
    Min kommentar er nok ikke så julet, men hvert år siden – ja, forever, er jeg og mine to brødre blevet målt på en skabslåge i mine forældres bryggers den 12/12 hvert år. Jeg aner ikke, hvordan eller hvorfor mine forældre fandt på det, men i dag er det da en meget sjov ting, når man åbner skabet og ser hvor hurtigt man voksede som barn. Vi er godt nok alle tre efterhånden færdige med at vokse i dag, men det har nok ikke gjort traditionen mindre huffelpuff, at vi alle tre er over 180 cm høje (søster her er undermåleren på 1.85 ;)) Og selvfølgelig skal vi altid lige ud over se, om der nu skulle være forskel fra sidste år – en 1/4 millimeter har vel også sin ret:)
    Nå, men send gerne min søde veninde på juleferie! Det ville hun garanteret blive glad for.

    jannimk@hotmail.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det var dog en skøn pakke!
    Jeg fik desværre ikke selv plads på toget, men måske kan jeg nå at vinde en billet i stedet! 😀
    Mit bedste minde må næsten være det år, jeg gav min lillesøster en rutchebane i julegave. Hun var vel 3 år, og jeg var 12. Jeg havde sparet sammen i rigtig lang tid! Vi slæbte den kæmpe pakke hele vejen med på juleferie for at hun kunne pakke den op – den skulle selvfølgelig samles med det samme! Et par dage senere skulle den pakkes ned igen, så vi kunne have den med hjem i bilen. Men hold nu op altså, hvor blev hun bare glad! Det var så fantastisk at se.
    Jeg skal #goeast, hvis jeg vinder – krydser fingre og tæer og fletter håret!

    ireneejensen @hotmail.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du kan tro, du må deltage på vegne af din bror! 🙂 Hvis du ser det her, vil jeg imidlertid meget gerne have tilføjet et navn, ellers bliver det lidt svært at få verificeret vinderen. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg aner faktisk ikke helt, om jeg må deltage, men nu prøver jeg. Min bror læser på Københavns universitet og er i gang med at spare op til højskole, så der er ikke meget luft i budgettet. Vi plejer altid at lave konfekt sammen, søskende og forældre uanset alder, den 21. og det ville han lige netop kunne nå hjem til! Jeg er selv gymnasie elev og kan ikke bidrage på rejsefronten, men hold nu kæft hvor ville jeg gerne kunne hjælpe min kære broder i den stramme juletid. Og han skal da selvfølgelig #gowest hjem til mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke da en fantastisk idé og præmie! Jeg er en værre marcipangris, så bare tanken om, at man MÅSKE kunne få udleveret et marcipanbrød er sådan set nok 😉
    Og så er det jo bare generelt røvsygt at tage toget hjem på juleferie. Togene er propfyldte af både mennesker og alt for meget bagage i form at kæmpe kufferter og blå Ikea-poser. Så hvis dette Anthon Berg-tog kan byde ind med lidt hygge og julestemning, så er det jo intet mindre end fantastisk.
    Jeg smider dog ikke et lod i konkurrencen (desværre), da jeg ikke skal hjem allerede den 20. (og i øvrigt er mine forældre begyndt at hente mig hjem i bil de sidste par år – YAY!).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg skal ikke være med i konkurrencen, skal holde jul lige her hos mig selv i Valby, synes bare at det er den fineste skønneste tanke at der bliver gjort noget rimelig ekstra ordinært – det er simpelthen så god stil (jeg ved selvfølgelig godt at det er markedsføring men det ser vi bort fra). Jeg er vild med den slags vaske ægte julehygge og at man bliver opfordret til at gøre noget hyggeligt for andre også. Mere af det tak!
    Nu stopper jeg med at stjæle konkurrenceplads.
    Pøj pøj til alle de trængende!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er jo Bridget Jones #158