Mig og spons

Jeg var egentlig nået til et punkt, hvor jeg var sikker på, jeg aldrig ville blive sådan en blogger, der fik tilbudt gratis gaver i massevis. Det var naturligvis ikke med min gode vilje, men jeg har for længst opgivet at finde logik i sponsorblogland, hvis jeg skal være helt ærlig, og så kan jeg jo enormt godt lide at blogge, så det var egentlig okay. Men så blev jeg pludselig populær fra den ene dag til den anden, og selvom jeg stadig synes, det er enormt underligt, så er det vist på tide at sætte nogle opklarende ord på, så I kan få et indblik i mine holdninger, når det kommer til sponsorering på bloggen.

Der findes overordnet tre typer spons, når det gælder blogs:

1. Et firma sender dig et produkt mod at få det nævnt på bloggen.

2. Et firma sender dig et produkt og håber, du nævner det på bloggen.

3. Et firma betaler dig for at skrive om et produkt (som du måske, måske ikke får tilsendt).

Here’s the thing: Nummer et og nummer tre er skattepligtige. Det er de, fordi der indgår en klar aftale om goder for arbejdskraft. Nummer to er ikke skattepligtig, fordi en sådan aftale ikke fremkommer. (Edit: Kommentarfeltet gør mig opmærksom på, at nummer to også er skattepligtig. Såeh… fuck.) Der findes naturligvis en uskreven regel om, at hvis man siger ja til at modtage en gave, så sørger man også for at give den lidt loooove, men det er altså ikke tvunget.

Af samme årsag er det også kun nummer et og nummer tre, der officielt (læs: ved lov) er sponsorerede indlæg. Det vil altså sige, at man sagtens kan rende ind i indlæg, der roser et gratis modtaget produkt til skyerne uden den ellers obligatoriske oplysning om, at indlægget er spons. En anelse misvisende, hvis man spørger mig, men der er desværre altid muligheder for at snige sig udenom reglerne. Jeg har fx også fået mails fra firmaer, der skriver, at de “ikke arbejder med sponsorerede indlæg”, men gerne vil have mig til at skrive indlæg om dem og så “kompensere for [min] tid” med et givent beløb. Med andre ord: Have mig til at lave et sponsoreret indlæg, men ikke gøre mine læsere opmærksomme på, at det er sådan, landet ligger. Så det kan med temmelig stor sikkerhed siges, at den slags ting sker. Desværre.

De tre ovenstående sponsormuligheder står i rækkefølge efter bloggerens vigtighed. Jeg tvivler på, at der er nogen af de helt store damer, der laver den mindste form for reklame uden at være sikker på at tjene kassen på det. Selv befinder jeg mig i øjeblikket i den midterste kategori, som jeg egentlig mægtig godt kan lide. Og det har ikke engang særlig meget at gøre med, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvordan man bærer sig ad med at betale skat af sponsorgaver! 😉

Jeg har meget stærke holdninger til skjult reklame, så den slags vil (forhåbentlig!) aldrig forekomme herinde. En af mine absolutte yndlingsting i blogland er det virkelig fine forhold, der opstår mellem blogger og læser. For mit vedkommende synes jeg, det forhold brydes, hvis bloggeren begynder at prioritere penge/popularitet/deslige over tillidsbåndet til læseren, og det er jeg ikke interesseret i sker. Eftersom min rolle som (lettere kikset, ahem) blogger egentlig efterhånden er en stor del af bloggens koncept (totalt meta!) er jeg mere ovre i noget: “FUCK MAND, se lige hvad nogen har foræret mig!” for at undgå de der lidt formelle, nærmest rigide sponsorindlæg, man ind imellem ser. For mig er der noget lidt mærkværdigt over at skrive en masse roser, mens man stædigt ignorerer den der sætning nede i bunden, der fortæller alle, at man er blevet betalt for hvert et ord. Det er ikke, fordi jeg aldrig har gjort det, men den type indlæg forekom mig altid at stikke udenfor herinde, og det irriterede mig. Så nu eksperimenterer jeg med at fjerne de traditionelle rammer omkring spons i et forsøg på at inkorporere det mere naturligt på bloggen. Det funker bedre for mig og for den stemning, jeg ønsker herinde.

Jeg har et mål, der hedder, at spons aldrig skal fylde forfærdeligt meget på bloggen. Det går udmærket i øjeblikket, men jeg skal ærligt erkende, at jeg begynder at have en smule forståelse for bloggere, der falder af antispons-vognen. Der er fristelser i indbakken nærmest dagligt, og det ville være så nemt lige at fyre fem flade indlæg af sted og straks have penge i banken til de der Louboutin’er, jeg så længe har ønsket mig. Suk. Det er det der med at blæse og have mel i munden.

Anyway, hermed bloggens foreløbige sponsorstrategi. Jeg er stadig håbløst uduelig til det der med at forsøge at lege prof blogger, men jeg prøver mig frem. Der vil unægteligt komme lidt spons hist og her, men det vil forhåbentlig ikke være for uvedkommende eller for ofte. I så fald regner jeg med, at I lige stikker mig den klassiske solgt-ud-skideballe og dermed sender mig på ret køl igen. 😀

Kommentarer (21)

  • Hear, hear! 🙂

    Jeg er heller ikke fan af skjult reklame, så så længe bloggeren gør opmærksom på, at noget er sponsoreret/betalt, så er det fint med mig. Jeg kan godt unde dig gratis sager osv., så jeg jubler på dine vegne.
    Jeg finder sponsorerede indlæg mest troværdige, hvis de har noget med bloggen/bloggeren at gøre. En modebloggere der laver et sponsoreret indlæg om fx en havetraktor er fx forkert i mine øjne. Men så længe det er relevant og personen er ærlig, så er det a-okay med mig.

    Der er dog også situationer, hvor det er relevant, men stadig utroværdigt i mine øjne. Uden at nævne navne (det er ikke dig, bare rolig), så følger jeg fx en blogger, som MEGET TIT reklamerer for firmaer/ting, hvor der godt nok står, at det er sponsoreret, men hvor det virker meget falsk og hvor hun fx HVER GANG kun bliver firmaets modelbillede af varen. Fx “på denne hjemmeside kan du købe denne bluse (modelbillede), er den ikke fed?” – noget i den stil. I mine øjne er det langt mere troværdigt, når man, som du fx gør, tager sit eget billede af varen, i sit eget hjem, i sin egen hånd, med Frank som photobomber i baggrunden eller lignende. Det virker langt mere personligt og troværdigt for mig. Jeg er fx helt med på dine “seee lige hvad jeg lige har fået foræret”-indlæg, hvor du så viser dit eget billede af varen. Det er cool 🙂

  • Det der med spons er noget jeg misunder andre bloggere helt vildt. Jeg ville også gerne kunne sige ja til sådan nogle ting, men i 99% af tilfældene siger jeg nej, fordi de ville se vildt akavet ud. Jeg har efterhånden sagt nej til så mange fancy cremer og alt muligt, at jeg har lyst til at banke hovedet ind i væggen når jeg tænker over det. Men hvis jeg ikke kan lave noget sjove tegninger ud af det, så holder det bare ikke. En overgang troede jeg, at jeg så ville være sådan en blogger som kunne få tilsendt fancy kaffemaskiner eller ting til vores hus, eller en masse sjove bøger eller billetter til sjove ting, men det var jeg så heller ikke. Jeg har lige sagt ja til noget ret specielt hudpleje-halløj, men udelukkende fordi jeg kunne se sjove tegninger for mig allerede da jeg fik mailen. Men det betyder jo så nok også at jeg er nødt til at sige nej til de næste 5000 for ellers ville de komme til at se underligt ud på bloggen. Jeg har i øvrigt stort set altid skrevet tilbage til dem der ville sende ting at jeg syntes, at de skulle kontakte dig i stedet for, og at din blog i øvrigt har mange flere besøgende end min har.

  • Enig! Der skal være 100% gennemsigtighed med hvad der anbefalinger fra hjertet og egen pengepung og hvad man har modtaget som gave eller fået penge for at skrive om. Klare linjer, it aint that hard!

  • Oh ja – modebloggere der skriver om byggecentre og grøntsager er altså næsten pinagtigt at se på. Men jeg takker, bukker og nejer for dem, da de giver mig mulighed for at argumentere for min troværdigheds-hypotese i eksamensopgaven. I salute you guys! (Eller……..)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.