Glemmer du, så husker jeg heller ikke…

Glemmer du, så husker jeg heller ikke...

Kan I huske den der scene i Harry Potter, hvor Nevilles bedstemor sender ham en remembrall, fordi han er lidt en kiks, der ikke helt har styr på sit liv? Jarh, hvis jeg ikke var en sørgelig muggle, så ville jeg have omkring 30 remembralls, og de ville alle nonstop være fyldt med fordømmende, rød røg.

Noget af det værste, jeg ved, er den der følelse af at have glemt noget. Som regel er det selvfølgelig et eller andet komplet ligegyldigt, men ind imellem viser det sig at være noget lidt mere besværligt – som fx at tilmelde sig eksamen i tide. Øv, hvor har jeg dog skrevet mangt en krybemail til sekretariatet med en lille hvid løgn for at få lov til at være med alligevel. Det er godt, de ikke holder styr på folk og deres dårlige undskyldninger, for så var jeg vist blevet busted for længst.

Anyway, jeg gik hele dagen i går og prøvede at finde ud af, hvad i alverden jeg kunne have glemt. Jeg har (desværre!) tilmeldt mig eksamen, jeg har betalt alle mine regninger, jeg er (nogenlunde, bevares) caught up med indbakken, jeg kender ikke nogen, der har fødselsdag i midt november. Uanset hvor grundigt jeg ledte i de små, støvede afkroge af min hjerne, kunne jeg pinedød ikke finde noget, jeg havde glemt at huske.

Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at det nok bare var indbildning og ignorerede den stadigt nagende følelse. Men det er aldrig bare indbildning, hvilket jeg denne gang blev mindet om, da Franken hin ellers meget velopdragne hoppede op i min vasketøjskurv og med et let skyldigt udtryk satte sig til at tisse… Arh ja, det var det, jeg havde glemt. At fylde kattegrus i hans kattebakke.

Kommentarer (10)

Der er lukket for kommentarer.