Læserhjælp #3

Jeg er jo Bridget Jones #153

1. Hvorfor er det aldrig min favorit, der vinder i Project Runway?! Det irriterer mig pinligt meget.

2. Besluttede mig for, at hvis jeg nogensinde skal have lov til at spise kartofler igen, så måtte jeg nok hellere oppe træningen for at hjælpe LCHF’en på vej. Den første dag tog jeg lige en morfar, inden jeg ville tage i Fitness World, og tre timer senere var den dag væk…

3. Dagen efter kom jeg rent faktisk af sted, og ditchede for en gangs skyld cyklen til fordel for løbebåndet. Det skulle jeg ikke have gjort. Har i dag en vabel, der fylder hele min højre hæl. Jeg har navngivet den Bob.

4. Overvejede reelt et øjeblik at tage et billede af Bob og lægge det på bloggen, men så blev jeg enig med mig selv om, at det alligevel var for ulækkert…

5. …Lige der kom jeg så i tanke om, at jeg engang har taget et billede af Franks bræk og smidt det op. Oh, how the mighty have fallen.

6. Apropos fitness, så synes jeg faktisk, der burde være en officiel regel om, at det ikke er okay at flirte sådanne steder. Jeg har morgenhår og ingen makeup på. Jeg er tre forskellige farver rød i hovedet og iført sneakers. (Gys!) Jeg føler mig ikke lækker. Mænd eksisterer ikke som seksuelle væsner på den adresse.

7. Er langsomt ved at få spat af mine overboer, der bor i en lykkelig, lille børnefamilie-bobble og derfor går ud fra, at alle andre er på samme tidsplan som dem. I lørdags begyndte de på noget hamre-banke-værk klokken halv ni om morgenen. På en lørdag! Argjsdfgvafdfacsdh!!

8. Har gået og leget lidt med tanken om at smide lidt spons ind, så jeg måske kan få skrabet penge sammen til de der Alexander Wang-sko, der stadig hjemsøger mine drømme. Havde lige fået en rigtig fin aftale på plads, da samarbejdspartneren gjorde opmærksom på, at det ville være bedst, hvis jeg ikke skrev i indlægget, at det var sponsoreret… Seriøst?

9. Dagen efter gik endnu en blogaftale i vasken. (Ikke en, jeg personligt fik noget ud af, men som var noget med nogle rabatkoder til jer.) Og jeg, som ellers lige havde gået og følt mig herreprof på blogfronten. Suk.

10. Jeg trænger hysterisk meget til at blive klippet. Det er meget, meget lang tid siden sidst. Vi snakker flere år. Men jeg tør ikke. For jeg siger altid, at jeg gerne vil have 10 cm klippet af, og jeg ender altid med at forlade butikken med noget, der mest af alt ligner en page, og jeg er herregrim med page!

   

31 kommentarer

  • Altså, som sagt tidligere, så virker det helt sikkert til, at du har en fin fornemmelse for tingene. Men altså, der vil nok altid være børnefamilier, der synes, de må alt, ligesom der altid vil være folk uden børn, der synes, at alle børnefamilier er noget hø. Herinde får man imidlertid naturligvis kun brokket at høre, for jeg har ingen grund til at skrive om børnefamilien nede på første, der er helt vildt søde og tager alt muligt hensyn – det er bare ikke rigtigt relevant for bloggen. Brok, til gengæld – der er jeg stærk. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Kæreste Miriam! Selvfølgelig har du al ret til at bo der, og selvom jeg er mor, forstår jeg til fulde din vrede over den larm der desværre er ved at have den børnefamilie boende over dig! Jeg giver dem på ingen måde fripas, for som du selv skriver, jeg tager hensyn, meget endda, fordi, hvor du synes at børnefamilier får en form for friplads til at gøre som det passer dem, der står jeg på den anden side og synes at jeg får SÅ meget brok om børnefamilier som ikke tager hensyn, at de larmer, at de skal give deres børn mundkurv på etc! Jeg prøvede ikke at skabe debat, eller sige at jeg må alt, bare fordi jeg har skudt en unge ud! Tværtimod prøver jeg altid på at advokere for at man skal kunne rumme hinanden!
    Jeg har selv været der hvor du er, inden jeg blev mor (mange år før!) led jeg af en svær depression, jeg kunne knap gå på toilettet eller stå ud af sengen! Ofte lå jeg på min sofa og gloede tv og åd som et svin, mens mine overboer stod op før fanden fik sko på, og larmede så man skulle tro de var ved at renovere lejligheden hver morgen og hver aften, så jo, jeg forstår! Jeg var ved at få pip! Og skulede efter møgungen hver gang jeg så hende… Ja sq! Men nu er jeg her, mor til en larmende, støjende og fantastisk bandit af en unge! Og tager alle de mulige hensyn jeg kan, jeg undgår at gå ud og lege på vejen før kl.10, istedet går vi en tur hen til vores sø, jeg tager ham sjældent med på cafe/restaurant for den generelle holdning er, at mange gider ikke glo/høre på børn når de er ude at spise, og igen, helt forståeligt! Men at gå så langt og sige at min fornuft ryger ud – Arj? Det gør den jo ikke, men man ændrer sig, og nogen gange er man i en situation som bare ikke er holdbar for nogen, og det giver casualties – desværre! Ved ikke om det giver mening? Måske nogen mødres fornuft går af fløjten, men det jeg opponerer i mod, er ofte den frygtelige generalisering og den evindelig “krig” mellem dem med og uden børn – hvis du kan følge mig? Min kommentar var egentlig for at illustrere at jeg virkelig prøver at rumme de faktorer i mit liv, hvor jeg ikke føler at der bliver taget hensyn til at vi er en småbørnsfamilie, men at JEG gør, hvor du ser det omvendt – og med fulde, fordi vi er på hver vores “lejr” 😉
    Det er så træls, hvis du føler at jeg mener at man som børnefamilie må alt, for det synes jeg vitterligt ikke, men lige så mange “øf” du får, når du nævner sådanne emner på din blog, lige så mange (hvis ikke flere) kan relatere til dig og brokker med i dit kor 😉
    Ih nu gik der vidst bare kage i det hele, men håber min pointe er der, og at du fanger den! Vi er som sådan ikke uenige, jeg prøver bare at fortælle fra den anden side!

    Jeg håber du får en god aften Miriam, og jeg stopper med at øffe når du skriver mindre pænt om børn og børnefamilier 😉

    – Maj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha! Det har jeg faktisk også overvejet… Jeg mener, jeg har jo krøller. Man kan jo ikke se, hvis det ikke er lige! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dude, SPOILER!! Sæsonen har ikke været vist i DK endnu, skal man lige huske. 😉 MERE SPOILER: Jeg heppede på Amanda. Det gjorde jeg også sidst, hun var med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ville jeg også gerne læse om! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha kender det med håret – er selv ikke blevet klippet i et par år efterhånden, men kan bare ikke tage mig sammen og så er det jo dyrt- overvejer næsten dagligt at klippe det selv, hvilket vil være et kæmpe sats – har aldrig klippet hår før (kun på barbiedukker – en enkelt gang!). Hvis jeg bliver fuld nok/ dum nok på et tidspunkt så ender jeg nok med at klippe det…. hårdilemma!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natassia

    Nu er jeg nysgerrig . hvem var din vinder-favorit???? Jeg var med Sean hele vejen siden han lavede Heidi's fringe kjole og ikke mindst kjolen der skiftede farve i regnen.. epic!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg bor også i lejlighed, med en nabo hvis datter græder kl 6 hver dag (man kan sætte sit ur!) Træls ja,men jeg glædes bare over, der er en væg imellem os. Dog finder jeg også holdningen til børna larm som ok. Jeg holdte fødselsdag for min kæreste i sommers, hvor der dagen efter var klage inde på FB-siden for forenigen. Det er sket en gang på et år, og de fleste andre var helt ok med det. Men jeg klager fx ikke, når jeg bliver vækket kl tidligt både lørdag og søndag i sommerperioden, fordi forældre har deres larmende/skrigende børn nede i gården, hvor alt runger (og børn når bare højere lyde end voksne). Hvorfor er børne-larm mere tilladt? Jeg forstår det ikke helt, men klager heller ikke over det. Det er lidt fiffit, hvad der er ok larm og ej. Ligesom larmende børn på en restaurant pisser mig af. Barnet har det jo ikke sjovt i de omgivelser, vent dog til barnet bliver større – så kan alle inklusiv de andre gæster- også have det rart 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh ja, det er da lidt en tendens for tiden. Skriver den straks bag øret! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes til gengæld, det er en interessant problematik, at du argumenterer, at mine overboer har ret til at være der (og underforstået så også at larme). For man kunne vel lige så godt argumentere for, at jeg har ret til at være her. At de skulle tage hensyn til mig i stedet for at det er mig, der skal tage hensyn til dem? De har taget et valg om at få børn, jeg har taget et valg om ikke at få det. Hvorfor er det, at deres valg per automatik vejer tungere et mit? Hvorfor er børn altid et trumfkort? Jeg forstår naturligvis, at meget små børn simpelthen ikke kan kontrolleres, men jeg synes, det er spændende, at børn er en automatisk undskyldning for sig selv. At man altid bare skal acceptere, at når nogen har valgt at få børn, så har de ret til det, og børn larmer, og så er den ikke længere. Man kunne langt hen ad vejen argumentere for, at det er det samme med hunde. De har samme mangel på forståelse for larm, men i den situation er det alment acceptabelt at brokke sig. Men der er et eller andet ved familiedannelse, der bare vinder i vores samfund. Jeg er bange for, jeg aldrig helt kommer til at forstå det, for jeg vil langt hellere have en hund end et barn! 😉
    Hø, det var ikke for at starte den store debat, men jeg synes virkelig, det er interessant. Jeg mener, personligt forstår jeg jo ikke det appellerende ved børn og derfor heller ikke, hvorfor almen fornuft pludselig ryger ud ad vinduet, når de er involverede. Og hver evigt eneste gang, jeg skriver blot den mindste bemærkning om, at jeg bliver frustreret af børnelarm, så går kommentarfeltet op i brand. Den ene halvdel er også enormt trætte af at blive påduttet nogle af de ulemper ved børn, som de bevidst har valgt fra, mens den anden halvdel er ophidsede over, hvorfor vi da ikke bare kan trække på skuldrene over det. Herregud, det er jo bare børn. Jeg tror såmænd, som jeg vist efterhånden har påpeget et par gange, at dette bare er et område, hvor man må blive enige om at være uenige. Hvilket jeg synes, vi klarer glimrende. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Men Maj, du understøtter jo sådan set bare min pointe om, at det er en nederen situation for begge parter. Der ER selvfølgelig enormt mange børnefamilier, der er sindssygt gode til at tage hensyn, men dem bemærker man jo ikke. Det lyder til, at du er sådan én, og props for det. Men det lyder også lidt, som om du føler dig ramt, selvom kritikken netop går på dem, der IKKE tager hensyn. Hvor det ikke bare glipper engang imellem, men konstant og på trods af venlige henvendelser om, hvorvidt man ikke kunne vente med at lege med bolde/spille Bamse for fuld smadder/renovere sin lejlighed indtil hen på formiddagen, når det nu trods alt er weekend. Jeg har boet i min lejlighed i over fire år og holdt fest én gang, og der kom min underbo op og klagede klokken 22.30, og det på trods af at jeg havde adviseret i god tid, og at hendes børn vækker mig flere gange om ugen ved at råbe ude i opgangen, når de er på vej i skole lidt over 7. Hvilket jeg aldrig har sagt noget til. Så mister man sgu lidt lysten til at være large den anden vej. Så ja, folk generaliserer, men som du kan se på kommentarerne ovenfor, så er der sgu en grund til det. Men altså, folk generaliserer jo også den anden vej rundt. Jeg holder ikke fest hver weekend. Jeg holder faktisk aldrig fest.
    Og ja, selvfølgelig har mine overboer lov til at bo der. Det er også derfor, jeg nøjes med at brokke mig herinde og ikke går op til dem og bander og svovler, som jeg har lyst til. Men jeg vil sgu have lov til at brokke mig herinde, for ellers bliver jeg sindssyg. For hvor meget man end har lov til at få børn og de børn har lov til at larme, så er det et valg, DE har truffet, og som går ud over min hverdag, og jeg har ikke noget at skulle have sagt. Det accepterer jeg, fordi det er sådan, vores samfund er indrettet, men jeg accepterer det fandme ikke stiltiende. 😀 Jeg ville virkelig ønske, der fandtes bygninger, hvor børn var forbudt på lige fod med fx hunde, for jeg valgte meget bevidst min lejlighed ud fra ønsket om en stille opgang, men det har jeg så kunnet skyde en hvid pind efter sidenhen, og det er jeg virkelig træt af, så derfor brokker jeg mig herinde. Ofte. That's what I do. 😉 Men uden pis, jeg tror, det ville være så fint for begge parter, men når jeg har nævnt det over for bekendte med børn, så tager de det som en fornærmelse.
    (Del 2 af kommentaren nedenfor. Den blev for lang! HA! :D)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg er pissetræt af at min overbo spiller WOW hver aften og larmer så jeg kan høre ALT hvad han siger, jeg er så mega nederen over min nabo som ryger cigaretter lige under vores køkkenvindue, selv når han kan se at vinduet står åbent, jeg bliver mega langskægget af at hende der bor allerøverst holder fest for sine veninder ca.3 ud af 4 lørdage, og de ALLE løber ned med deres stiletter og. RÅBER efter hinanden at de skal skynde sig, fordi taxaen er der, kl.01-2 om natten, jeg bliver endnu mere langskægget når de så kommer hjem kl.05, og står under mit soveværelsesvindue og taler om ALT på deres bytur, mens de ryger cigaretter og smider skodder – igen under mit soveværelsesvindue…
    Men jeg bor altså i lejlighed, og har en forståelse for at min søde overbo har en passion for WOW som jeg ikke kan sætte mig ind i, også selvom jeg egentlig godt gad han klappede kaje efter kl.23, men han ved nok ikke hvor lydt det er, jeg har forståelse for at min søde helt på toppen overbo er ung, har søde veninder og de skal more sig, og jeg har forståelse for at min nabo ikke har lyst til at ryge indenfor, og mit køkkenvindue er tilfældigvis ved siden af hans altandør – så jeg synes jeg er ret large, og forstående, for det satser jeg på at de også er, når min søn ind i mellem får vredet sig ud af mine arme, og løber ud i gangen og råber BØH inden jeg får ham halet ind igen, at de har lidt forståelse når jeg har et barn der godt kan finde på at huje og råbe, og evt. få fat i noget der kan larme, mens jeg måske er på wc eller prøver at lave noget morgenmad! Og nej, jeg lader ham ikke være en idiot der skal vække alle jer som er så heldige, at I kan sove længe og uforstyrret, det glipper ind i mellem, og så sender jeg en undskyldende tanke, og spørger pænt ind til mine naboer HVOR generende vi er, fordi det også går mig på, jeg vil gerne tage hensyn, og kender mange andre som har det som mig, men da jeg var i mine 20'ere, følte jeg mig berettiget til at larme og feste hele natten i weekenden, uden at undskylde, en seddel med en advarsel var da nok – det var sq ikke hensynsfuldt, men at være mor til min søn får jeg mere røffel for, end mine fester…

    Okay, jeg ved godt at nogen forældre er ligeglade, men prøv at stoppe med generaliseringerne, jeg får seriøst lange løg, og Miriam, jeg er virkelig ked af at du ikke selv har valgt at have dine overboer, og din sygdom, og jeg elsker din blog, men dine overboer har altså også ret til at bo i lejligheden over dig, SELVOM de aktivt har valgt at få børn, de ville sikkert gerne være fri for at kunne genere nogen i et hus, men omstændighederne er der nok ikke… Had mig ikke for denne kommentar, men jeg er træt af at møde denne “børnefamilier-tager-aldrig-hensyn” holdning så tit, og beklager den sindssygt lange kommentar, blev lige lidt bitter og gal…

    – Maj 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har en ide til et indlæg – det ville være super spændende at få dit synspunkt på alle de bloggere der lukker ned, sætter bloggen på pause, skrive færre indlæg end ellers, eller opretter en helt ny blog… Tænker bla på fiece og fattig, style under scrutiny mv. Hilsen Birgitte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    sidde*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du bliver smidt ud af en café, fordi dit barn larmer. Omvendt må man også vende den og sige, er det for dit barns skyld, at I skal sidde på en cafe og spise? Caféer bliver aldrig børnevenlige. Personligt undgår jeg caféer med mine børn. Det er mit behov, og det kan jeg gøre med mine veninder, når jeg har tid til det. En cafétur med mit barn ved jeg ikke bliver sjovt, fordi mit 2-årige barn ikke har lyst til at sidde stille i 1-2 timer i et rum, fyldt med sjove ting, som man kan røre ved og sige på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har en børnefamilie på 5. sal, der vælger at lade deres barn løbe hele vejen derop. Jeg bor på 1. sal og kan høre hele processen. Det lyder som en elefant, der er blevet skubbet ned af trappen, fordi der er så lydt.
    Nogle mennesker har altså ingen former for situationsfornemmelse, når det kommer til deres små guldklumper. Og det er synd, at det også skal gå udover dem, der rent faktisk kan styre deres børn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara M.

    Jeg er hamrende træt af børnefamilier generelt (med undtagelser naturligvis) – synes simpelthen at folk med børn er så elendige til at tage hensyn til andre end dem selv.
    Så der er absolut ingen medlidenhed til “anonym” herfra, tværtimod. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Min nabos datter vågner hver nat omkring kl. ét og græder i en time. Dette har stået på i mere end et år. Stakkels pige, stakkels forældre og stakkels mig. Alligevel er det ikke denne nattegråd der generer mig mest. Hun får nemlig ofte i weekenderne lov til at hamre løs på sin lorte-børnexylofon fra klokken seks-syv om morgenen og gerne et par timer frem. Det er simpelthen en så hensynsløs, og for mig aldeles uforstålig, opførsel! Og det er jo ikke barnet der er noget galt med, men forældrene der ikke sætter grænser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bor ved siden af en børnefamilie, der kun har ét barn. Udover at vække mig hver nat mellem 02 og 03, gør barnet egentlig ikke den store skade, og nattegråd kan man jo dårligt klage over. Mit problem er barnets far!
    I lørdags havde han taget bongotrommen (som bruges meget meget flittigt!!!) ind i soveværelset, så jeg blev vækket kl. 07.48 af voldsom trommen. Jeg kunne ikke sove igen bagefter (blandt andet fordi de blev ved…), og sådan var hele min lørdag ødelagt.
    Lørdagen før havde faren brugt stuen som lydstudie og havde optaget/sunget/skreget de samme tre takter om og om igen i SEKS timer – kun afbrudt af bongotrommehygge med datteren. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stille op, for nytter det overhovedet at spørge dem pænt, om de ikke kan begrænse deres “musikalske” (for nej, det lyder ikke godt) udfoldelser, når jeg har med en mand at gøre, der åbenbart vurderer, at det er helt i orden at smække guitaren i forstærkeren, selvom han bor i lejlighed?
    Min pointe: I feel you, Miriam.
    Og det er ikke barnets lyde, jeg er sur over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget dårlig stil, men fra et forretningssynspunkt er det klart, at det batter mere, hvis det ser ud, som om det er bloggerens egen idé at reklamere for et produkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh yes. Se frem til megakælling ved navn Korina.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var så sikkert på, at den var in the bag!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså lige i det her tilfælde er der jo tale om de vokse, der er i gang med hammer og boremaskine, så det var jo ikke barnets skyld. Generelt forstår jeg skam godt, hvor du kommer fra, og jeg er med på, at det kan være enormt frustrerende for den anden part også. Forskellen er blot, at I meget bevidst har valgt at have børn i jeres liv, og jeg meget bevidst undgår at have med børn at gøre, fordi jeg er meget sensitiv over for larm. Hvorfor jeg naturligvis også synes, det er en lillebitte smule uretfærdigt, at jeg ikke kan få lov til at få den stilhed, jeg har valgt, fordi nogle andre har valgt noget andet. Jeg klager ikke til mine overboer, fordi det jo ikke er deres skyld, at bygningen er råddent lydisoleret, men omvendt synes jeg også, det er temmelig frustrerende, at jeg skal høre på det, når jeg meget bevidst har valgt det fra. For dem er det jo bare hverdag, så ofte bemærker de jo slet ikke, hvor generet jeg er.
    Så jeg tror sgu ikke, der er så meget at gøre ved afgrunden. Jeg kunne vælge at flytte ind et sted, hvor der ingen børn bor over mig (hvilket jeg gjorde, men så døde min overbo, og jeg fik en børnefamilie i stedet), I kan vælge at flytte ind et sted, hvor I ingen underbo har, eller vi kan begge to vælge at flytte i hus. Det er ikke altid nogen af delene er en mulighed, og så ender vi der, hvor vi er. Hvor begge parter synes, det er noget lort.
    Jeg kan godt forstå, du bliver ked af, at der ikke er plads til dit barn, men helt ærligt bliver jeg lige så ked af, at der ikke er plads til mig. Når jeg ikke engang kan slappe af i mit eget hjem, så er det sgu lidt op ad bakke…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Det er svært at gøre så meget ved når man er på café og i offentlig rum.
    men men men – kunne det ikke være “fedt” hvis du skrev en sjov/humoristiske/ærlig seddel og hang i din opgang om at du har verdens dejligeste barn, men at han/hun altså larmer og du gør som den fantastiske mor du er alt for at dit barn selvfølgelig ikke forstyrre andres nattsøvn/dagligdag/hyggeaften m.m.
    og noget med at de endelig må komme forbi til en kop kaffe og en snak. Nogle gange gør det bare hele forståelsen bedre.
    Jeg ville hvertfald synes det var fedt med sådan en seddel i min opgang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Tror mest hun her mener, at det er fordi de hamrer og banker (evt. renovering)
    Men ja, det må være irriterende, at blive skældt ud over noget, som man måske ikke kan styre 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PR sæson 13? Hvordan dælen er den lige gået min næse forbi. Min undskyld må være specialet og for meget arbejde… og specialet kommer så tydeligvis til at lide under at jeg er nødt til at se hele sæsonen, asap! Kan alligevel også bedst lide at starte, når hele sæsonen er slut og jeg kan lave mit eget lille marathon 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Miriam
    Åh jeg bliver så ked af det når jeg læser at du bliver træt af børnefamilien ovenpå, for jeg er så ked af at der skal være den her afgrund
    mellem os breeders og alle jer andre. Jeg er selv mor til en SERIØST larmende 1-årig og jeg aner bare ikke hvad vi skal stille op med ungen.
    Og det starter endnu tidligere end du beskriver, nogle morgener allerede kl. 5.00.
    Andres larm er altid irriterende, men hvordan skal man forklare en lille støjspreder at det ikke går…
    Jeg er blevet smidt ud af en café på grund af hendes strålende (larmende) humør og ja.. Det gør mig ked og trist at leve i en verden hvor
    der er så meget fjendtlighed. Jeg ved godt at det er larmende og irriterende, men jag aner ikke hvad jeg skal gøre ved det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sæson 13? Ejjjjj BLEV SÅ SKUFFET!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er helt vildt så dårligt et indtryk sådan en virksomhed giver når de laver sådan et stunt – sejt at du sagde nej, selvom du virkelig gerne vil have pæne sko og gratis ting! Jeg er sikker på at det her bare er en sløv starten på gratis sager i overflod!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er desværre masser af måder at snige sig udenom de regler på. Det er derfor, man ser så mange tydeligt sponsorerede indlæg i blogland, der prøver at udgive sig for at være noget andet. Jeg forklarede dem pænt, at jeg ikke bryder mig om at føre min læsere bag lyset på den måde, og jeg derfor måtte takke nej til deres tilbud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Røvhuller alligevel! Hvad sagde de til at det er ulovligt ikke at fortælle den slags, gad de så bare ikke eller var det dig der sagde at de var nogle røvhuller og den slags samarbejder du ikke med lige meget hvor pæne sko du så kan købe? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserhjælp #3