Verdens bedste (og nemmeste!) tomatsauce

Små blogs #4

Jeg er længe blevet prikket til, om jeg ikke snart skal lave nogle opdaterede indlæg med de blogs, jeg følger. Og jo, det skal jeg da. For jeg kan godt se, at der har været noget udskiftning i det, når jeg sådan sammenligner min liste på Bloglovin’ med de blogs, jeg har anbefalet gennem tiden.

Såeh, vi lægger ud med endnu et indlæg i serien om små blogs. (Til nye læsere kan jeg informere om, at det til dette formål betyder blogs med under 100 læsere på Bloglovin’.) Det her er faktisk et af mine yndlingssegmenter på bloggen, men der har været lidt af en pause, fordi jeg jo ligesom skal have nogle suveræne, små blogs at anbefale, og de hænger altså ikke på træerne. Nu er der imidlertid gået lidt over et halvt år siden det sidste indlæg i serien, og jeg har fået genopfyldt depoterne. Det skal I selvfølgelig nyde godt af. De tre første indlæg i serien (nummer et, nummer to, nummer tre) er dog stadig værd at tjekke ud. Jeg følger stadig næsten alle de omtalte blogs, så jeg vedholder gladeligt min anbefaling der.

Astrid P. Astrid og jeg er nok et eller andet sted sjælefrænder, selvom hun ikke altid er helt lige så god til at få opdateret sin blog, som jeg er. Men hun er kvik og sjov og lige blevet optaget på jordemoderuddannelsen, hvilket er en bedrift i sig selv. Hvis I nu fiser derover og lægger pres på, så kan det være, vi kan få lokket nogle flere indlæg ud af hende. 😉

En vorte på brystet eller et bryst på vorten. Jarh, så, det her er en nicheblog af dimensioner, men jeg elsker den. Det er sex og poesi og tanker og følelser og alt muligt andet i én stor pærevælling. Man skal være til det, men er man til det, er det læks.

KirLir. Jeg er ikke helt sikker på, at det er helt comme il faut at anbefale Kirs blog, fordi jeg kender Kir uden for blogland, men jeg er pisseligeglad. Efter lang tids inkonsekvent (virkelig virkelig inkonsekvent!) blogging, ser det ud til, at Kir nu har fundet formen, og der er både brok og forundringer og kattedamethed og Kähler-vase, så det er en fest. Og så er der færingen. Færingen er der også.

Omveje. Altså, man kunne godt begynde at påstå, at jeg har en type, når det kommer til blogs. Hos Omveje finder vi nemlig også brok og sjovheder og selvreflektion. Alt sammen pakket ind i et meget nydeligt sprog. Der er den ondelyneme mangel på ordentligt dansk i blogland.

[indsæt selv fancy navn]. Der var noget med Tinder og pinligheder og en ekskæreste, der ville aflevere nogle mormorunderbukser, som slet ikke var hendes, og så var jeg ligesom hooked.

Kan I så komme i gang med at klikke? 
   

36 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste (og nemmeste!) tomatsauce