Tre år og seks læsertyper

Nå, men den 17. havde bloggen 3-års fødselsdag, og jeg glemte alt om den. Jeg er en dårlig blogmor. Undskyld. Og hurra! Det sidste år har bloggen virkelig taget til i popularitet, og det medfører en masse sjove ting. Og en masse sjove læsere. Jeg plejer jo normalt at sidde i læserstolen og pege fingre af bloggere, men i dagens anledning tager jeg plads i bloggerstolen og peger fingre af nogle læsertyper i stedet.

I husker lige at have det obligatoriske gran salt parat ikke? 😉

  • Læseren, der fuldstændig har misforstået, hvad bloggen går ud på. Jeg skriver ganske rigtigt et alvorligt indlæg hist og her, men for det meste indeholder bloggen helt bevidst tankeskrald og mundlort. Jeg prikker til alt og alle, og jeg har ikke en skid at have det i. Det er hele pointen. Men det er ikke altid alle, der opfatter det. I indlægget om julis sære søgeord blev jeg fx bedt om at “skrue ned for fordommene”, fordi jeg havde skrevet noget om en stram bibliotekartype, og i dag blev jeg beskyldt for at “fastholde og forstærke den slags internaliseret misogyni”, fordi jeg skrev, at kvinder er nogle kællinger. Jojo.
  • Læseren, der mener, at jeg er sådan en slags kendis. Altså nej. Nejnejnej. Jeg er den der kiksede blogger, der bliver mere begejstret over at møde læsere, end de er over at møde mig. Jeg foretrækker at tilbringe weekenden i min barcalounger med Grey’s Anatomy frem for at gå til fancy events. Jeg synes, at skinny bitches er den værste drink nogensinde opfundet. Jeg er slet ikke værdig til at blive kaldt en kendis.
  • Læseren, der er usynlig. Kunne aldrig finde på at følge bloggen på Bloglovin’ eller Facebook eller for den sags skyld at kommentere, men læser alligevel troligt alle indlæg. I love you guys.
  • Læseren, der hader mig. Det her er selvfølgelig den mest nederen læsertype. Det er den person, der bruger indholdet i min blog til at gøre livet surt for mig. Det var fx sådan en, der sladrede, da jeg skrev om den lækre donut-mand, og det er dem, der desværre gør, at jeg i højere grad er nødt til at censurere steder og folk og oplevelser, hvilket jeg hader at gøre. Pisseærgerligt.
  • Læseren, der mener, at jeg er genial. Den her læser kan jeg virkelig godt lide, selvom jeg ikke helt forstår hende. Hun liker alt mit lort, selv de der halvhjertede indlæg, jeg engang imellem spytter ud af pligt, selvom jeg synes, de er rådne. Hun stopfodrer mig med ros og bakker mig altid op i kommentarfeltet, selv når det er mig, der er en kegle. Alle burde have i hvert fald en håndfuld af den her type mennesker i deres liv!
  • Læseren, der er skideligeglad med mig og kun er her for Frank og/eller hemmeligheder. Ret selvforklarende. Dem er der en del af.
Der er både glæder og nederenheder som blogger, men heldigvis flest glæder. Og jeg har ikke planer om at stoppe lige foreløbig. Nu går det jo lige så godt. Skal vi løfte et glas imaginær champagne og skåle for tre år mere? Ja sgu!

Kommentarer (21)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.