Kvindekamp

Kvindekamp

Tilfældig mand: “Hey, jeg gør lige sådan her.”
Alle andre mænd: “Cool, cool, det styrer du bare selv.”

Tilfældig kvinde: “Hey, jeg gør lige sådan her.”
Alle andre kvinder: “Nej, altså, det er helt forkert! Nu skal jeg fortælle dig, hvordan man rigtigt gør.”

Hvorfor er kvinder sådan nogle kællinger over for hinanden? Hvorfor kan vi ikke bare lade hinanden træffe vores egne beslutninger? Nu er jeg jo kendt for at være ret hurtigt ude med de fordømmende bemærkninger, men jeg prøver så vidt muligt at holde dem til ting, der i det store hele egentlig er ligegyldige. Om man går med Birkenstocks eller ej, og hvordan ens øjenbryn ser ud. Den slags. Når det handler om de mere ømfindige ting, så prøver jeg at være lidt mere forsigtig med mine ord. Det lykkes ikke altid, det skal jeg være den første til at erkende, men jeg prøver.

Jeg kunne ikke falde i søvn i går, fordi jeg som så mange gange før lå og havde en imaginær diskussion med en vildt fremmed. I kender måske Nutidensmor på instagram? Well, hun har lige startet en blog (hurra!), og forleden skrev hun et af de her meget fine, kontroversielle indlæg, som er lige i min boldgade. Hun valgte nemlig at få lavet et planlagt kejsersnit, da hendes datter skulle til verden, og det er sådan noget, som nogle mødre er helt vilde efter at fordømme. Jeg blander mig sædvanligvis udenom diskussioner med den type emne, fordi jeg lige præcis ingen erfaring har på området, men da jeg så en dame på instagram kommentere, at man ikke skulle have børn, hvis man ikke turde føde, så blev jeg simpelthen så hidsig. Og så røg konstruktivismen naturligvis ud ad vinduet, og jeg fik sagt noget i stil med, at jeg ikke synes, at “folk med så snæversynede holdninger skal have børn, men sådan er vi jo alle forskellige.” Vidunderligt passiv-aggressivt.

Hele situationen mindede mig om for nylig, hvor jeg sad i et tog sammen med en kvinde, som skal forblive anonym, men som jeg kender godt. Jeg uploadede noget til instagram og kom i den forbindelse med en bemærkning om, at det var skægt, at der næsten aldrig var nogen af mine billeder, der kunne stikke billeder af Frank i likes. Hun kiggede kort på mig og sagde så: “Tror du ikke, det er, fordi folk synes, det er synd for dig?” Jeg sad et øjeblik helt paf. Jeg er usikker på, om nogen nogensinde har sagt noget så nedladende til mig før. Havde det været en mulighed, så havde jeg vendt mig om og var gået min vej. Mentalt gav jeg hende en knytnæve lige i synet. Hold kæft, hvor var jeg rasende! Jeg prøvede at forklare, at hvor nogle folk bruger instagram til at vise billeder af deres børn og kigge på billeder af andres børn, så er vi en faktisk ret stor gruppe, der ikke synes børn er vildt spændende, men til gengæld bruger instagram på samme måde med vores kæledyr. Jeg blev mødt med en sætning á la: “Nu sammenligner du dyr og mennesker, og så står jeg helt af.” Og så var den diskussion lukket.

Hvorfoooooor kan vi ikke være lidt bedre til at acceptere, at alle ikke har det samme syn på livet som os selv? Og at det er okay? Hvad er det i vores gener, der insisterer på lige at stikke snuden for langt frem og belære andre kvinder omkring, hvordan de bedst lever deres liv? Jeg interesserer mig ikke for børn. Jeg kan sagtens forstå dem, der gør, men det gør jeg bare ikke. Er det virkelig så ubegribeligt? Betyder det, at jeg ikke er lige så meget kvinde som dem, der gør? Jeg må jo så ligge under dem, der slet ikke kan få børn, som ligger under dem, der får fertilitetsbehandling, som ligger under dem, der vælger at få kejsersnit, som ligger under de “rigtige” kvinder, der gør, hvad de er skabt til. Eller hvad?

Ugh, hvor jeg dog synes, vi er det nederen køn nogle gange.

Kommentarer (37)

  • Kvinde er kvinde værst og sådan har det sgu altid været og vil nok også (desværre) altid være. Vi har enormt travlt med at være efter hinanden og diktere, hvordan andre kvinder skal tænke og gøre. Jeg har en tudsegammel kladde til et indlæg liggende om emnet, men det er som om det aldrig er blevet færdigt, til trods for, at der er rigeligt at sige. Oh well, måske det skulle skrives færdigt; særligt nu, hvor kvindekamp og feminisme er så skide hot et emne. Alas, maybe, maybe not…

  • Det er helt rigtigt, kvinder har så pisse travlt med at få andre kvinder til at fremstå dårligere, fordi de selv er usikre (ofte ihvertfald).. Gid vi bare kunne være lidt mere rummelige, man ser helt rigtigt ikke mænd være på nakken af hinanden på samme måde. Det er nok heller ikke udelukkende for sjov, når man siger, at mænd gør sig lækre for kvinder, og kvinder gør sig lækre for kvinder.. Det er lidt henefter det samme.. Det er sgu da også kun sket virkelig sjældent, at en fyr har rost ens neglelak, fx.

  • I øvrigt forstår jeg ikk din bekendtes kommentar.. Jeg liket Frank billederne, fordi jeg syns han er pissecool, og fordi jeg er lidt misundelig;)

  • Hej Miriam! Jag har precis börjat läsa din blogg och LOVES IT (hoppas att du förstår min svenska – jeg gider ikke skrive dansk, fordi jeg er så pisse elendig til det).
    Anyhow, jag vet inte hur inne på feminism du är men jag skulle rekommendera dig det här inlägget: http://hej.blekk.se/2014/06/20/kvinnor-som-hatar-varandra-handlar-om-internaliserad-misogyni/ som handlar om det du beskriver. (Det är också på svenska, men använd translate om det behövs)

    Jag ska också påpeka att jag bland mina vänner/bekanta inte alls upplever det du skriver om – vi stöttar varandra och pushar varandra framåt, men en förklaring till det beteende du beskriver finns alltså i länken ovan.

    Go' dag! 🙂

  • Jeg lærte af min kæreste et ret godt comeback til den slags bitches, der siger ting, som liiiiige ligger på grænsen til en insult. I stedet for at begynde at argumentere/undskylde og sige sådan “jamen det jeg mener er/se det fra denne side/ jeg er ikke enig etc etc”, så skal man kigge på dem med bedrøvede øjne i et par sekunder uden at sige noget, og så smide noget ala “Jeg er virkelig ærgerlig over, at du har det sådan. Det er virkelig bedrøveligt. Du må have det hårdt med dig selv. I din hverdag”. Og så bare gå tilbage til sine gøremål! Den virker! Fordi man ikke tager the bait, fordi man ikke bliver sur – men fordi man smider en lussing i hovedet på dem om, at de virker patetiske.

    Jeg har brugt den mange gange. En gang, hvor jeg begejstret fortalte nogle yngre piger om mit første cool job efter uni, at de skulle glæde sig og at der var en kæmpe gulerod i enden af studietiden, og hun så sagde, at alt liv bare døde efter 25, så skulle man bare arbejde og gå i seng, resten af livet. Jeg kunne så have brugt resten af tiden på at opmuntre de yngre piger om, at nej nej nej, dont worry, så er der jo penge, rejser, kærlighed, alt muligt! Men istedet smed jeg en “det er virkelig synd for dig, at du skal leve i dit liv, hvis du har det sådan”. Og hold nu op, hvor det virker! NB! Det er en hård en – men altså, fight fire with fire.

  • Kvinder er generelt mere forsigtige end mænd, de tør ikke at give slip og ønsker at bevare kontrollen – jeg kan oplyse at det faktisk bliver værre jo ældre de bliver. Nogle gange er det ikke så meget hvad der ryger ud af munden på dem, men snarere det fordømmende blik – indespisthed- gruppedannelse med selvskabte moralske værdier for hvad der er “tilladt”. Jeg har lovet mig selv for lang tid siden, at jeg aldrig aldrig skal blive sådan. Det lykkes fint indtil videre. Faktisk kan jeg anbefale aldrig at spille med på noget som man ikke selv kan stå inde for, men tværtimod vær sig selv, sig hvad man mener selv om man ved det ikke vil falde i god jord hos kvindegruppen…det gør jeg og tænk det føles som at leve i total frihed 🙂

    ovenstående kritik gælder kun for bitches – for der findes masser og masser af vidunderlige kvinder

  • Hvis jeg nogensinde skulle så meget som overveje at få børn, så ville jeg da også hellere have kejsersnit. Og hold nu kæft en abe, hende der “Man bør ikke få børn hvis ..” Jeg er fuldstændigt enig i, at så snæversynede mennesker ikke burde have lov til at reproducere. Og dyr er federe end mennesker. Godnat!

  • Jeg har faktisk forleden skrevet et indlæg om, at jeg ikke gider påduttes at synes at børn er fede, når folk så ikke også kan synes min hvalp er bare lidt fed – forhåbentligt har jeg fået formuleret mig bare en smule mere nuanceret ( http://bestofcilchen.wordpress.com/2014/08/19/en-af-dem-uden-born/ed ).
    Desværre er kvinder bare ofte nogle bitches (og mænd er idioter – menneskeheden er doomed), og selvom man prøver at sortere fra og skærme sig fra de værste, så gør de sociale medier det ikke altid lige nemt. Det er nok noget man må tage med, og så sluge nogle kameler engang imellem. Og jeg liker ikke billeder af the cat of your life af medlidenhed, men fordi jeg synes han er alt for lækker at se på!

  • Hej Miriam. Jeg har selv børn, 4 stk endda, men synes hovedsageligt at ig billeder af andres børn mestendels er kedelige /ærgelige. Hunde og katte billeder derimod , JÆS og gerne i rå mængder.

  • Det virker som om, at de ting som kvinder nedgør hinanden mest med er ting som moderskab, sex ( hvor mange eller hvor lidt man har sex med) og tøj (for slutty eller for sippet). Det som alle de emner har tilfælles er, at de har noget at gøre med kønsrollerne, som fx. at man kun er en rigtig kvinde hvis man vil have børn, eller at det skal være noget skamfuldt for kvinder at være seksuelle væsner. At “kvinder er kvinder værst” skyldes hverken vores køn eller nogen som helst biologiske omstændigheder. Det skyldes patriarkatet, og den undertrykkelse som kvindekønnet har været under i århundreder. Der er jo en grund til at mænd netop ikke hader og bagtaler hinanden, men i stedet hylder deres eget køn – og hvorfor skulle de ikke også det? De har aldrig været undertrykte eller shamet på samme måde som kvinder har været (og er) og grunden skal findes i, at de altid har haft magten over de instanser der former normerne i et samfund, som fx medier og politik. Selv en instans som make-up industrien har i mange, mange år været styret af mænd og bygger i princippet på, at kvinder skal hade dem selv + at kvinders største mål i livet skal være at finde en mand, hvilket jo gør at alle kvinder bliver konkurrenter.. og dermed startes et kredsløb hvor kvinder hader hinanden, og i sidste ende; deres eget køn. Det er næsten det værste. Hvem har ikke hørt en pige sige at “hun er en af drengene” eller stolt proklamere at kvinder er alt for store bitches, og derfor er hun kun venner med drenge? Kvinder er gennem århundreder blevet indoktrinerede til at synes, at kvindekønnet er ringere end mandekønnet.. og det er blevet så internaliseret, at mange ikke lægger mærke til det.

  • Så enig! Bortset fra en ting; alle køn shamer hinanden. Hvem har ikke set heteroseksuelle unge mænd forsøge at kontrollere hinanden ved f.eks. at kalde den anden for bøsserøv o.lign?
    Det er virkelig ærgerligt, at Miriam bruger sin platform til at fastholde og forstærke den slags internaliseret misogyni. Jeg var ellers virkelig glad for bloggen, men det her gider jeg virkelig ikke.

  • Æh ja. Det virker lidt til, at I begge to har misforstået, hvad bloggen her handler om. Det er såmænd ganske rigtigt, hvad du skriver, Marina, men dette var aldrig ment som et videnskabeligt indlæg. I så fald havde jeg naturligvis været mere saglig og analyserende og ikke skåret alle kvinder og mænd over én kam. Dette er et indlæg, hvor hele pointen er at være generaliserende. Det er brok for broks skyld. Synes jeg kvinder er slemme til at kritisere hinanden? Bestemt. Men det er jo kun én side af sagen, og det er helt bevidst, at jeg kun viser den. Synes man, det er med til at forherlige mænds magt i verden, så deler man helt bestemt ikke humor med mig, og så er det nok også bedst, at man ikke bliver hængende herinde…

  • Arhmen ALLE like jo Frank, fordi de elsker ham. Men det er åbenbart lidt svært at forstå, hvis man er sådan, der mener, at katte mest eksisterer uden betydning.

  • Åh ja, den den var måske lidt kringlet formuleret, det kan jeg godt se. Jeg synes bestemt også, jeg mest omgiver mig med mennesker, der støtter mig og mine valg, men den smutter engang imellem. Jeg synes også mere, problemet ligger blandt kvinder, der ikke kender hindanden. I forums, på instagram, Facebook osv.

  • Så det alle egentlig skulle have svaret var noget med, at du har bare så meget ret og din kat er bare så cool? Godt så. Så skal jeg nok lade være med at blive hængende her.

  • Men hvem bestemmer, om heksejagten (i mangel af bedre ord) hører under den “ligegyldige” kategori eller den vigtige? Nu er dette selvfølgelig din platform og det er dig, der sætter reglerne. Men f.eks. indlægget om SilleWho, opfattede jeg ikke som et “ligegyldigt” hetz, men meget personligt og meget direkte. Du forklarede indlægget med et spørgsmål; er det ikke okay, at sige noget negativt mere? Men det er måske anderledes når det handler om din kat/katte generelt.

  • Jeg ved godt at din blog ikke er en videnskabelig blog eller whatever, men jeg kunne altså ikke lade reagere på det du skrev. Jeg ved bare, at der er mange der ikke ved det, og jeg tænkte at du og andre måske ville finde det interessant at lære noget nyt. Jeg kom nok (fejlagtigt) til at tro at alle finder det lige så spændende som jeg gør 🙂

  • Christina, jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår, hvad du mener. Indlægget om Sillewho, var et indlæg om hendes blog, ikke hendes person. Jeg understregede et utal af gange, at jeg er ganske begejstret for Sille som person, men knap så begejstret for den retning, hendes blog var begyndt at bevæge sig i. Det var ikke et personligt angreb, selvom mange desværre opfattede det som sådant. Jeg har været meget åben omkring, at jeg synes, det bør være tilladt at sige sin mening omkring andre blogs, men der er stor forskel på det og så til at gøre sig til dommer over en anden persons beslutninger i deres privatliv. En blog er et produkt, personer er personer. Man skal da være velkommen til at brokke sig over, at der er for mange katte på min blog. Så kan jeg jo bagefter tage stilling til, om jeg er enig eller uenig i det. Jeg har jo selv kreeret min blog og smed den ud i den store verden, og så må jeg også forvente en vis reaktion. Men eksemplet med katte fra indlægget har jo intet med blogs at gøre.
    Hvis du taler om Kristen og Marinas reaktion på dette indlæg, så er de selvfølgelig i deres fulde ret til at synes, at jeg svigter feministerne med dette indlæg. Jeg synes, de kreerer en storm i et glas vand, men jeg er heller ikke så hys med det emne og synes ikke, jeg forråder mit eget køn ved at kalde os kællinger. Jeg synes, vi er nogle kællinger.

  • Marina, det er helt fint, at du reagerer, men jeg tror nu, de fleste er klar over det, du skriver. Det er muligt, det er mig, der ikke gør det tydeligt nok, at der selvfølgelig er tale om meningsløs brok i dette indlæg. Selvfølgelig er alle mænd ikke large, og selvfølgelig er alle kvinder ikke kællinger, og selvfølgelig er der en grund til, at vi er, som vi er. Men hvis jeg skulle smide reel info ind i alle mine indlæg og sørge for at være politisk korrekt og ikke træde nogen over tæerne, så ville den meningsløse brok jo lidt dø, og så har jeg ikke mere at skrive om… 😉

  • Ej altså. Hvis der er noget, der kan gøre mig helt frustreret, så er det kommentarer som “Jeg ved bare, at der er mange der ikke ved det, og jeg tænkte at du og andre måske ville finde det interessant at lære noget nyt.” Er det ikke lige præcis hele humlen med det her indlæg; at kvinder har tendens til altid at skulle belære? Jeg bliver vred, fordi du, Marina, fremlægger din holdning som eksakt videnskab – det er det ikke! Det er din fortolkning og din holdning, og det har du 100 % ret til – men du skal i hvert fald ikke komme og sige, at vi andre kan LÆRE noget nyt af den.
    Jeg synes, det grænser til det paranoide at sige, at make-up industrien er bygget på kvinders had til sig selv, og jeg synes faktisk, du og andre feminister tager et helt køn som gidsel med de holdninger der. Hvorfor er det, vores opførsel altid skal forklares som om vi er ofre? Er det ikke netop at fastholde os i en position som de svage?
    Jeg er nysgerrig efter at vide din holdning, men jeg ønsker på ingen måde at belære dig. Jeg vil bare gerne frabede mig, at du skal lære mig, som kvinde, om mig selv. For jeg kan ikke genkende mig selv i det der. Jeg bliver ved med at være én af drengene, når det passer mig – og jeg bliver ved med at sige, at nogle damer seriøøøøøøøøøøst skal slappe af. Er det fordi, jeg af patriarkatet er blevet indoktrineret at hade mit eget køn – eller er det fordi jeg hviler nok i det til at kunne se lidt indad? Jeg vurderer det sidste.

    PS: Der findes da masser af eksempler på kvinder, der hylder kvinder, og mange af dem elsker jeg. Jeg vil fx gerne giftes med Beyoncé.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.