Shhh... #29

New love + nyopdaget vidunderbutik

Som altid når jeg er på besøg hos mine forældre i en længere periode, er voksen-Miriam forsvundet og teenage-Miriam dukket op. Ugh. Teenage-Miriam er sådan en needy, uselvstændig kælling. Moder virker til gengæld godt tilfreds med at have hende hængende, og der er derfor faldet en del gratis ting af, når vi har været på tur i de randrusianske butikker. Det er både voksen- og teenage-Miriam naturligvis skamløst tilfredse med.

De fleste ting er nok næppe så interessante for jer, (med mindre I har en sjælden fetisch for genbrugsfund som ildfaste fade og gamle kogebøger?) så dem skal I nok slippe for at blive spammet med, men der er en enkelt ting, jeg gerne vil fremvise. W7-paletten In the buff, som jeg med stor begejstring erhvervede mig i går. Den er en dupe af Urban Decays überpopulære Naked 2, der normalt går for omkring 350 kroner… Jeg gav en flad halvtredser for den her.

What?! skriger makeup-entusiasterne på den anden side af skærmen. Hvor? Hvordan? Tell me more! Og det skal jeg gøre! Paletten er fra en butik ved navn Normal, som jyderne måske kender. Det er en lidt sær størrelse. De sælger makeup, shampoo, tandpasta og den slags, men også slik, kattemad og håbløst unødvendige, men sjove ting á la Tiger. Priserne er naturligvis den mest fantastisk del, for de er rigtigt rart lave og på den måde kan man nappe masser af typiske pige-afhængigheder som fx tørshampoo fra Batiste, læbepomade fra Eos eller neglelak fra O.P.I. med store rabatter og derfor få råd til endnu mere. Hurra! Derudover har de et skægt udvalg af engelske og amerikanske produkter som fx Dr. Pepper BBQ sauce og Betty Crocker icing. (Måtte holde Amerikanofile-Miriam ret meget tilbage i den sektion.)

Nu roser jeg Normal så meget, at man skulle tro, jeg blev betalt for det, men sådan ligger landet (desværre) ikke. Jeg er bare blevet en lille smule forelsket. Der er dog selvfølgelig et lille aber dabei: På trods af at Normal er en kæde, så findes der i skrivende stund ikke en eneste butik på Sjælland, og det er jeg selv sagt voldsomt utilfreds med. Jeg er dog sikker på, at vi i fællesskab kan få lagt noget pres på hvem end, der står med den slags beslutninger, for lur mig om ikke også mine sjællandske læsere gerne vil opleve denne fantastiske mirakelbutik?

   

23 kommentarer

  • I know! Det er fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Den kommer til København!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så vidt jeg kunne se, var det standardprisen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Var den på udsalg eller er det standard pris i butikken? 🙂 Håber jeg kan opstøve den i Odense!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh. Tak og velkommen til, Louise! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, ja, jeg kan forestille mig, det er en dyr fornøjelse. Jeg har allerede lyst til at besøge den igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid været lidt ærgerlig over, at man ikke kunne få W7 i Danmark, så jeg er godt tilfreds med denne udvikling!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er SÅ smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man kan ikke andet end at elske den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh. Maria og Astrid. I er nogle dejlige, dejlige damer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Af sted!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja nemlig, det var den, jeg hørte om først.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en rigtig genial butik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Brix

    Enig. Jeg opdagede også først denne blog for et par dage siden, og jeg er hooked! Ny yndlingsblog nr. 1! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også helt vild med Normal. Det er jo sådan en fed butik! Jeg bor i Aalborg, som vidst var en af de første byer, hvor de åbnede, og selvom jeg elsker, jeg altid kan besøge butikken, så er det altså også lidt træls. Selvom tingene er virkelig billige, så bliver det jo hurtigt en dyr fornøjelse – i hvert fald når man måske kommer til at besøge butikken lidt for ofte 😉 Ej, jeg synes faktisk, jeg er ret god til at begrænse mig, og jeg har f.eks. endnu ikke købt den palet, som du viser frem, selvom jeg har overvejet den flere gange. Men mon ikke den snart kommer hjem og bo – især hvis du kommer med en (god) anmeldelse af den. Hint, hint.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Velkommen med på bølgen Miriam! I freaking love that place! Tror du man må bo i Normal? Eller bare komme på ferie der? 😉
    Jeg har anbefalet paletten på min blog, virkelig en skøn sag. Jeg har netop anbefalet deres eyeshadow stick også.
    Halleluja for god budget makeup! 😀

    – Lise Emilia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fineste farver – skal så meget have fingre i den næste gang jeg er hjemme i 8900 :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ELSKER den butik! Den er også kommet til Århus for nyligt, og jeg er allerede kæmpe fan 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Hørt helt enig! Elsker hendes vidioer. Elsker hendes gamle indlæg. Ja ups har brugt min hjemme-arbejds-dag på at læse hendes gamle indlæg!:D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Helt seriøst. Den her kommentar hører slet ikke hjemme til netop det her indlæg, men nu MÅ jeg altså sige det …..
    Jeg opdagede tilfældigvis din blog i dag og jeg har brugt HELE dagen på mit arbejde (ups, sorry boss) på at læse gamle indlæg! Og jeg begræder at jeg først har opdaget den nu . Du er jo for freaking nice kvinde! Du er lige hoppet direkte ind på min førsteplads af elskelige blogs!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er også lige åbnet en Normal i Odense (Vestergade). Den ser ikke så spændende ud udefra, men nu kan jeg da godt se, at den måske kunne være et besøg værd. Godt tip!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den butik er fantastisk! Den er lige åbnet i Aarhus også. Så lækkert 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Brix

    Det er en genial butik!
    De har også fx shampoo og balsam fra Aussie til en fast pris på 38 kr pr flaske! Samme størrelse som koster 100 kr i Matas (eller 80 kr, når Matas har “tilbud”).

    Og hvis nu nogen tænker, at tingene ikke er ægte eller sådan, så jo, det er de. Normal køber alle deres varer billigt i andre lande i Europa og får sikkert også en god pris, når de køber stort ind, og derfor er priserne så lave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shhh... #29