I’m back, bitches!

Sådan her så det ud, da jeg med megen møje og besvær endelig fik sendt omkring 20 siders ævl om Frankenstein ud i cyberspace med destination hos min kære underviser. Jeg skriver “kære” temmelig sarkastisk, fordi jeg aldrig fik svar på min mail om emnegodkendelse og spørgsmål om sekundærlitteratur, og det, synes jeg egentlig, er temmelig dårlig stil. For shame, Robert!

Jeg skylder jer i øvrigt storfede tak. Den sidste uge har jeg været så ynkelig, at selv jeg har været røvtræt af at høre på mig selv, og der skal faktisk en hel del til. Alligevel er jeg kun blevet mødt med hep og opmuntring og masser af smil og positiv energi. Det er eddermame stort! I reddede min opgivende røv mere end én gang. Jeg er allerede meget begejstret for den der Facebook-side. Undskyld, jeg spammer, i øvrigt, der er bare så meget, jeg gerne vil dele, jo! 😀

Jeg sov 11 timer i nat, og derefter begav jeg mig ud i den store verden på jagt efter alle mine yndlingsting som belønning for mit hårde arbejde. I Fakta mødte jeg et styks drømmefyr med verdens sødeste corgi (undskyld, Sascha, dine er også søde!), der var ved at lære at vente ude foran en butik uden at være i snor. Den satte sig helt op til den automatiske skydedør og kiggede forventningsfuldt ind i butikken efter sin lækkermås af en ejer, og mine æggestokke var lige ved at eksplodere. Hvis jeg ikke havde været helt opkogt i hovedet af at cykle Østerbro tyndt efter Krafts Barbeque Sauce, så havde de fået mit ypperste flirting game at føle!

Jeg har savnet bloggen helt åndssvagt. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har blogget så sporadisk før, og det føltes helt forkert. Facebook-siden hjalp lidt på abstinenserne, men jeg glæder mig alligevel gevaldigt til at komme ind i rutinen igen. Jeg skal bare liiiige helt ovenpå først. Og svare på omkring to ugers kommentarer og emails. Shucks.

Kommentarer (10)

Der er lukket for kommentarer.