Paradise Recap – Uge 14

Mandag

  • Benjamin og Martin starter dagen ud med en gang træning. Jeg morer mig altid med at se de overdrevet overfladiske paradisokroppe begynde at gå i forfald, når de har været en måneds tid på det Fitness World-fri hotel. “Jeg synes helt sikkert, der er nogle af de andre drenge, der burde… Om ikke andet, så spise lidt mere salat.” Citat Benjamin. HA!
  • Malthe får brev om, at han skal smitte en anden gæst ved at få dem på tomandshånd og hoste på dem! Hahaha, kæft, det er åndssvagt! Han får ret nemt smittet Henrik, der straks fiser op til de andre og forklarer fremgangsmåden… Måske ikke så taktisk klogt, hvis han selv skal smitte én senere. Nu er de andre gæster jo på vagt.
  • Om aftenen er der hospitalsfest, og Christian lægger stærkt ud med at ødelægge alle chancer for en god fest ved at svine Sandy til. Henrik hopper begejstret med på vognen, og der går ikke længe, før det stikker helt af. Jeg kan slet ikke komme mig over ironien i, at Henrik og Christian siger, at de opsøger diskussionerne, fordi de er de intelligente og modne mennesker på hotellet, mens det er dem, de angriber, Nadia, Martin og Sandy, der nægter at synke ned på deres barnlige niveau og bibeholder deres ære intakt. Det er simpelthen grotesk.
  • Henrik lukker aftenen med et smil og ordene: “Jeg har det fint nok med, at jeg har været med til at slukke stemningen. Jeg elsker diskussioner, og jeg elsker at sidde og diskutere med folk, så det er grineren.” Nej, Henrik, det er ikke grineren. Det er kun grineren, hvis du diskuterer med nogen, der også er interesserede i at diskutere. Det, du havde gang i der, det var tilsvarende folk, der kun går i byen for at slås. Sørgeligt og ynkeligt. 
Tirsdag
  • Henrik får som forudsagt et brev om, at han skal smitte en gæst. Det får ham til at sige: “Jeg tror det bliver noget sværere i dag. Folk ved, hvordan jeg blev smittet.” – Ja, fordi du fortalte dem det. Jeg bliver ved med at høre om Henriks fantastiske intelligens, men jeg synes ikke, jeg ser så meget til den…
  • Malthe og Nadia lægger en plan, der skal få Henrik til at smitte Benjamin, men før den bliver udført, dummer Martin sig og bliver fanget i et solo-øjeblik. Bum, smittet.
  • En af de tre smittede skal forlade hotellet om aftenen. Henrik afslører planen om at smitte Benjamin over for ham i håbet om at få flere mennesker over i sin lejr. Afgørelsen skal som altid træffes ved afstemning, men først viser det sig lige, at pestlægen er Amanda. Arhmen, jeg magter det ikke. Amanda får til opgave at bytte plads med en af de smittede, og så kan hun altså enten blive stemt ud igen eller få lov til at checke ind. Hun vælger at bytte plads med Henrik, hvilket forekommer mig lidt fjollet. Hun skulle have valgt Martin, da valget temmelig sikkert var mellem Henrik og Malthe.
  • Jeg er lige ved at dø, så tæt er afgørelsen. I sidste ende bliver det dog et lynhurtigt gen-exit til Amanda, der reelt ofrede sig for Henrik. For filan, altså. Jeg er ikke vildt begejstret for Amanda, men jeg havde hundrede gange hellere set hende inde og Henrik ude.
  • Amanda får lov til at blive på hotellet et øjeblik, som lige er nok til, at hun og Henrik officielt bliver kærester. Det er altså faktisk virkelig sødt. Jeg håber, det er nok til at gøre Henriks humør lidt bedre, så han kan holde op med at opføre sig som et kæmpe røvhul.
Onsdag
  • Drengene får brev om, at de skal på tur. Der møder de ny fyr, Morten. Hans overkrop minder mest af alt om en side i mit notathæfte, når jeg har været til et virkelig kedeligt seminar på uni. Fuld af krims krams og små, sære tegninger. Masser af klichétatoveringer. White trash for fuld skrue.
  • Imens dukker ny pige, Natasha, op på hotellet hos pigerne. Hun er seriøst spon on en ung Anjelica Houston i rollen som Morticia Addams. Fucked up øjenbryn og det hele.
  • Morten kalder dibs på Nathali, hvilket åbenbart betyder, at han har fire dage til at få hende scoret, hvor de andre drenge ikke må lægge an på hende. Is that a thing? Er jeg totalt bagud?
  • Det viser sig, at Morten og Natasha kender hinanden hjemmefra… Og måske ikke har den heldigste fortid sammen. Til aftenens temmelig fesne Pandoras får de brev om, at de skal vælge en partner til hinanden. Morten sætter Natasha sammen med Malthe, og Natasha sætter Morten sammen med Laura. 
  • Morten lægger for hårdt an på Nathali, der skræmt stikker af og hopper i poolen med Christian… Kort efter råknalder de. Undskyld, hvad?! Det er TRE FUCKING DAGE, siden Malene forlod hotellet!! Det er seriøst ulækkert, efter Christian har siddet og råbt op om, hvor forelsket han var. Føj. Plus, han bryder reglerne for den dibs der… Morten tager det dog ikke forfærdeligt tungt og får i stedet lokket Laura med på lidt lir om natten. 
Tordag
  • Nadia og Henrik får brev om, at deres gamle partnere er låst med de nye gæster til parceremonien. Nadia og Henrik skal nu bestemme, hvem af dem får lov til at sidde ceremonien over. Kan de ikke blive enige, ryger de begge to ud. Det er det fedeste brev nogensinde! Og det kunne ikke være givet til to større fjender… 
  • I sidste ende gør Henrik det klart, at han får fredningen, ellers ryger de begge. Det er i princippet også hans eneste valg, med mindre han vil ofre Christian. Nadia giver sig, og Henrik får fredningen. Beslutningen kommer dermed til at ligge hos Benjamin, der skal vælge mellem Nathali og Nadia. 
  • Under parceremonien finder resten af deltagerne ud af, at Morten og Natasha kender hinanden hjemmefra. “Det er super nederen at være piksøster med Natasha!” Citat Laura. HA! Hun har altså sine øjeblikke! 😀
  • I sidste ende vælger Benjamin at gå imod sin gruppe og beholde Nathali. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han lader Nadia tro, at han vælger hende. Hvis han bare havde sagt fra starten, at han ville beholde Nathali, så havde Henrik og Nadia forladt hotellet sammen, og Benjamin ville stadig kunne spille sammen med sin gruppe. Han har faktisk godt og grundigt røvrendt sig selv.
Sheesh, de bliver længere og længere, de her indlæg! Jeg er i øvrigt lidt nysgerrig: I, der har holdt jer hårdnakket i Henriks hjørne, synes I stadig hans opførsel er ok efter de sidste to uger?

Kommentarer (12)

  • ang henrik … så slem er han heller ikke, jo har provokere, men man kan ikke provokere nogle med mindre det rammer, det han siger…… jeg ville personlig ignorer ham eller bare smile af ham … for det han siger rammer kun ,hvis man lader det ramme … han er en fis i en hornlygte 🙂

    synes stadig hotellet er kedeligt i år …

  • Meget uenig. Jeg synes, Henrik går milevidt over stregen. Han skaber fuldstændigt unødige konflikter. Hvis der var nogen, der anklagede dig for at være billig eller uintelligent eller noget andet negativt, som du ikke var, ville du så ikke også blive provokeret? Det ville jeg i hvert fald.

  • Jeg har længe været i Henrik-Christian-lejren, men hold nu op, jeg synes godt nok at de har været nogle idioter det sidste stykke tid. Men jeg er imponeret over at de tilsvinede ikke er “gået amok” endnu. Jeg ville ikke kunne være i min krop hvis jeg blev svinet sådan over en så lang periode.
    Især hatten af til Martin i hele pladesmedsdiskussionen.

  • Jeg troede, jeg heppede på Henrik, men i løbet af de sidste to uger er jeg gået i fuldstændigt modsatte grøft, og nu vil jeg bare SÅ gerne have fred fra ham. Jeg hader, når folk opsøger konflikter, og i min optik er der meget få ting, der er værre end folk, der mener, at man bliver klog af at proklamere, at man er det. Så ud med ham. Helst hurtigt, ellers får jeg knopper. Og så må han meget gerne tage Kristian med sig, når han vralter ud. Han er ikke et hak bedre.

  • Henrik er en kæmpe nar på hotellet, men han er stadig min favorit – det er skørt. Men det samme sker når jeg 'vælger' mænd i det virkelige liv, så det kan vel ikke overraske nogen.

  • Henrik har jo fuldstændig misforstået præmissen for en diskussion. Den skal jo ligesom indeholde mindst to personer der gider argumentere frem og tilbage, og det er der jo ikke nogen på hotellet der gider med ham. Han sviner jo bare folk til – fair nok hvis han er vild med det, men så skal han fandme ikke sidde og sige at det er en diskussion han har gang i. Røvhul.

    Og forresten, hvad skete der lige for hans ”diskussion” med Martin ang. uddannelse. Helt ærligt, bare fordi du ”læser på en af de mest anerkendte uddannelser i Danmark” (og seriøst, hvem bestemmer det?) så skal du ikke se ned på en fyr med et legit arbejde som smed han er glad for. Dobbelt røvhul.

  • Jeg er nu stadig på team-Henrik og Laura. (og Amanda selvom hun jo nok er gone for good)
    Men han er virkelig en røv derinde of late. Jeg synes han er gået over grænsen et par gange. Det er fint nok at han provokerer lidt men der burde være en grænse. Det der med at kalde folk for billig og sådan er lidt lavt.. Men håber stadig han vinder xD

  • Laura er jeg ret neutral omkring, men Henrik kan jeg altså ikke udstå. Én ting er, at man kommer til at gå over stregen, når man er fuld, og der opstår en diskussion, men han kreerer ligefrem skænderier og bliver bare grovere og grovere, indtil folk bider på. Det er skræmmende sociopatisk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.