Sære søgeord - April

Jeg er jo Bridget Jones #128

1. I onsdags besøgte jeg min søde veninde og hendes yndige, lille pige. Det første, lillepigen gjorde, da hun så mit ansigt? Stikke i gråd.

2. For at føje spot til skade, fik det min veninde til at skrige af grin, eftersom der åbenbart normalt skal mindre katastrofer til at få hende til at græde. Børn og mig… Vi bliver bare aldrig rigtig gode venner.

3. Da jeg kom hjem, fandt jeg ud af, at Frank havde været oppe at slås med en anden kat, der var vandret ind i huset, mens jeg havde været væk. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at jeg aldrig nogensinde må forlade Franks side. (Han er ok, han blev bare meget forskrækket.)

4. I denne uge har jeg måttet forklare min mor, hvad et hashtag er. Hun var ikke voldtsomt tilfreds med, at jeg havde kreeret et, der hedder #hjemmehosFrode.

5. På togturen hjem til København sad jeg over for en gut, der blev ved med at træde mig over tæerne. Han havde kæmpestore støvler på, og jeg sad i ballerinaer. Han var skideligeglad.

6. Jeg kom i øvrigt hjem til en møgrodet lejlighed, fordi jeg var for doven til at rydde op, inden jeg tog af sted. Det var noget af en nedgradering fra mine forældres hus, der temmelig meget altid er spotless.

7. Har netop regnet ud, at alle mine fødselsdagspenge mere eller mindre ryger på at betale henholdsvis min fars og min morfars fødselsdagsgaver. Suk. Jeg havde ellers allerede brugt dem mentalt.

8. George Clooney er blevet forlovet. Han var min backup.

9. Efter omkring 10 dages ferie i Randers, besluttede jeg, at jeg nok hellere måtte besøge Fitness World i dag. På vej ned til omklædningsrummet, fejlbedømte jeg antallet af trapper og faceplantede lige midt i vægtløftningssektionen. Velkommen tilbage, Miriam.

10. Fandt i går i min postkasse rykker nummer to fra SU-styrelsen, som mener, jeg skylder dem penge. I virkeligheden er det dem, der skylder mig, de ved det bare ikke, fordi to separate opkald til KUs SU-kontor tilsyneladende ikke er nok. Tumper.

   

4 kommentarer

  • Haha, jeg er ikke alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er klar over problemet med at kommentere fra mobil – du er ikke den eneste, der har meldt ud om problemer. Desværre kan jeg ikke gøre så meget ved det, da det er Blogger, der står for den del, men det er helt sikkert noget lort.

    Men tak, ikke desto mindre! Jeg har tidligere været usandsynlig rådden til at tage imod kritik, så jeg bliver rigtig glad for sådan en kommentar!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SD

    Hej Miriam,
    jeg har to gange forsøgt at skrive en kommentar fra min mobil til din blog (den ene var egentligt en rosende roman til et eller andet indlæg/en kommentar, hvori jeg skrev, at jeg netop læste med, fordi du håndterer kritik el. personlige/spydige kommentarer virkelig godt (jf. sillewho-indlægget)), men ingen af dem er kommet igennem. Jeg ved ikke, om de er røget i spam, eller om det er, fordi min mobil snyder mig? Nu prøver jeg i hvert fald lige fra computeren, og så må jeg se, om den kommer igennem denne gang 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fejlbedømmer sgu også altid trin. Før jeg fik briller, var det helt til grin. Nu er det kun hver anden gang.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sære søgeord - April