Gavergavergaver!

Bloggervanen tro skal jeg jo lige indvi jer lidt i den rare fødselsdagsfestivitas. Jeg blev vækket på sengen klokken 10.30, hvilket var vidunderligt, på trods af at jeg i realiteten vågnede tre timer før. Søster og afkom var jo også i huset, og selvom børnene virkelig altid gør en ihærdig indsats for at være stille om morgenen, så dør den lidt, når de står lige uden for min dør og råbe-hvisker: “Nu er der kun to timer, til vi må vække moster!” 

Mine gaver var ikke den store overraskelse, så jeg havde ikke noget imod at overlade oppakningen til Asger på to, der selv har fødselsdag lige om lidt og er ved at gå ud af sit gode skind af spænding. Når sådan et lillebitte ansigt med så store øjne forsigtigt spørger, om han må “åbne med”, så smelter altså selv det koldeste mosterhjerte.

Høsten bestod af nogle lækre Biotherm produkter, et års forbrug af internet (hvilket bliver en tiltrængt lettelse for min økonomi!), en meget fin tegning fra niecen, penge, gavekort og et sæt undertøj, som Frode og jeg købte i Århus nogle dage forinden. Det er fra butikken Lace, fra et mærke, der hedder Curvy Kate, som jeg ikke kendte, men allerede er vildt forelsket i. De har bh’er i størrelserne D-K og er målrettet et yngre publikum, hvilket betyder, at jeg, for første gang i Gud ved hvor længe, reelt ejer et sæt undertøj, jeg synes er pænt! De af jer, der deler den storbarmede byrde, ved udmærket godt, at den type størrelser ellers traditionelt set betyder mormorstil og en pris på niveau med den gennemsnitlige husleje. Ingen af delene er tilfældet her – tag evt. et kig på deres hjemmeside. De har min fulde anbefaling!

Min sidste gave var selvvalgt: Et sundhedstjek til Franken. Så tidligt i morges proppede jeg med vold og magt en meget mistænksom (høhø, mistænksom) Frank ind i sin transportboks og satte kursen mod Randers Dyrehospital. Det var dem, der klarede hans operation sidste sommer, og de er simpelthen så søde. Det første, der skete, da dyrlægedamen begyndte at mærke på ham, var, at hun konstaterede, at han var chippet. Det anede jeg ikke! Ret sært at hans tidligere ejere ikke gjorde opmærksom på det. Jeg bad hende tjekke hans ører, da han har kløet lidt rigeligt i dem de sidste par måneder, og der viste sig da også at være noget snask, som jeg så fik nogle dråber imod.

Det sidste punkt på dagsordenen var en blodprøve, og der skal jeg da lige love for, der kom gang i dramaet. Frank, der jo ellers er den mest chill kat nogensinde, var ved at være godt træt af at blive mishandlet (høhø, mishandlet) og begyndte at protestere voldsomt, mens en stor del af hans smukke brystpels blev barberet af. Og ikke om de måtte få noget blod derfra! Til sidst gav dyrlægen op og bad mig holde kattemissen, mens hun gav hans ene ben et forsøg. Det lykkedes, men der går nok lidt tid, før jeg glemmer Franks forrådte blik, mens jeg holdt ham fast. Det lykkedes i øvrigt heller ikke helt smertefrit, og jeg gik derfra med katteblod på trøjen og temmelig tilkradsede hænder. Heldigvis ser det ikke ud til, at han bærer nag denne gang, og hvis man ser bort fra hans skaldede pletter, så er han ret umærket af episoden. Nu venter jeg bare på, at det bliver mandag, så jeg forhåbentlig kan få den gode besked, at blodprøven er a-okay.

Bonusbillede af min fødselsdagsaftensmad: Enorme mængder grillede spareribs! Hell yeah!

Kommentarer (8)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.