Kopiering vs. inspiration: En evighedsdebat

Et gran salt.

Hvad man læser her på bloggen, er ikke altid sandheden. Det synes jeg egentlig aldrig, jeg har lagt skjul på. Nogle gange er det mindre, nogle gange mere, nogle gange er tingene sat på spidsen, eller der er blevet pyntet lidt (eller måske virkelig meget) på noget for at gøre det mere interessant, provokerende eller underholdende. Ofte er det bare min side af sagen.

Se, jeg er bragende pessimist. Jeg hader alle mennesker. Virkelig, jeg synes generelt, mennesker er bundrådne. Både mig selv og andre. Men det lægger jeg så heller ikke skjul på. Jeg brokker mig over Gud og hver mand herinde. Mig selv, mine naboer, SU-styrelsen, ekskærester, veninder, bekendte, ham fra byen, postbude, Netto-damer – you name it! Det gør de fleste af os vist ind imellem. Nogle mere end andre, bevares. Forskellen er blot, at jeg gør det herinde. Hvor det kan være lidt svært at kontrollere, hvem der hører det. Og det har medbragt lidt problemer på det sidste.

Derfor, til den/de personer, der morer sig med at opstøve de mennesker, jeg taler grimt om og gøre dem opmærksom på, at jeg taler grimt om dem: Jeg går ud fra, at det er et forsøg på enten at udøve retfærdighed eller at ramme mig, men i virkeligheden rammes i høj grad kun de mere eller mindre uskyldige mennesker, som jeg har set mig gal på/lige passer glimrende ind i et indlæg, hvis jeg tweaker sandheden lidt. Som fx stakkels Snorre, der var mit uni-outlet og slet ikke kunne se sig selv i det monster, jeg havde beskrevet. Han kender jo hverken mig, mine nederenheder eller bloggens koncept, så han fik naturligvis en stor, fed undskyldning og et slettet indlæg. (Og jaja, ved nærmere eftertanke skulle jeg naturligvis have holdt Snorre-karikaturen 100% navnløs.) I går gik det ud over en af mine Facebook-venner, som havde lavet et måltid i samme genre som mit og derfor passede perfekt ind i mit kopiering-i-blogland-indlæg. Jeg troede, jeg var kløgtig ved ikke at nævne så meget som køn, men desværre er blogland ikke så indspist (høhø, fik I den?), som jeg troede, og snart modtog den stakkels mand info en masse om, hvordan han havde stjålet min opskrift! For shame! Det havde han selvfølgelig ikke. Han havde ikke engang lavet de der blærerøvshashtags, jeg beskyldte ham for. Det tilføjede jeg blot for at douchebagificere ham yderligere, så jeg lige kunne binde en fin sløjfe på indlægget. Retoriske virkemidler og alt det der. Det virkede, ikke?

Pointen er, at alting altså ikke altid er, som det ser ud herinde. Her er det tilladt at brokke sig konstant, og kan vi ikke finde noget at brokke os over, så kan vi altid opfinde noget! Så render man ind i noget, hvor man føler sig dybt forarget på sine egne en anden persons vegne, så er det tilladt lige at trække vejret og indse, hvor man er og så lige finde et par gran salt frem – eller evt. prikke mig på skulderen og spørge, om den der nu også var helt god? I mit hoved har bloggen stadig 17 læsere, og jeg kan skrive, hvad jeg vil, fordi det aldrig kommer nogle vegne, så jeg lærer også stadig. Patience, my darlings…

   

14 kommentarer

  • Racismeparagraffen og blasfemiloven vil aldrig blive relevante her. Hvad angår injurieloven, så er det min opfattelse, at der skal lidt mere til end, hvad jeg ynder at brokke mig over, før der kan blive tale om æreskrænkelse. Egne meninger er i øvrigt helt tilladte. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Selvom man har ytringsfrihed, er der jo stadig noget der hedder racismeparagraffen, blasfemiloven og injurieloven. Ikke at jeg anklager dig for at overtræde nogle af dem, men din blog vil jo blive opfattet som dine ord, og ikke som et eller andet digter-jegs, hvorfor du kan blive stillet til ansvar for disse. Men pas på at du ikke kommer til at hænge nogen (eller noget) ud, som går hele vejen og starter en lang og nedslidende retssag

    – Guess Who 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ork, jeg kan skam sagtens stå ved det og har heller intet imod at tage diskussionen med den “ramte” person, hvis det er det. Jeg stille mere spørgsmålstegn ved nødvendigheden i at google sin røv i laser for at komme i kontakt med mennesker, jeg brokker mig over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • JADA! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver mere hidsig over, at de ikke tager den med mig i stedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den med Snorre var ikke helt god, det har jeg måttet sande. Mht med Facebook, så havde jeg ærlig talt ikke set den komme, at der ville blive lagt to og to sammen der. Jeg havde jo gjort personen bag hundrede procent anonym, og at der lige præcis var en af vores fælles venner, der også læser med herinde, som havde set den post fra hans side – det troede jeg sgu ikke. Men så lærte jeg det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nogle mennesker er nok bare mere hys med sådan noget end andre. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kan heller ikke se noget i det du skriver som jeg er uenig i – mener bare ikke kan brokke sig over at andre siger det videre til ens venner hvis Miriam udstiller ens ven med navn osv. Og ja, man skal have selvironi.. men det er det ikke alle som har det desværre. Du afslutter med at sige (måske uden navnene hæhæ), det var bare det jeg ville frem til – hvis man vil brokke sig offentlig (som jeg elsker Miriam for), så må man enten tage det med at de personer man brokker sig over får det at vide, eller gøre det så anonymt at det svært at finde frem til den rigtige person.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Man skal aldrig skrive noget på internettet, som man ikke tør stille sig op på en ølkasse på Rådhuspladsen og råbe, har jeg engang hørt en klog person sige. Det lever jeg efter.

    PIK!

    (Det tør jeg godt råbe fra Rådhuspladsen)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt off-topic; Her i min barselsverden ser jeg lige at Go' Morgen Danmark har et indlæg om det her med hemmeligheder – de bør da nævne dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg er overrasket over at du er så cool, jeg ville være rødglødende! Der findes virkelig alle slags mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det her er jeg faktisk lidt uenig i. Selvfølgelig skal man have respekt for sine medmennesker og alt det der, og jeg er også lidt enig i at personer måske bør holdes anonyme, som i Snorre eksemplet. Menmen når det er sagt, hvor er selvironien så blevet af!?!? Personligt ville jeg ikke blive stødt af et brokke-indlæg om mig. Helt ærligt, det her er bloggerens forum, der er ytringsfrihed, og Miriam har sgu da lov til at skrive hvad hun lyster. Det er HENDES blog, og kan vi ikke lide det vi læser, ja så kan vi lade være med at læse med. Hvis vi synes hun går over grænsen kan vi pænt gøre hende opmærksom på det. Men er det ikke også at gå over stregen at ligefrem begynde at opsøge dem hun skriver om? Det synes jeg er LANGT over stregen. Hvis man kender bloggens koncept kan man umuligt blive stødt, og man bliver jo kun hængt ud sammen med 1000 andre mennesker? Hvordan kan det være pinligt?

    Jeg synes i hvert fald du skal blive ved som nu Miriam (måske uden navnene hæhæ), for det er dét vi elsker dig for 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg er vild med din blog – men 1. hvis én af mine venner pludselig blev hængt ud på en blog, ja så ville jeg også informere personen om det. Ligesom dine læsere også vil informere dig om det uden hvis nogen pludselig hænger dig ud, ligesom da kvinden bag Bitterfissen gjorde det. 2. Helt fint at man overdriver lidt om folk for at gøre historien lidt bedre og sjovere – men når du vælger at hænge en facebook-ven ud er det måske smart at holde dig til sandheder end anden gang eftersom din blog ikke ligefrem er anonym. Eller i hvert fald gøre personen du omtaler så anonym at han/hun ikke er til at gennemskue hvem er 😉
    P.s. Du tænker sikkert “ja ja, alt det her ved jeg da godt” – men synes dit indlæg lidt har tonen som om at det kun er dem som fortæller det videre til de omtalte personer, som der er nået galt med, men det synes jeg altså ikke! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Trist at nogle mennesker kan have så travlt med hvad du skriver om hvem, i stedet for bare at more sig over dine indlæg! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kopiering vs. inspiration: En evighedsdebat