Altså, bare hvis I har lyst, ikke?

Kopiering vs. inspiration: En evighedsdebat

Et af de hyppigst diskuterede emner i blogland er nok kopiering vs. inspiration. Hvornår går man over grænsen, og hvornår er det okay at låne lidt fra andre bloggere? Ofte kan det være svært at vurdere, fordi idéerne måske ikke er de mest originale i verden. (Dermed ikke sagt at de ikke kan være gode!) Som fx da Fie Laursen anklagede Lærke Jedig for at have snuppet sin idé om julehjælp til økonomisk besværede læsere. Eller da Topshop “stjal” mit design. Eller hver gang en blogger beslutter sig for at lave en slags ugeliste, ligesom jeg gjorde med Bridget – som jeg i øvrigt oprindeligt nakkede fra den hedengangne blog, Presenting. Derudover er der indlæg som outfit of the day, opsummeringer fra Instagram, new in, anbefalinger, osv. Allesammen klassiske bloggerting, som man ikke rigtigt kan sætte en original opfinder på. Derfor er der generelt konsensus om, at de er til fri afbenyttelse.

Som regel giver jeg folk the benefit of the doubt, når jeg ser noget, der minder en anelse for meget om mit. Det sker oftere og oftere, som bloggen vinder i popularitet, men jeg tror helt oprigtigt på, at det oftest er et tilfælde. Vi bevæger os trods alt i de samme, virtuelle cirkler og tænker mange af de samme tanker. På den måde kan blogland godt nogle gange føles lidt incestuøst. Jeg læser også selv så mange blogs, at jeg nogle gange tror, jeg får en genial idé, og så viser den sig at komme fra en eller anden anden blog. Hændeligt uheld. Hvis jeg laver et indlæg, hvor jeg føler, ligheden bliver for stor, smider jeg det som regel af sted sammen med en reference til den originale blogger for en god ordens skyld.

Men nogle gange kan det være svært at vurdere. Fx er der flere af jer, der har pointeret, at der er en anden blogger, der kører samme hemmelighedskoncept som mig. Som startede lige præcis et par dage, efter jeg satte mit i gang. Og nu er det jo ingenlunde sådan, at jeg kan tage æren for det projekt – jeg har jo mere eller mindre selv nakket det fra PostSecret, men når man nu kan genkende flere ordvalg (inklusiv indlæggets navn), samt måden hvorpå man indsender hemmeligheder, og hvordan hemmelighederne præsenteres på bloggen, fra egen idé, så kan jeg sgu godt blive lidt ærgerlig.

Måske er kopiering bare ikke noget, man helt kan undgå, uanset hvor man befinder sig. De ovenstående billeder er fx et glimrende eksempel fra Facebook. Der er henholdsvis tale om et billede af maden, jeg lavede i lørdags og et billede af en (gastronomiinteresseret) Facebookvens måltid i går aftes. Se, nu kan jeg selvfølgelig ikke sige noget med absolut sikkerhed, men eftersom der er tale om det samme (lidt atypiske) kød og nærmest præcis det samme tilbehør, så er det altså lidt svært at tro, at der er tale om et komplet tilfælde. (Min ret var en original idé og ikke en fast opskrift, så det er ikke der, den ligger.) Og så er jeg altså nødt til at erkende, at jeg synes, det er frisk nok at smide et sådant billede midt op på min newsfeed med masser af blærerøvshashtags uden bare det mindste lille nik min vej… Men måske forventer jeg mig for meget af folk. 😉

   

11 kommentarer

  • Charlie: Jeg tror ikke, debatten går så meget på billeder – der er lidt en uskreven regel om, at man stjæler med arme og ben fra Google på den front. Det er mere, når det er konceptet bag indlægget, der bliver hapset, at man godt kan blive lidt tvær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er også sådan, jeg har det. Generelt er det fint at blive inspireret, men det er altid lige god stil at lave et shoutout, hvis man kommer lidt for tæt på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Njoeh, jeg kan godt se det med kroppen, nu du siger det, men jeg er også kæmpefan af HaaH, og jeg har aldrig lagt mærke til det før – netop fordi man kan mærke dig så meget i bloggen. Synes klart den falder ind under inspirationskategorien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av, den er altså ikke helt god, den der RockPaperFood. For godt nok er stensakspapir jo ikke et ny fænomen, men det er din anvendelse er det jo. Jeg har det sådan, at de enkelte indlæg har jeg det fint nok med, men hvis man napper de lidt mere permanente ting – som her med dit navn, så er det en anelse over stregen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, jeg synes altså godt at det kan være lidt svært at finde balancen. Tidligere lavede jeg mange indlæg med inspirationsbilleder af det ene eller det andet – og kunne fx meget vel have fundet på at bruge et billede af et chanelcover hvis jeg lavede et indlæg om telefoner…hvis billedet havde været et billede du havde taget er der selvfølgelig ingen tvivl om at du skulle have haft et link, men når nu du selv havde billedet fra et andet sted kan det godt gå hen og blive lidt svært at henvise til den oprindelige kilde. Jeg kan huske at jeg ofte sad og fulgte link efter link for at finde ud hvor et billede kom fra…men lige så ofte endte jeg med at referere 'google'…
    Og det er jo netop lidt svært når først billedet er på flere af de blogs man læser – så skal der en del detektiv arbejde til for at finde ud af hvilken blogger der fandt det først…
    Det jeg prøver at sige er bare at jeg er helt enig – det store internet er slet ikke så stort som man kunne tro og at være en del af blogverdenen handler langt hen af vejen både om at inspirere og at blive inspireret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man får vel inspiration fra hinanden.. Så stor er blogland jo heller ikke.. jeg har fået masser af ideer baseret på andre, men jeg direkte kopiere dem ikke. Eller hvis jeg har gjort så er det i hvert fald ikke min intention. Men kan huske jeg smed et indlæg omkring et chanel cover til iphones op og der gik ikke længe før det var overalt, altså bare skrevet med egne ord på diverse blogge. Uden at få et ord med på vejen. Jeg har jo også selv fundet det et sted, i en facebook gruppe hvor jeg skrev til dem derinde at det lånte jeg altså lige til et indlæg.. På den ene side kan man jo godt blive lidt tvær men på den anden side, det er jo ikke fordi det var mig selv der havde opfundet det cover og enhver kunne jo ha fundet det frem på ebay/etsy/osv. Så det er svært at sige at det er mit og det er mig der fandt på det, når det store internet trods alt ikke er større 😀 Hvis du er med på hvad jeg mener? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tjah, når jeg synes engang. Det er helt bevidst, jeg holder lidt igen med dem. Bloggen er trods alt andet og mere. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    …. Ikke for at være belastende, meeeeeen hvornår kommer der flere hemmeligheder? (Undskyld for at skifte emne, men jeg syntes simpelthen at de er så gode 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altid svært hvor grænsen går, men hvis man ved, at ideen stammer fra en anden og ikke er et generelt indlæg folk laver (som OOTD, lister, osv), så synes jeg dælme at man skal skrive det!

    Indlæggene med hemmeligheder synes jeg er mega fede og jeg blev godt nok lidt paf da jeg så noget 99% magen til et andet sted, så kort tid efter at du havde gjort det! Det skulle da være pudsigt at hun lige samtidig fik samme ide! Og det synes jeg faktisk ikke er ok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg står lidt på den anden side af det. Der er ikke rigtigt nogen der som sådan kopiere mine tegninger, men mine tegninger er meget inspireret af den amerikanske tegneblog, Hyperbole and a Half, og jeg får da også tit af vide at de minder om hinanden. Men folk siger det på en god måde, og jeg har aldrig lagt skjul på at kroppen på mine figurer er halvstjålet derfra. Men historierne er mine egne, dem kunne jeg aldrig finde på at stjæle. Ind i mellem får jeg det næsten dårligt over at have været så uopfindsom, at der er så mange der kan se ligheden, men jeg kan huske første gang jeg prøvede at tegne på den måde, så føltes det bare rigtigt. Så jeg synes kopiering/inspiration er ok, så længe man ikke lægger skjul på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så svært det med inspirationen… For hvor hvor går grænsen? Var man virkelig den første?
    Jeg har opdaget en ny blog, som kalder sig rockpaperfood – er der ikke lånt lidt vel meget inspiration? Jeg synes selv, den er på grænsen, men jeg ejer jo ikke navnet. Det er bare dødsensirriterende, når flere veninder sms'er og spørger, om jeg har startet en madblog..
    Jeg har også oplevet, at mine indlæg er blevet gengivet – altså kernen i dem er blevet videregivet. Men jeg kan jo heller ikke tage patent… Jeg forsøger at vende det til, at det er skønt og lidt stort, at jeg kan inspirere. Det må være fordi jeg gør det godt 🙂
    God dag Miriam! KH C

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Altså, bare hvis I har lyst, ikke?