Shhh… #1

Jeg burde have vidst, at I var friske på lidt hemmelighedskræmmeri! 😉 Hele dagen har jeg manisk klikket på refresh for at se, om der var kommet nye hemmeligheder. Og det var der som regel. Jeg prøver stadig at komme på en bedre løsning end at bruge SurveyMonkey, da det gik op for mig, at man jo kun kan indsende én hemmelighed/besvarelse, så bliver der lukket for ens IP-adresse… Og jeg ved ikke med jer, men jeg har i hvert fald mere end én hemmelighed! 😉 Hvis I virkelig brænder inde med noget, så prøv evt. at bruge iPhone/iPad/kærestens computer/hvadsomhelst med internetadgang, så burde I kunne indsende igen. Hvis I ikke har indsendt endnu, så håber jeg, denne første omgang hemmeligheder inspirerer jer til at give jeres bidrag med… Det er her, det sker! UPDATE: Det skulle nu være fikset, så det er muligt at indsende så mange hemmeligheder, man orker!

Der er rigtig mange bekendelser, jeg har lyst til at kommentere på, men kun én jeg reelt vil gøre det ved: Kære dig, der er i et voldeligt forhold: Please, please, please fortæl det til nogen! Du har fortjent mere. Måske kan du opbygge mod til at bryde tavsheden ved at læse lidt herinde – der er også et hotline, der er åben døgnet rundt. Du er også meget velkommen til at skrive mig en mail, hvis du er mere tryg ved det.

Kommentarer (28)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.