Fuck dig, Chrissy Teigen.

Nytårsforsæt – Del 1

Det er alt for længe siden, Jensen har vist sit smukke ansigt herinde!

Jeg har to typer nytårsforsæt til næste år. Dem, der omhandler mig som person, og dem, der omhandler bloggen. Sidstnævnte er på mange måder bare de, der står i mit indlæg om blogambitioner. Selvom, I ved, det nok ikke er røvsandsynligt, jeg kommer til at kunne leve af at blogge næste år. (Vi er dog kun tre læsere fra at nå Bitterfissen! Woop!)

Men der er en anden ting, jeg gerne vil blive bedre til, og det er at være mere modig. Det kommer måske bag på de af jer, der mener, jeg i forvejen skriver nogle lidt halvkontroversielle indlæg ind imellem, men det sker stadig ofte, at jeg har lyst til at skrive om noget og så opgiver, fordi jeg ved, uenighederne bliver mange, og det godt kan være hårdt at have en debat kørende enemand mod 30 læsere – især når et par af dem som regel har glemt sagligheden derhjemme og retter kritikken mod min person i stedet for mine holdninger.

Lad mig komme med et eksempel: Min Facebook er på det seneste blevet oversvømmet med historier om lille Rasmus, der blev kvalt af sin mor og den følgende kamp om, hvor han skal begraves. Det er på alle tænkelige måder en forfærdeligt trist historie, men det er samtidig en historie, vi kun hører den ene side af. Moderen blev indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling i sekundet, hun meldte sig selv, og det er stadig (mig bekendt) alt, vi ved. Bortset fra, selvfølgelig, at det strider voldsomt imod naturen, at en mor tager livet af sit eget barn. Jeg har set denne mor blive svinet til vandret og lodret, og jeg kan ikke lade være med at sidde med en fornemmelse af, at det ikke er okay at råbe bål og brand i en situation, hvor vi ikke har alle oplysningerne. Især efter jeg i starten af november læste denne barske, men utroligt stærke artikel om Nils Malmros’ nyeste film, Sorg og glæde, der netop er baseret på historien om, hvordan hans kone for mange år siden slog deres datter ihjel i en psykose. Men når man melder en sådan holdning ud, så er det stensikkert, at man kan forvente modsvar.

På samme måde har jeg i årets løb haft lyst til at bitche over fx folk, der køber buræg, folk, der føler sig forargede over Robin Thicke’s Blurred Lines, folk, der støtter hunde- og katteopdrættere, og folk, der synes det er okay at køre 3.-gradsforhør på en blogger, der ikke lige har delt alle sine mørkeste hemmeligheder med hele blogland, fordi de føler, de har ret til at vide alt. (Den sidste er ikke møntet på nogen af jer, mere på ting som fx brok over at Kia bare overhovedet ikke var hurtigt nok ude og fortælle, at hun og hendes kæreste var gået fra hinanden. I øvrigt kender I vist også de fleste af mine hemmeligheder efterhånden. Ahem.)

Så det er altså nok mit primære forsæt. (Bortset fra de gratis ting. De gratis ting ligger stadig nummer et!) Jeg skal blive bedre til at turde og til ikke at føle mig stukket i hjertet, hver gang nogen er uenig med mig. Også selvom de siger grimme ting til mig. Og så skal jeg lære at trække vejret dybt og ikke smide grimme ting direkte tilbage i hovedet på dem igen… Selvom det er fristende. 😉

   

6 kommentarer

  • Der kommer nok ikke super mange kontroversielle indlæg. Min blog skal frem for alt være et rart sted at være, så jeg vil ikke proppe den med indlæg, hvor vi råber grimme ting til hinanden. Men lidt kommer der. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg skal gøre mit bedste. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er MANGE, der forargede over Blurred Lines. De mener, den handler om voldtægt. Jeg mener, de overanalyserer lige voldsomt nok. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig meget til at se flere “kontroversielle” indlæg herinde – som jeg har skrevet tidligere er det det, jeg allerbedst kan lide ved din blog, som jo også indeholder mange andre spændende ting som f.eks. billeder af Frank og dine Bridget Jones indlæg. Jeg synes, det er fedt, når du deler dine holdninger herinde – altid spændende læsning – og det ville være fedt at se lidt flere af den slags indlæg. Eller MANGE flere, hvis ikke det er for meget at bede om… Og nej, selvfølgelig er det sjældent sjovt, når en eller flere spader går amok i kommentarfeltet, og desværre er man ikke altid helt så urørlig som man gerne ville være, men jeg håber virkelig, at du ikke vil lade den slags afholde dig fra at skrive indlæg om Blurred Lines, buræg og dumme ting, der bliver delt på Facebook.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det lyder ganske fornuftigt alt sammen. En af grundene til jeg følger med er netop dine indlæg er en masse holdninger – og selvom jeg måske ikke altid er 100% enig, så synes jeg det er interessant og til tider utrolig sjov læsning.

    Keep up the good work! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er der seriøst nogen, der er forargede over Blurred Lines?! Nå, men jeg synes, det er et godt nytårsfortsæt! Jeg var en af dem, det var uenig i dit sofavælgerindlæg, men jeg synes selv, jeg gjorde det i en sober tone. Og man må jo indstille sig på uenige tunger, hvis man fremsiger sine holdninger – jeg er dog MEGET enig i, at det altid skal holdes i en rar tone, som man ville diskutere med sin veninde i, for man kan altså ikke sige grimme ting, bare fordi man sidder bag en skærm! Tak for din dejlige blog! Kh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuck dig, Chrissy Teigen.