December 2012

Fuck dig, Chrissy Teigen.

De der dage, hvor jeg føler mig virkelig tyk og grim, der trøster jeg altid mig selv med, at jeg i det mindste er både vanvittigt klog og hysterisk sjov. Og så kan det godt ske, supermodellerne er 80% lange ben og vejer tre kilo, men det er de i det mindste ikke.

Og så i dag lærte jeg, at Chrissy Teigen har bragende god humor. Og at hun udover det kun er et halvt år ældre end mig og lige har giftet sig med John Legend… Og min sidste geniale statusopdatering på Facebook fik én like. “Der må nødvendigvis være et punkt, hvor det holder op med at hedde risalamande og begynder at hedde risalamandelessens.” Hallo, det er da sjovt! Er det, fordi folk ikke ved, at risalamande betyder “ris á la mandel”? Eller er det, fordi de aldrig har smagt discountudgaven med ca. syv mandelsplitter og essens for resten? Grin af min joke, mennesker, hvor tror I, jeg får mit selvværd fra?!

Under alle omstændigheder så synes jeg, det er lidt strengt.

   

2 kommentarer

  • Men altså. Jeg lægger jo kærlighed og omtanke i mine statusser! Hvis jeg bare skrev: “Nu skal jeg i bad/Netto/skole/fitness”, så forventede jeg jo ikke likes… Men jeg vil da have credit for mine fantastiske originalitet, ligesom?!

    Tak for liket, i øvrigt. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Det første skridt mod heling er at indrømme, at man er lidt af en like hunter på nogle områder. Har jeg hørt.

    Welcome to the club – please like me. Please?

    PS. Din statusopdatering ER da sjov. Er det ligesom at give en alkoholiker et shot at sige det til dig? Vent, lad mig række dig flasken (jeg går ind og liker din opdatering!).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

December 2012