Fy-tanker

My lovely ladies,

I ved, hvor meget jeg elsker at skrible små ting sammen til jer. Men I kan måske huske, hvordan jeg ind imellem har brokket mig over, at mange blogge bliver røvsyge og mister deres sjæl, når de bliver store? Jarh, det giver mening for mig nu. For det er meget lettere at lade sin blog køre på autopilot, end det er at skulle stå ansigt til ansigt med flere tusinde kritikere, hver gang man smider et indlæg på gaden.

De fleste af jer er selvfølgelig uendeligt søde og skriver rare ting. Eller respekterer mine holdninger, når de er anderledes end jeres/kommer med saglige argumenter, når I gerne vil have mig til at ændre mening. Men jo flere mennesker, der kommer til, desto flere rådne æg er der selvfølgelig også imellem. Og hvor jeg vitterligt brød ud i latter over tilfældig Fie-fans lidt vattede sviner, så er der noget af negativiteten, der rent faktisk siver ind. Og jeg er ikke god med store mængder negativitet omkring mig – altså, jeg elsker jo den brokkende, sarkastiske, had/kærlighedsagtige negativitet, men den helt ægte, glædekvasende negativitet, den dræner mig for alt, hvad der gør mig til mig. Og der har været så meget af den på det seneste, at jeg ikke rigtigt ved, hvordan jeg skal tackle det. Jeg kan sagtens slette ondskabsfulde kommentarer og emails, men jeg glemmer dem ikke af den grund. Hvilket, jeg går ud fra, er pointen med dem. Såeh, well done, folk der hader mig!

Det er lidt ligesom, når min underbo kommer op og råber af mig. Alt fornuft i mig siger, at jeg skal tage det hele med et gran salt, men min fornuft og mine følelser hænger aldrig fucking nogensinde sammen! Så jeg bliver helt ked af det og Miriam, 8 år, igen og aner ikke, hvad jeg skal gøre. For hvis at skrive at man tilfældigvis er tyk, internetafhængig, kattedame, shopaholic, chokoladeelskende, rodende, forvirret, kronisk single, osv., osv. – og stadigvæk nogenlunde tilfreds med sig selv medfører, at man pludselig forvandler sig til et menneske, det er tilladt at svine til, så mister jeg lidt lysten til at skrive den slags. Og så har jeg jo pludselig ikke noget at skrive om.

I kan ikke fixe min overfølsomhed, og det skal I heller ikke. Jeg har bare alle dage lovet jer, at jeg vil være ærlig og minimere mængden af lyserødhed herinde, og derfor synes jeg også, I fortjener at få at vide, at jeg overvejer at lukke bloggen. For bloggen har altid været mit lille sted, min hemmelige hule, mit hjerterum. Og det føles lidt, som om den har mistet min ånd. At der sidder lidt for mange mennesker og læser med, ikke fordi de er sjælefrænder, som Anne fra Grønnebakken ville sige, men fordi de venter på ammunition. Og jeg er desværre ikke typen, der bare sådan lige kan ryste haterne af mig, fordi jeg i bund og grund er helt lyserød indeni og ville ønske, vi allesammen kunne være gode venner.

Så sådan ligger landet. Jeg er ikke tæt på at gøre noget drastisk, jeg synes bare lige, I skulle vide det. Jeg holder stadig umådeligt meget af de fleste af jer og ville ønske, jeg bare kunne IP-banne idioterne. Men ak, så nemt er intet i informationsalderen. 😉

PS: Jeg er bagud med kommentarbesvarelser, og jeg undskylder, men jeg har været vildt presset i weekenden. Jeg får ram på dem i morgen!

Kommentarer (76)

  • Åh nej, Miriam. Dét er jeg ked af at høre. Du er ellers en af de eneste ikke-anonyme bloggere, jeg følger. Og netop fordi du tør, hvor vi andre bare gemmer os bag gif'er og billeder af gulvbrædder og sneaks.

  • Jamen miriam!! Du er jo vores talerør! Hvem skal dog kunne fortælle mig at det er okay at spise chokolade, gå i overtræk og være serienarkoman! Verden er et grumt og modbydeligt sted, men din blog gør det altså lige lidt mere tåleligt!! Du må ikke lukke bloggen ned.. Jeg har gennem det sidste halve år døjet med stres og slem sygdom i familien, og din blog har været noget af et åndehul i hele redeligheden! Du er min DK-Bridget-J-hero, og du må ikke gå..

  • NEEEIJJJJHH. Du er den eneste ud af de (alt for mange) bloggere jeg følger på bloglovin som jeg rent faktisk læser! Hvis knappen ''mark as read'' kunne, ville den ånde lettet op hvergang der var et indlæg fra dig for så slap den for endnu en voldtægt.
    Jeg forstår godt det med negativiteten. Faktisk tror jeg at grunden til jeg er så vild med DIN blog er at vi er ret ens – på nogle punkter (f.eks. ryster jeg i bukserne over om der nu skulle være grammatiske fejl i denne kommentar, for der er jeg sgu ikke så stærk som jeg ville ønske) – men jeg er selv sådan lidt ''ja jeg er fed og lav og mine bryster hár da siddet bedre og ja min kat er overvægtig men jeg elsker det'' type, hvilket hele mit liv har resulteret i at jeg er blevet hende man kan drille, så jeg forstår godt hvor du er og jeg kan sagtens sætte dig ind i at det ikke er et rart sted at være.
    Hvor gør det mig trist at nogle med en forsvindende lille intelligens og som sikkert har den perfekte alder til at være Fie Laursen målgruppe, har mulighed for at ødelægge noget så mange af os har kært. Jeg håber det går over og jeg håber du finder en vej ud (og det gør mr. Mark a.s. Read også, nå.)

    Hold kæft en omgang vrøvl. Godnat tror jeg må være det rette at sige

  • Du må ikke forlade os, Miriam! Du er fandeme den allerbedste blogger (i hvert fald min yndlings!) derude, og uden dine skønne indlæg, bliver min læseliste ikke den samme. Hvad enten du får mig til at grine med dine Bridget Jones-indlæg, bringer en interessant debat op, stolt viser Frank frem eller bare poster halvtilfældige indlæg, er der altid noget at komme efter. Det er sandt, at mange store blogge tit bliver uinteressante, og nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor stor din blog rent faktisk er, men jeg synes bestemt ikke, det er tilfældet med dig! Jeg nyder at læse dine indlæg, blandt andet på grund af din lækre grammatik – flere mennesker som dig, tak! – og din spændende måde at skrive på, der altid giver mig lyst til at læse mere, når jeg er færdig. Derfor er jeg også glad for, du smider indlæg så ofte, som du gør (nu må du ikke tro, det altid skal være sådan – jeg forstår sagtens, hvis der ikke er tid, overskud eller noget at blogge om!). Jeg forstår selvfølgelig godt, det er skide træls, når folk ikke har andet at give sig til end at skrive negative ting til eller om dig, og jeg forstår også godt, det sårer dig. Det er fandeme ærgerligt, den slags finder sted.

    Vælger du at lukke bloggen ned, så respekterer jeg selvfølgelig dit valg, omend du skal vide, at du bliver savnet. Meget endda. Du er en kæmpe inspiration, Miriam. Bliv ved med det, hvad enten du fortsætter her eller ej. Og nu er det muligt, jeg tager sorgerne på forskud, men jeg synes nu alligevel, du skal have at vide, hvor meget du rent faktisk betyder!

  • Åh nej, du må ikke lukke din blog. Har fuld forståelse for, at negativiteten kan påvirke én i en ubehagelig grad – uanset om man vil det eller ej, men du har en helt fantastisk tilgang til livets små finurligheder og nogle skønne sarkastiske (og humoristiske) holdninger. Derudover skal du have kæmpe ros for din ærlighed og dine velformulerede indlæg – jeg læser dem alle med glæde, også selvom vi på mange områder er meget forskellige.

    Masser af positive tanker fra en trofast læser. 🙂

  • NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ!!! Elsker din blog med alt der hører med.. Du ejer den eneste blog jeg rent faktisk læser.. Men jeg forstår godt det er svært at se bort fra at blive rakket ned på – også selvom vi jo alle ved det er DEM den er galt med og bestemt ikke dig! Øv 🙁 Håber du vælger at holde den kørende, da vi er mange der vil savne dig og Frank umådeligt meget hvis ikke!

  • NOOO! Du er min totale yndlingsblog! Jeg ELSKER din blog! Du skal ikk lade dig gå på af nogle teenagepiger der stadig lever i den lyserøde boble ligesom frk. Laursen!

  • Jeg har virkelig fuld respekt for, at du overvejer at stoppe. Det har jeg virkelig. Og jeg forstår dig endda også. Det ville jeg måske også selv overveje, hvis jeg havde så mange læsere som dig og blev kritiseret så meget for noget så simpelt som at sige sin mening på en pæn måde.

    Men jeg håber virkelig ikke, at du gør det. Som de andre siger – det er ikke det samme uden dig. Jeg beundrer dig for den måde hvorpå du har håndteret alt det negative. Du har bevidst at du kan håndtere det, og du ved jo godt at people throw rocks at things that shine. Haterne hader jo bare at du kan stå ved din mening!

  • Puha, jeg synes man flere steder har læst om alle de her haters der florere. Selvfølgelig kommer der en del meninger ud – fra både bloggere og læsere – når man befinder sig i blogland, det giver vel næsten sig selv. Det er også okay i min optik. Men det er mig en gåde hvorfor folk bliver så grimme i munden! 🙁 Det er nemmere at sidde bag en skærm og lukke lort ud og hvis én først har smidt en grim kommentar afsted, ja så ruller bussen. Det er så meget IKKE okay!

    Jeg synes godt at kunne mærke det har påvirket din blog på de seneste, og I don't blame you. Det kan ikke være nemt at ignorere al den negativitet og jeg gruer for, hvis det rammer min egen blog en dag. Nu vil jeg ikke sige, at du bare skal glemme alle de ubehagelige ting, som folk skriver, for som du selv pointerer; det kan man ikke bare lige. Men fokuser på alle dem, der elsker at læse med! Vi er en del 🙂

  • Nej Miriam!! Du må for guds skyld aldrig lukke denne blog. Jeg elsker dine indlæg så uendelig højt. Jeg ved ikke om du husker mig, men det er mig Frederikke, fra byen. (Det lød usandsynligt meget som en meget dårlig score replik) Din blog er så god, jeg klikker mig ind flere gange om dagen, ville næsten græde mig selv i søvn hvis du ikke kom med dine brokkende og diskuterende input, især fordi jeg tit og ofte er enig med dig. Please.. kan næsten allerede mærke tårerne presse på. Du er ikke en hater pige. Jeg ville aldrig hate. (muligvis er jeg en smule fuld nu, og det er derfor du får min kæmpe kærligheds erklæring.) Nu vil jeg sove. Don't leave me Miriam.

  • Jeg laver af samme grund meget sjældent indlæg der er kritiske overfor noget som helst, for jeg kender i en alder af 34 mig selv godt nok til at vide, at jeg går helt ned på sådan noget.
    Jeg har også været ind og skrive min mening om den latterlige kommentar om 'den tykke kattedame', for det er fandeme så lavt som man overhovedet kan synke. Jeg synes kritik er i orden, så længe den er saglig, det er din kritik af Fie, men den kommentar på Facebook var både usaglig og bare dum.
    Den vidner desværre også om at der findes mange småt begavede personer på Facebook og bag blogs, men hvis du ikke møder dem her, så møder du dem bare ude i det virkelige liv i stedet for, for den slags små mennesker ville sikkert sige det samme til dig om så du stod overfor dem, de er desværre nok et produkt af den generation af børn af forældre der i ramme alvor mener at deres afkom er prinser og prinsesser og derfor har lov til at gøre og sige som det passer dem.
    Så om du stikker din mening ud her eller andre steder, det er sådan set ligegyldigt, den slags mennesker vil du altid møde.

    Jeg kan sagtens forstå dine følelser omkring det hele, hell, der var en dag en der skrev på min blog at min selvironi fungerede dårligt i mine tegninger, og jeg var ved at tude resten af dagen. Jeg synes bare det gør dig meget mere menneskelig, at de kommentarer rent faktisk går dig på. Det gør dig til et meget mere sympatisk menneske end de afblegede, intetsigende amøber der kommer med kommentarerne (her taler jeg kun om de usaglige som den på Facebook – saglig kritik er godt 😉

  • Jeg håber virkelig, virkelig at du bliver ved med at blogge, men æv, hvor kan jeg godt forstå, at du mister lysten, når du modtager svinere o.lign. Det er simpelthen så usselt at sidde bag sin skærm og genere folk, føj, hvor skulle de skamme sig.
    Men ja, som flere andre har skrevet før mig, så er vi også mange, som virkelig er glade for din blog og jeg håber, at du vælger at fortsætte.

  • Nej, blev der sagt, Miriam! Ej spøg til side.. Jeg kan sagtens følge dig i at det er enormt hårdt med hater kommentarer osv. Men jeg håber du kan overvinde det og forsætter alligevel for du er virkelig blevet en favorit på min blog-læser-liste (findes det ord overhovedet?). Kæmpe knus herfra!

  • Jeg skriver aldrig kommentarer, det her bliver min første gang. Vi er utroligt forskellige. Jeg bor på nørrebro (kunne aldrig drømme om at bo på østerbro), går kun i sneaks og støvler (ejer ikke et par heels) og foretrækker sort og mørkt eller helt hvidt tøj. Jeg følger mange af de trends du ikke bryder dig om (jeg knuselsker mine birkenstocks og har haft adskillige chelsea boots, købt på horze.com). Jeg elsker Distortion og Roskilde festival, og alt hvad der hører til. Jeg bryder mig ikke en gang synderligt meget om katte, har haft hund hele livet. Bare for at nævne et par få, men store forskelle – til gengæld er du faktisk en af mine yndlingsbloggere, jeg misser aldrig et indlæg. Jeg ELSKER at læse om hvilke trends du hader, også selvom jeg selv følger dem. Jeg ELSKER Bridget indlæggene, og alt hvad der minder om – for selvom vi er meget forskellige, så skriver du indlæg som er menneskelige og som folk kan relatere til. Du får mig til at holde af dig og Franks forhold selvom jeg ikke bryder mig om katte. Du rammer en bred læserskare, og det er virkelig sejt. Der skal satme noget talent til for at ramme så bredt. Så please lad være med at lukke bloggen, det er spild af talent! Du har en af bloglands mest fantastiske blog, og du gør et godt stykke arbejde. Jeg nyder virkelig at komme herind, det er så hyggeligt. Stay strong!!

  • Jeg forstår dig godt, ganske godt. Jeg er så glad for at min blog handler om neglelak – så undgår jeg at forholde mig til negative og uenige folk i kommentarsporet – og så fodrer jeg mig med brok/politik/følelser etc. fra andre blogs. Helt fra start har jeg valgt at skære ned på personligheden på min blog – netop af samme grund. Det er farligt at stille sig op på byens torv og råbe sin mening. Du vil kun møde forståelse herfra, hvis du skulle lukke din blog ned – selvom det selvfølgelig ville ærgre mange – mig inklusiv.

  • Åh, nej, det ville virkelig være så ærgeligt. Jeg synes også det er ærgeligt, at folk skriver så negativt til dig. Jeg er ikke altid enig med dig, men jeg synes du skriver saglige, velbegrundede, sobre indlæg – du sviner ikke bare folk til for at svine, så det mindste man kan gøre er vel at sende det samme retur. Men sådan er nettet jo, desværre bare nu engang.
    Jeg håber virkelig du bliver her!

  • Årh Miriam du må aldrig nogensinde stoppe!!! Din blog er det bedste jeg ved! Af alle de blogge jeg følger (og det er alligevel en del), så er det kun dig, hvis indlæg, jeg virkelig hungrer efter og læser igen og igen! Du er virkelig det bedste indlæg på min dag, og så er jeg knusforelsket i både dig og Frank! Hvor er det ærgerligt at tænke på, at sådan nogle små piger, kan få voksne og anstændige mennesker til at føle sådan. Miriam vi elsker dig, og du må aldrig stoppe med at blogge! Du er så sej og modig, og det er fantastisk at få lov til at følge din blog 🙂

  • Åh nej – nej, nej, nej. Alle ord er blevet skrevet om hvorfor, du er uundværlig.

    Jeg nåede ikke at kommentere forrige indlæg. Men hvor var det en modbydelig kommentar fra hende Lisbeth på facebook. Under lavmålet, modbydeligt og lavt skrevet.

    Du går jo selv for søren efter bolden, ikke manden (manden værende her, Fie Laursen). Derfor er du, for mig at se, aldrig gået over stregen ift. din omtale af Fies mobning. Fies tilhængere går til gengæld efter manden, ikke bolden- trist at se.

    Hvor er det absurd og skoleagtigt, at den, der har nosser til at oute en mobber, ender med at måtte bøde, mens mobberen selv kan fortsætte ufortrødent. Meget uretfærdigt og ulogisk.

    Håber virkelig ikke du lukker bloggen ned. Kan personligt godt forstå lysten er der, ville selv få ondt i maven. Derfor har jeg ikke selv nosser til at have en blog, eller stikke snuden alt for langt frem på nettet. Har fået min fair share af lammere på den baggrund i mit liv (irl), nu tager jeg lige et par mellow år, her i den …følsomme alder (vi er fyi jævnaldrende)

  • Og så har man lige været væk i et par dage og kommer glad tilbage til et indlæg, hvor du varsler nedlukning! Jeg håber virkelig, at du vælger at holde fast i bloggen. Jeg er så glad for at læse med. Du skriver godt og underholdende og skarpt samtidig, så jeg vil savne dig!

    Når det er sagt, så forstår jeg godt hvis det tærer på energien med de negative kommentarer. Jeg forsøger selv at skrive ærligt (dog anonymt) og går alligevel helt i spåner, hvis mine indlæg eller kommentarer medfører negativ feedback – og jeg har ellers ry for at være rimelig hårdhudet. Så ja jeg forstår godt hvis du er træt og ked af det. Jeg forstår godt, hvis det får dig til at tænke – Fuck jer! Jeg skrider! – men jeg håber det ikke.
    Du siger din mening – ærligt – og det giver slag. Du når langt ud og du har lagt dig ud med en gruppe af meget unge og umodne piger, der tror de gør det rigtige ved at svine dig til – for de ved ikke bedre. De forstår ikke nuancerne i den kritik der kommer. De tager det hele personligt. Det giver slag – også selv om det er ærlig snak og din egen mening (som du tilfældigvis deler med mange andre). Så du må beslutte om du vil affærdige dem som de umodne tøser de er og fortsætte med at skrive, eller om du vil stoppe det kæmpe arbejde du har lagt i bloggen fordi det er for tæt på.

    Hvem/hvad skriver du for (udover gratis gaver, Frank og en million følgere)? – er det for dig selv? Får du mere godt end dårligt ud af det? Så fortsætter du – tager måske en pause fra småtøserne for at samle lidt energi – og giver den ellers fuld skrue som du selv ønsker det. Der er sgu' ingen grund til at have en blog, hvis man ikke kan skrive det man har lyst til – så det skal du fortsætte med. Vi er mange, der elsker det!

  • Miriam, som de andre skriver: Lad nu endelig være med at lukke bloggen!
    Jeg ved det er selvisk at bede dig om at blive ved, men hold nu op, hvor er din blog bare den bedste! Jeg har nu fulgt med i et par år, og du er min yndlingsblogger 🙂
    Jeg forstår alt for godt, at du gerne vil have alle skal være søde mod hinanden og være venner, for sådan er jeg også selv. Jeg er ret overfølsom, og græder hvis jeg er for glad eller sur, og kan slet ikke tåle kritik.
    Jeg tjekker din blog hver dag, og du formår – modsat de fleste andre bloggere – at sætte nogle tanker igang om emner som er tabubelagte, eller emner som jeg aldrig nogensinde havde overvejet. Men du må ikke give efter for kritikerne. De vil altid være der, og jo flere der kommer til din blog, jo flere haters vil der også være. Men samtidig må du huske på, hvor mange der dag efter dag logger forhåbningsfulde ind på din blog, i håb om at se et indlæg om Frank ( <3 ), dine Bridget-indlæg osv. fordi vi elsker din blog 😀
    Håber du klarer dig, og ikke sidder og er alt for ked af det mht. de negative kommentarer og mennesker. De må virkelig være misundelige på dig 😉

  • Men Miriam, vi er jo endnu flere der synes du er guds gave til blogland!
    Jeg ved godt, at negative kommentarer er fucking svære at sluge, især når der kommer mange på kort tid – men min erfaring er, at det føles meget bedre at blive ved. Tænk sig, når du en dag vinder en pris (for det gør du), kan du være den vildeste kliché og sige: “I want to thank all my haters” (Du vinder selvfølgelig en amerikansk pris).

    Jeg vil bare gerne have du bliver hængende – fordi jeg er pisse egoistisk og ikke ved hvad jeg ellers skal bruge min tid på.

  • Nej nej nej…….det må du ikke!!! syntes det er så befriende, at du faktisk er et rigtigt menneske, med op og nedture…..du har personlighed og humor, og tør hvor andre tier;) og det er skønt at læse….. læser altid dine indlæg, og elsker Frank;) du må ikke lade de små dumme mennesker få dig ned med nakken! Vi er mange som kommer til at savne dig!;)

  • Du må ikke stoppe Miriam!!!
    Du er seriøst min ynglings blogger, du er den eneste blogger,hvor jeg rent faktisk glæder mig til at de kommer med et nyt indlæg <3

    Du skal ikke lytte til idioter, der bare skaber had, du må ikke lade dem vinde<3

  • NOOOOOO!!! Du er yndlings jo!
    Du ER virkelig min yndlingsblogger. På min Bloglovin' har jeg en del blogs, og jeg 'tjekker ind' hver dag. Jeg gemmer altid dine indlæg til sidst, fordi jeg er den type. Der gemmer det bedste til sidst…

    Der kommer et gigantisk hul i blogsfæren, hvis du stopper.

  • Miriam,

    Jeg har den største respekt for dig (og Frank med for den sags skyld), og jeg forstår godt dine overvejelsers grobund. Du skal ikke blive ved med at blogge, hvis du ikke har lyst for en god blog (som din) kommer af lysten og det at være energisk for at skrive og derved dele noget særligt med andre.

    Jeg er 14 år, så jeg rammer måske ikke helt din største læserskare, men jeg er alligevel fast følger af din blog og stor fan 🙂 Selvom jeg kun er 14, står jeg fuldt og fast på din side og jeg kunne aldrig drømme om at læse Fies blog … det er simpelthen for tøset og uproffesionelt sprog til en (minature) sprognørd som mig! (skriver jeg og krydser fingre for at der ikke er nogle stavefejl i den pågældende kommentar …)

    Vh
    Xenia

  • Åh øv! Jeg forstår dig sagtens for sådanne ting siver ind på den ene eller den anden måde. Som alle andre der skriver her vil jeg da savne din blog meget, da jeg har været fast læser i et godt stykke tid efterhånden. Når det så er sagt så skal du gøre hvad du har lyst til og hvad din mavefornemmelse siger til dig.
    Jeg kan glædeligt foreslå dig at få en privatblog, så skal du godkende folk før de kan læse. Jeg følger en skøn privat blog, en meget meget ærlig blog hvor hun skriver om alt og det hele er privat, jeg ved at det virker for hende, måske det var noget? Anyway bare er forslag 😀

    God jul til dig og franken! <3

  • Jeg forstår, som alle de andre, godt, at det kan gøre ondt, fordi du skriver så ærligt om alting. Vid, at der også er mange mennesker, som sætter stor pris på dig og respekterer dig for den, du er – på godt og ondt. På samme tid synes jeg også, at du skal gøre det, der er allerbedst for dig, selv om jeg ville savne din blog, hvis den ikke var her.

  • Åååååh Miriam, hvor ville det være møghamrende øv med øv på, hvis du valgte at lukke bloggen!
    Din blog er altid den sidste jeg læser, simpelthen fordi det er den aller-bedste – du ved, ligesom hvis man gemmer det bedste slik i slikskålen til til sidst, fordi så er det dét, det smager af bagefter.
    Jeg vil ligesom de fleste andre respektere dit valg (selvfølgelig, det er jo din blog – døh), og jeg kan sagtens forstå hvorfor du overvejer det – jeg vil bare sende dig et virtuelt klap på skulderen, og fortælle dig, at JEG i hvert fald ikke kun læser med for at finde ammunition, men fordi jeg synes din blog er intet mindre end fantastisk.

    Hav nu en pisse dejlig dag, og jeg håber af hjertet, at du bliver ved med ikke at være ved at gøre noget så drastisk som at lukke bloggen.

    Store kram fra en trofast læser

  • Nej Miriam, du må ikke lukke bloggen! 🙁

    Du er en af de blogge jeg virkelig læser fast, for på en måde minder vi to meget om hinanden.. og alligevel ikke! Du er den rapkæftede tøs, der sætter ord på de ting jeg oftes tænker (især omkring Fie-sagen.. I love you for that!), og det er en fryd.
    Du skal vide at vi er mange ude i blogland, der støtter dig og dine meninger. Også selvom du er lidt pigesur sommetider, men hell.. det er vi alle, og det går jo over! 😉

  • Jeg ville blive ualmindeligt ked af det, hvis både du og Frank forsvandt ud af blogland! Normalt er jeg en “jeg-kigger-nærmest-kun-på-billederne-når-jeg-læse-blogs-bloglæser”, men du er rent faktisk en af dem, hvor man gider læse teksten – for du har altid noget på hjerte, og det er rart at se, at det stadig er at finde i blogland. Når det så er sagt, så kan jeg sagtens forstå, hvis du siger nej tak til det ræs. Det skal være sjovt at blogge, og det skal bestemt ikke være noget, der bringer flere negative end positive følelser frem!

  • Jeg er helt elendig til at kommentere på din blog, men jeg melder mig i koret af folk, der ville synes det var frygteligt, hvis du stoppede med at blogge. Jeg har efterhånden fulgt med længe, og jeg synes du er noget af det sjoveste, intelligente og mest velformulerede. Mængden af substans på din blog har fået mig til at unfollowe SÅ mange af de blogs, jeg tidligere fulgte, fordi de blegner fuldstændig i forhold til dig.
    Du er en sej dame, Miriam.

  • Årh fuck, jeg bliver ked af det hvis du sletter din blog. Det er den eneste blog jeg læser religiøst hvor jeg elsker (næsten) hvert eneste indlæg. Selvfølgelig skal du gøre hvad du har lyst til og har det godt med, men så vil jeg også ha' lov at sidde i en pøl af snot og tårer mens jeg synger Everybody Hurts virkelig højt. C'est la vie. Folk er nogle pøllehatte og vil altid være det. Jeg skal komme efter dem, skal jeg.

  • Til gengæld har du så et latterligt smukt ansigt, vil jeg lige have lov til at sige. 😉 Men I hear you. Det er faktisk meget rart at have et sted, hvor vi kan stå sammen. 🙂

  • Åh, wauw. Store ord. TAK! Der går virkelig meget tid med bloggen, og selvom jeg elsker det, så føles det lidt ligegyldigt, når man får kritik tilbage i hovedet. Jeg skal nok lige tænke over, at followers faktisk er lig med ros, selvom den er tavs. Så tak for din meget rare kommentar. Den er jeg glad for!

  • Jeg er altid fan af en god diskussion, men det er farligt, fordi jeg som du, kan gå helt ned, hvis min diskussionspartner er bare i nærheden af at bevæge sig ind på noget personligt… Og det er jo åndssvagt så at blive ved med at lægge op til debatter, men når de er gode, så er det jo bare så godt! Suk. Totalt personlighedsforstyrrelse.

  • Hold da op. Tak. Det er faktisk rigtig stort at høre, at du godt gider læse med, selvom vi er så forskellige. Jeg går nok meget ud fra, at folk mest læser med, fordi de deler meget af min personlighed, så det er skønt at høre, at vi måske alligevel er en broget flok… Ha! Gad godt vide, hvordan du havde reageret på min emsige nabo, der klager klokken 22.30. 😀

  • Nogle gange ville jeg også ønske, jeg havde valgt at være mindre personlig… Men samtidig er det jo det, jeg godt kan lide. Det er bare ærgerligt, der så er nogle mennesker, der synes, det er i orden at bruge det imod mig.

  • Altid i mit hjørne, Malou, det er så dejligt! 🙂 Nej, det kan altså godt være lidt svært at prøve at gøre verden til et bedre sted (vilde ambitioner…), når man nu er lidt følsomt anlagt og ikke så god til grove ord. Men jeg prøver. 🙂

  • Jeg skriver for mig selv og alle dem, der gerne vil lytte. Men jeg skriver også i høj grad for et intelligent publikum, så jeg er nok generelt lidt uforberedt på de ubehøvlede reaktioner, fordi de ligesom ikke hører hjemme i mit univers. Men jeg HÅBER, jeg kan vænne mig til det og affærdige den slags mennesker lidt hurtigere en dag. 🙂

  • Årh Sara. Tak, tak, tak. Jeg havde nok glemt jer, alle jer søde mennesker. Shame on me. Jeg blev virkelig bare overfaldet af grimme mennesker, og så druknede alle I andre i mængden. Jeg er glad for, at I gider minde mig om, at I er her!

  • Hvis jeg havde været så sej som dig som 14-årig, så havde jeg eddermame været noget meget stort ogvvigtigt nu. Jeg ANEDE ikke, at du var så ung. Meget moden og meget viis. Props til dig, Xenia, og tak for dine vidunderlige ord. 🙂

  • Mjaeh, jeg tror bare, jeg har det sådan lidt alt eller intet-agtigt med blogging… På den anden side kunne jeg så skrive om meget mere juicy ting, når hele min familie ikke læste med! 😉

  • Ha! Jeg er altid pigesur. Fx blev jeg lige pigesur over, at du kaldte mig pigesur! 😉

    Men jeg hører jeres protester, og jeg er meget taknemmelig for dem! 🙂

  • Det er altså virkelig sejt at være en af dem, man godt gider at læse – for jeg er selv sådan én, der faktisk godt gider at læse, men selv jeg synes, der er langt mellem snapsene. Så at have omvendt en billedekigger, det er store sager! 😉

  • Hold. Nu. Kæft. At blive brugt som målestok for andre bloggere, det er noget af det sejeste, jeg nogensinde har hørt. Vildt. TAK! Jeg kan snildt leve uden kommentarer så ofte, når du så smider sådan én her af dig, når du endelig åbner munden! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.