November 2012

Jeg melder mig i heppekoret…

Såeh, jeg havde faktisk tænkt mig at lave en rigtig hovski-snovski anmeldelse af Catching Fire, når jeg fik den set. Sådan “altså, nu har jeg jo læst bøgerne, ikke…”-agtigt. Dødirriterende. Jeg er forfærdelig at se film sammen med, når jeg har læst bogen bag (og vel at mærke kunne lide den). Hele Harry Potter-serien igennem kunne man spotte mig i biografen desperat forsøgende på ikke at råbe: “Det er helt forkert! Sådan var det slet ikke i bøgerne!” Dermed ikke sagt at filmene ikke er gode. De er bare ikke lige så gode som bøgerne.

Jeg var fælt skuffet over The Hunger Games, da jeg i sin tid så den første gang. Det er uden tvivl den bedste bog i trilogien, men filmens tempo var alt for hurtigt. Bogens handling udspilles igennem Katniss’ følelser, og selvom jeg er indforstået med, at det er virkelig svært at oversætte førsteperson til film, (har endda engang skrevet en længere opgave om det til et mediefag på uni,) så var der bare ikke nok hverken følelser i eller føling med historien. Derudover var der ingen Madge, ingen reel sult(!), ingen mutts med tribute-øjne, ingen aputering, ingen virkelig mange ting. Øv bøv. Jeg har stadig set filmen en halv snes gange og nyder at se den, men det er bare ikke helt den samme fortælling.

På trods af at have hørt fantastiske ting om Catching Fire, forberedte jeg derfor mig selv på at blive skuffet. På at komme hjem og brokke mit hjerte ud til jer. Men det kan jeg ikke. For bottomline er, at det er en virkelig vellykket film. Jeg sad konstant og ventede på, at de ville ændre historien eller skære mine yndlingssegmenter fra, fordi de var for dyre eller for svære at lave. Men det skete aldrig rigtigt. Bevares, der var et par småting, der irriterede mig, men intet overvældende. Og alle de andre ting var så imponerende, at jeg var totalt opslugt fra start til slut.

Den eneste ting, der virkelig gik mig på, er fortsat fra den første film: Jeg synes, Josh Hutcherson er håbløst fejlcastet i rollen som Peeta. (Jeg insisterer i øvrigt på at ignorere det faktum, at forfatteren seriøst har navngivet bagersønnen Pita. Åndssvagt.) I bøgerne er Peeta en muskuløs, charmerende, humoristisk, intelligent mand. I filmene er han en lidt halvynkelig, usikker, uvidende dreng. Jeg forstår det virkelig ikke. Der er ikke noget at sige til, at de, der kun har set filmene, konsekvent er team Gale. (Okay, det har måske også noget at gøre med, hvor røvlækker Liam Hemsworth er.)

Summa summarum: Uanset om man var en fan af første film, har læst bøgerne eller ej, så er den her virkelig et kig værd. Seriøst. Se den. Hvis ikke for selve filmen så for Effies fuldstændigt vanvittige garderobe! Man kan virkelig fornemme forskellen i budgettet fra sidste film… Og det gør kun hele oplevelsen bedre!

   

12 kommentarer

  • Altså, fordi filmen var barnlig eller hur? Jeg tror ikke, jeg forstår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej, det er faktisk meningen, at man er team Peeta. Eller det er alle, jeg kender, der har læst bøgerne i hvert fald. Han er så sympatisk “i virkeligheden”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig. Men overordnet er han stadig helt forkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så hidsig på de senere film over, at Hermione får helt pænt, glat hår og de fiser rundt på Hogwarts i mugletøj. Øv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, efter jeg så den første Narnia-film er der ikke noget andet, der kan være for meget Jesus-metafor! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror faktisk, det her er den bedst filmatiserede bog, jeg nogensinde har set. Den er lige i øjet. Jeg vil se den igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tør ikke se den. Jeg så den første og følte mig virkelig gammel. Hr. Mand så den første og følte sig virkelig gammel (..men ok, han er altså også VIRKELIG gammel). Nu tør jeg ikke se den der af frygt for hvad den gør ved mit ego og min tro på, at selvom jeg er rundet de 34, så er jeg bare mega ung indeni..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har med vilje ikke læst bøgerne endnu. Vil have filmoplevelsen før bøgerne, for bøgerne er jo bare altid bedre. Med det sagt, så synes jeg virkelig 2'eren er SÅ meget bedre end 1'eren. 1'eren fangede mig altså ikke helt, men med 2'eren forstår jeg bedre, hvorfor det hele er så hypet. Elsker filmen, virkelig… På trods af jeg ikke har læst bøgerne har jeg faktisk haft tænkt i begge film, om det mon var meningen Peeta skulle fremstå som den vatpik han gør. Det kan jeg så forstå det ikke helt er? For en der ikke har læst bøgerne virker det også fuldstændig ulogisk, hvorfor Katniss er lidt splittet imellem Josh og Peeta, når man tænker på hvordan de fremstår i deres roller i filmene.

    //Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Filmen er virkelig SÅ god, og befinder sig flere lysår fra den første af filmene. Jeg gik også ind i biografsalen med nedtonede forventninger, og kom derfra i målløs beundring. Virkelig. Den er SÅ god, SÅ godt lavet, og SÅ tilpas tro mod bogen. Mit hjerte varmes og glædes.

    Jeg har også længe været lidt tøvende overfor Josh Hutcherson som Peeta, men jeg synes han gør det langt bedre i denne film end i den første.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg skulle også forlige mig med Harry Potterfilmene i starten – nøj, jeg kunne finde mange fejl og mangler (og fejlcastings, ikke mindst – altså hvis det der grydehår skal forstille en “uregerlige manke af sort hår” så ved jeg da virkelig ikke) Men den dag i dag, synes jeg de er så hyggelige, og kan sagtens tage dem for hvad de er 😀 Bøger er bare bedre. Men jeg er blevet lidtnysgerrig på Hunger Games, men vil gerne læse bøgerne først – nu må vi se om det sker.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, ja, den er god. Det eneste der irriterede mig var til sidst, da Katniss bliver hejst op med armene strækt ud – lidt for meget Jesus analogi efter min smag. Jeg er mega spændt på, hvordan de tackler den sidste bog, for der er jo SÅ meget, der sker. Manner, det bliver spændende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er fuldstændig enig!!! Med det hele…. Jeg er heller ikke god til det der med at læse bogen først. Så vil filmen bare altid give sådan en lidt tom fornemmelse. Og Hunger Games bøgerne har jeg læst mere end én gang! Men filmen er da bare alt for god!!! Der manglede lige lidt om distrikt 13, men ikke så det ikke hang sammen.
    Så jeg melder mig i heppekoret:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

November 2012