Farvel til Hillerød

Tidlig torsdag. I dag skal jeg til forløbsafsluttende samtale på Hillerød, hvilket er sygehussnak for: “Det, vi troede, ville virke, virkede så ikke skidegodt alligevel, så nu ved vi ikke præcis, hvad vi skal stille op… Men du skal lige udfylde papirer til værdi af et halvt træ, og så får du nok et brev med posten om et halvt års tid.”

Mit eneste mål med samtalen er at få noget sovemedicin, for nu har jeg forsøgt på deres måde, og så må det være tid til at prøve på min. I det mindste bliver man taget nogenlunde seriøst, når man sidder på et hospital… (Det var en stikpille til min læge, som efter fem år med samme symptomer stadig insisterer på, at “det nok går over af sig selv igen.”)

På den positive side er Franks Superman-trøje kommet, (som instagramfolket (@miriampoulsen) har opdaget,) og han er igen alt for tyk til at kunne passe den, så jeg har et styks buttet Superman rendende rundt i huset til stor glæde for, well, mig. 😀

Kommentarer (13)

  • Jeg viste billedet af Frank i supermands-kostume til mine egne to briter. De er begge flygtet ind under sofaen efter at have sendt mig et blik fyldt af væmmelse! 😆

    Hvor finder du de kostumer henne?

  • Lorte sygehusvæsen! Dem er jeg ikke begejstrede for. Krydser finger for, at du får dine sovepiller. Jeg kan godt huske det der med ikke at kunne sove, men jeg slap i det mindste med, at det stod på i et par måneder og så var overstået!

  • Æv, det lyder ikke som en drømmedag. Jeg håber du får et fornuftigt resultat af samtalen. det er desværre røvsygt at være ramt af sygdom, der ikke er en klar diagnose og et behandlingsparadime for. det kan næsten kun gå galt i det danske sygehusvæsen.
    Jeg blev selv sendt mellem så mange speciallæger, hospitaler og specialister at jeg ikke har tal på uden at få en klar diagnose. Til gengæld er jeg fortsat plaget af de samme symptomer og kan nu krydre det med et strejf af (sygdoms-)panikangst oven på beskeder som “vi tror du har haft en hjerneblødning” “nej vi har mistanke om scelrose, har vi ikke fortalt dig det”, “måske er det stress men det er svært at sige”, “du har sikkert haft en blodprop i lungen” og hvad jeg ellers har fået at vide. Det sidste stykke tid har jeg sagt nej til flere henvisninger. De bliver ikke klogere på det og jeg får det kun værre!

    Pøj pøj med det og vi luner os alle ved billedet af Frank – the supercat!

  • Du er (også) smuk i profil!!!!!!!!!!!!!! Håber, du finder en løsning med sovehelvedet…For det er virkelig et helvede!!!!!! <3

  • Det lyder ikke som om du har fået særlig meget ud af det etablerede sundhedssystem.
    Har du overvejet alternativ behandling? (du ved fx akupunktur eller homøopat)

  • Vender lige tilbage for at skrive at kst kombineret med øreakupunktør er min redning, når jeg er i de perioder hvor jeg ligger søvnløs til klokken lort om natten… Og også meditation! Har prøvet sovemedicin hvilket var skønt i en periode, men det var på mange måder også en halv klam måde at falde i søvn på.. Lidt lige som når man vælter i seng efter en kæmpe brandert:))

  • Der findes jo mange forskellige former for sovemedicin, Jeg har været på noget før, der ikke sløvede på samme måde, som meget af det gør. Mht alternativ behandling, nej, det har jeg ikke forsøgt og har umiddelbart heller ikke de store planer om det. 🙂

Der er lukket for kommentarer.