Brunch med Moster Rådden

Når det kommer til konceptet brunch, så er jeg klappende, hujende fan. Det er trods alt det tætteste, vi kommer på en god, amerikansk morgenmad, som jeg generelt kunne spise hver dag, hele dagen. Hvis man ser bort fra rundstykker, så er dansk morgenmad jo en topfesen begivenhed. Jeg kan huske, at der på morgenbuffeten, da jeg boede på Hawaii, sågar var pomfritter. Hallo, enhver 8-årigs drøm! Så langt er vi ikke nået med brunchen herhjemme, men der er trods alt som regel både æg, bacon og pandekager. Alt, hvad hjertet kan begære, men i virkeligheden ikke har fantastisk godt af.

Og så er der tidspunktet. Åh, at kunne spise dagens første måltid over middag uden at modtage dømmende blikke fra helsetyper, der har været oppe siden klokken seks for at løbe rundt om søerne. For det er der, brunch finder sted i min verden. Over middag. Så da jeg for nogen tid siden modtog en invitation til fødselsdagsbrunch i dag den 23. november klokken 10, var jeg ikke ligefrem hoppe-op-og-ned-begejstret. Især ikke fordi min søster og svoger, hvis datter fylder år, bor langt pokker i vold ude på bøhlandet, hvilket betød, at mit vækkeur ringede kl. 7.30. På en lørdag! Den helligste af alle hellige sove-længe-dage!

Det hjalp heller ikke just på situationen, at jeg først faldt i søvn ved sekstiden. Jeg var ikke på fuldetur eller noget, min hjerne er bare fucked. Slæbte mig halvdød ud af sengen ved lyden af alarmen og prøvede at overbevise mig selv om, at det nok skulle gå, og jeg bare lige skulle lege vakse Moster Miriam i et par timer, og det kunne jeg da snildt klare. I realiteten skete følgende:

Kl. 11.00: Brunch. (Det er ikke kun mig i familien, der er kikset. De havde inviteret til 10, men troede selv, det var klokken 11.) Jeg åd mig en pukkel til i pandekager og broccolitærte.

Kl. 12.00: Jeg forærede fødselsdagsbarnet noget med en masse lyserød og Hello Kitty.

Kl. 12.09: Jeg gik kold på sofaen.

Kl. 13.30: Jeg blev vækket til lagkage.

Kl. 13.33: Jeg spiste lagkage.

Kl. 14.00: Jeg tog hjem igen.

Så så man lige mig være den gode gæst. Jeg trøster mig med, at den lille fødselar var alt for optaget af alle sine nye gaver til at opdage, at hun havde besøg af Moster Rådden. Jeg tager revanche næste gang med højtlæsning og svingture og hele lortet… Ama’r halshug!

PS: Jeg lover, at Sigurd i den blå t-shirt ikke har bundesligahår. Det er bare en uheldig vinkel!