Jeg er jo Bridget Jones #105

1. Kære blog. Jeg har løjet for jer. Og det har været mærkeligt og overraskende svært ikke at dele hver eneste af mine bevægelser med jer. Sådan, virkelig svært. Pinligt svært. Som om der manglede noget i min hverdag. Siden torsdag har jeg nemlig været i Randers hos mine forældre for at forberede min søde veninde Jannis surprise babyshower, og fordi hun er ihærdig læser af bloggen, har jeg ikke kunnet dele det med jer. Undskyld. Jeg lover ikke at holde noget skjult for jer i fremtiden.

2. På togturen herover sad jeg ved siden af en baby. Ikke optimale tilstande, når man helst vil sove hele togturen væk.

3. Værre var det dog for Frank, da den omtalte baby forelskede sig hovedkulds i ham og skreg i vilden sky, hvis han ikke måtte ae ham. Udsætte Frank for babys meget voldsomme definition af at ae eller udsætte Frank for babys utilfredshedsskrig? Pest eller kolera?

4. I forgårs brændte jeg en portion ris virkelig voldsomt på, fordi jeg havde for travlt med at spille Candy Crush til at holde øje med den.

5. Efter 2 timers ihærdig skrubben er hele bunden stadig sort. Undskyld mor. Du skal nok ønske dig en ny gryde i julegave.

6. Min far, der ikke altid er så obs på sine omgivelser, fik i går lukket Frank ude i havestuen. Det tog mig en evighed at finde ham. Han var ikke en glad kattemis, da han endelig slap ud!

7. I dag fik han så lov til at komme udenfor. Jeg sørgede for at være lidt obs på ham, fordi det jo er temmelig koldt, og han normalt går inde, så da jeg en time senere ikke kunne kalde ham til mig, panikkede jeg lidt. Jeg kaldte og kaldte og kaldte, og da jeg endelig gav op og gik tilbage mod huset, blev jeg mødt at det dokumenterede syn. Hallo! Et enkelt lille miav for at gøre opmærksom på ens tilstedeværelse havde været rart.

8. Jeg begyndt at sige “skidegodt” enormt meget. Sådan Benny-fra-Olsen-Banden-meget. Ikke sexet.

9. Planlægger at blive i Randers den næste uges tid. Dels fordi det er hyggeligt, men i høj grad også fordi det er noget billigere at spise hos mor og far, og min julegavekonto ser noget slunken ud.

10. Tilbragte til det omtalte babyshower i dag en rum tid med en sut i munden. Det føltes meget mindre forkert, end det burde.

Kommentarer (11)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.