Kan vi lige tale om…

– Hvor uretfærdigt det er at gå og have lyst til pizza hele dagen, men dygtigt købe masser af broccoli og så komme hjem til sådan en reklame her.

– Hvorfor man ikke kan få lov til at gå ind til en cykelsmed og bede om at få sin lås klippet over uden straks at blive stemplet som cykeltyv. (Nøglen var knækket af i låsen, og hvis jeg endelig skulle stjæle en cykel, så ville jeg nok vælge én, der var lidt mere tjekket.)

– At cykelsmeden havde sin hund til at tusse rundt bag disken, mens den sendte tiggende klør-du-mig-ikke-lige-bag-øret-blikke af sted mod kunderne. (Jo, selvfølgelig gør jeg det!) Er nu officielt totalt ligeglad med, hvilket et job jeg får, når jeg bliver stor, bare jeg må have min hund med. Det er da instant arbejdsglæde!

– Hvorfor der ligger en slikbutik med bland-selv til otte kroner per 100 gram lige overfor mit apotek. Jeg ender altid med at blive så hidsig af at smide en masse penge, jeg ikke har, efter medicin, at jeg bagefter smider en masse penge, jeg ikke har, efter bland-selv himlen.

– At min computer stadig kører totalt problemfrit! Aner virkelig ikke, hvordan det er sket, men jeg er lykkelig!

– At det er sidst på måneden, og min konto er i plus! (Jeg skylder godt nok min mor 7.000, og har stadig kun fået halvdelen af min SU, men alligevel.)

– Hvorfor man ikke kan få køberisalamande i god kvalitet. Jeg orker ikke det der, der hverken har mandler eller fløde i sig, men jeg er stensikkert for doven til at lave en portion selv.

– Hvorfor duer ikke flytter sig, før ens cykel er en halv meter fra dem, og man får et minihjerteanfald og desuden er ved at vælte i et forsøg på at undgå at ramme dem.

Kommentarer (12)

Der er lukket for kommentarer.