Aktiv? Mig?!

Klokken er kun halv to, og jeg har allerede fået lavet mere i dag, end jeg når på de fleste dage. Jeg får gæster til god mad og andre rare ting i morgen, og det har som sædvanlig vækket min indre halvtredser-hausfrau, så jeg tonser rundt i min lille lejlighed med støvkost og klud, mens jeg synger: “Der’ en gæst, der’ en gæst, gudskelov, så bli’r der fest, glas med vin og postelin og hvide duge, det er bedst” som Mrs. Potts i Skønheden og Udyret.

Indtil videre har det mest tidskrævende imidlertid været at gå ned med skrald. Jeg har nemlig sådan en smart skakt ude på altanen, der tager sig af det sædvanlige fra køkkenet, men reklamer og papkasser og flasker den slags skal jeg ned i gården med. Og der kommer jeg selvsagt ikke så tit, fordi der er ret mange børn. Og så hober det sig op. Fire omgange senere, og jeg har stadig papkasser en masse med Asos-logo på siden til at stå og fylde. Suk. Prokrastinering kommer altid tilbage og bider én i røven.

Men nu: Tour de Østerbros supermarkeder i et forsøg på at skaffe de rigtige råvarer til de billigste priser. Det havde været væsentligt nemmere bare at shoppe hele bunken i Super Best, men det er jeg simpelthen for nærig til! Lidt jyde er man vel stadig…

Kommentarer (14)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.