Stakkels Frank, stakkels mig…

Jeg skynder mig lige at lave en update på situationen, fordi jeg ved af erfaring, at der sidder flere med-kattedamer derude og er oprigtigt bekymrede for Franks velbefindende. Besøget hos dyrlægen var ikke en behagelig omgang. Frank lagde ud med at gemme sig allerede, inden vi tog hjemmefra – de fleste dyr har vist en sjette sans, når det kommer til den slags.

Dyrlægen var imidlertid en sød og meget kompetent kvinde, der hurtigt kunne konstatere, at resten af den knækkede tand skulle ud. Og så var en af de øverste hjørnetænder i øvrigt også flækket og måtte samme vej. Til sidst var der også lidt tandsten, nu vi var i gang. Av min arm. Og Franks mund.

Jeg hentede kattemissen hjem for et par timer siden, og jeg har da aldrig set så sørgeligt et væsen. Han kan ikke tage to skridt uden at vælte og er fuldstændig desorienteret af narkosen. Jeg har været nødt til at spærre trappen til overetagen, fordi han blev ved med at forsøge at gå derop, og jeg var bange for, han kom (endnu mere) til skade. Bette pus.

Sådan en omgang er naturligvis heller ikke billig. På trods af at vi faktisk fik en rigtig fin rabat (som følge af min fattigrøvs- og studiestatus), så røg regningen alligevel et godt stykke op i de firecifrede. Og uforudsete udgifter af den størrelse på en SU, de er jævnt træls. Som vi siger i Jylland. Selvom man selvfølgelig kan argumentere for, at det var meget betænksomt af Frank at gøre det lige til den første…

Og apropos den første, så har I jo allesammen lige fået fyldt kontoen, og det betyder shopping! Og når I alligevel skal shoppe, så kan I godt liiiige kigge forbi min Trendsales-profil og se, om der ikke skulle være noget, der skal hjem til jer og bo, så jeg slipper for at skulle leve af havregrød hele den næste måned, ikke? Jeg mener, Frank er naturligvis det værd, men alligevel…

Kommentarer (7)

Skriv et svar til Rie Aila Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.