Forsøg

Hvordan man taler til tykke piger

Hvis Frank var tyk…

Det her indlæg har været undervejs et stykke tid, men jeg har været lidt iffy omkring, om det virkelig var noget, der var nødt til at blive skrevet i dag, hvor kvindesamfundet flyder over med elsk-dig-selv-som-du-er-opfordringer. Og så læste jeg en kommentar på blog, der gjorde mig mega pissed. Mega-mega pissed. Den gik ca. sådan her: Pige, der måske vejer lidt for meget, er i byen. Pige er dullet op, glad og sandsynligvis lidt fuld. Pige danser med fyr. Efter dansen hiver fyr pige til side. Pige tænker, at fyr nok vil invitere hende ud eller bede om hendes telefonnummer. Med et blik op og ned ad piges krop siger fyr: “Jeg har gået til spinning i 12 år. Det kan godt lade sig gøre, hvis man virkelig vil.” I kan selv regne ud, hvilket humør pige var i, da hun efterfølgende tog hjem…

Pointen med dette indlæg er meget simpelt: Med mindre din tykke veninde har givet udtryk for, at hun aktivt er/vil i gang med at tabe sig, så skal du holde din kæft. Ingen bemærkninger om, at hun da lige er blevet lidt rundere eller små hentydninger á la “jeg har lige tabt tre kilo, det var bare nemt og gik hurtigt!” Ingen dømmende blikke over den cupcake hun lige har bestilt eller kommentarer om, at hun da ville have godt af at cykle et sted hen i stedet for at tage bussen.

Der er ingen i hele verden, der er mere klar over, at tykke piger er tykke end tykke piger selv. De fortæller sig selv det ofte. Som regel alt for ofte. Det sidste, de har behov for, er at høre det fra dig – med mindre du altså vitterligt er ude på at jorde dem psykisk. Det er ikke hjælpsomt, det er ikke et venligt skub, det er nedladende og sårende.

Tykke piger ved godt, hvad der skal til for at gøre noget ved vægten. Og der er en grund til, at de ikke gør det. Det kan være en god grund, eller det kan være en dårlig grund, men essensen er, at de har en grund. Og så længe de har en grund til at bibeholde deres nuværende vægt, så har de ikke motivation til at tabe sig. Og uden motivation taber man sig ikke. Det er såre simpelt.

Hvis nu din tykke veninde skulle give udtryk for, at hun vil tabe sig, så er det en anden sag. Det er selvfølgelig ikke en undskyldning for at gå all Jillian Michaels på hende, (med mindre hun beder om det,) men det gør en samtale om vægt konstruktiv frem for belærende. Indtil da, så fokuser på veninde-delen af din tykke veninde, og lad hende spise sin cupcake i fred…

PS: Dette indlæg er skrevet ud fra en tyk piges synspunkt. En tyk pige, der godt ved hun er tyk og helst ikke vil være det for evigt, hvorfor det ikke handler om, at tykke piger er gudesmukke, som de er. Hvilket de er. Ufølsomme kommentarer frabedes. Jeg ved godt, hvor slet-knappen sidder! 

   

50 kommentarer

  • Hej Miriam, ved godt det er sent at kommentere på denne post, ved ikke om du så overhovedet ser det, men nevermind, jeg skriver så bare for min egen skyld… Jeg blev bare rigtig glad for at læse det du skriver. Bliver altid glad når nogen står op for samfundets yndlings-hade-gruppe, de tykke. Alle går rundt og tror vi bare lige skal finde den rigtige måde at blive slanke på, men det er bare at starte det helt forkerte sted, synes jeg. Jeg er en fyr der altid har syntes godt om tykke piger, og har tidligere haft svært ved at være åben omkring denne side af mig selv og acceptere den. Af de samme grunde, som gør det svært for jer piger at acceptere jeres kroppe: et slankefikseret samfund som promoverer den “sandhed” at slank er det eneste attraktive og det eneste sunde, og tyk er altid noget man skal undgå og fedt skal man af med. Jeg troede simpelthen der var noget galt med mig. Det ved jeg i dag der ikke er. Min kæreste og jeg har gennem årene vendt alle mulige sider af den her komplekse størrelse (og jeg må sige det er en fantastisk helende proces dag for dag at være sammen, for os begge). Så jeg kan genkende alt det du snakker om. Jeg håber at flere mænd som mig vil begynde at komme lidt mere ud af busken, så flere kvinder kan begynde at tro på at mænd vitterligt ikke alle går efter det samme. Og sådan at ham spinning-idioten slet ikke behøver bekymre sig om at “vinde” hende, for der er allerede ti andre foran ham i køen 🙂 Jeg tillader mig lige at dele din post på min facebookside “store piger er dejlige”, håber du er ok med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hellere tykkere og glad. Hurra! Good for you! Det er en svær konklusion at komme frem til, kan jeg forestille mig, men helt sikkert den rigtige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hjælpsomme, men urimeligt dumme. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ikke det, der ligner. Folk har været skidesøde. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fatter ikke, at folk ikke fatter det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker dig så meget, Ane!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • JA TAK! Jeg træner også flere gange om ugen, men det er der sgu ikke nogen, der tror på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra! Det er jeg glad for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk, der føler, de har “ret” til at blande sig, er de værste. Især fordi det så ofte er white trash typer, der fodrer deres børn med pommes frites og passiv rygning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og man kan sagtens være tyk og lækker! …Indtil en eller anden idiot påstår det modsatte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu var det godt nok ikke mig, det skete for, men ja, det var ret flabet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er én stor familie! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man skal bare holde sin kæft, skal man!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandt. Folk skal bare generelt lukke røven, altså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ork, jeg bader også selv i sarkasme. Det er nemmere at gøre grin med sig selv, før andre gør det. Men det er et helt andet emne! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yi-hi-hir. Vise ord!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virtuel high five right back at ya! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • YUP!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så sandt. Nu kan jeg ikke rigtigt sætte mig ind i at være en evig xs, hvorfor det ikke er nævnt, men SilleWho har lavet nogle skidegode indlæg om emnet. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er fuldstændig forrykt! Er decideret chokeret over, at der findes mennesker, der taler sådan til andre folk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra for cupcakes og tykke piger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har aldrig været tynd-tynd, men jeg har samme problem som dig mht medicin, der påvirker vægten, og det er super nederen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg vil fandme hellere sparkes end at få sådan en kommentar. Jeg har lidt af en ret slem grad af bulimi i 3 år, og i forbindelse med at jeg er kommet i bedring har jeg taget 20 kg. på på omkring et år, så jeg nu ligger i den høje ende af normalen. Og folk bliver ved med at sige, at det kan jeg sagtens lige hurtigt smide, eller om vi ikke skal til at begynde at træne sammen. Ja, jeg kan nemt smide det. På maks 2 måneder hvis det skal være. Men så ofrer jeg til gengæld også mit helbred til bulimien igen, og ender med at ryge tilbage for good. In worst case skal jeg så bruge de næste 10 år på diætister, psykologerog støttegrupper – alt sammen med en ordentlig røvfuld antidepressivt i hånden. Det er fandme ikke det værd, og folk forstår det bare ikke, hvis man forklarer at det bare ikke er muligt. Det er fandme demotiverende, at kæmpe for at blive rask og leve et bare nogenlunde normalt liv, samtidig med at man får kommentarer om at man er blevet fed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • JA JANNI! Thumbs up! Lige i øjet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så velskrevet, så sandt. Jeg tænker ofte på, om folk virkelig oprigtigt tror på, de er “hjælpsomme” i sådanne situationer, eller om det i virkeligheden bare bunder ud i et ønske om at hævde sig lidt på andres bekostning. Et eller andet sted nægter jeg at tro på, at folk virkelig er så naivt uvidende om, hvordan man bør tale til andre mennesker. Det er imponerende hvor mange fornærmelser, man kan fyre af, og svøbe dem ind i 'konstruktiv kritik'. Vorherre bevares.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Fucking godt indlæg. Især med “Det kan være en god grund, eller det kan være en dårlig grund, men essensen er, at de har en grund.” rammer du plet! Jeg er sgu selv lidt småtyk, men det er O-K-A-Y!
    Jeg er lidt nysgerrig efter at høre, om du har været nødt til at bruge slet-knappen… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg er enig – generelt skal man bare ikke kommentere en piges vægt. da jeg var yngre fik jeg altid kommentarer om at jeg blæste væk, kunne knække, falde igennem kloakristen også. pisse sårende også – for det er fandeme også svært at tage på.

    og den kommentar ham fyren kom med til pigen.. uh, han fortjener en dumme-flad eller to!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke så meget andet at sige end, at jeg giver dig fuldstændig ret(:
    Har det virkelig på samme måde som med dig.

    http://www.dyreglad-pige.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Jeg fik engang en lignende kommentar.
    Min respons: “Guuuuud. Du har sørme ret. Men mens jeg sikkert nok kan ændre på dellerne, hvis det skal være, så får du nok sværere ved at skaffe dig en personlighed, som er mere empatisk og elskværdig end din nuværende.”

    Asshole. Og lad mig så feste i fred!

    Tak for et godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg føler også jeg altid bliver nød til at fortælle folk jeg faktisk træner.. og så kigger de mærkeligt på mig.. Og tænker hvordan kan man være så fed og træne 4 gange i ugen.. den er så dejlig og få.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har ikke lyst til at komme med en lang kommentar om mine deller, men vil sådan set bare gøre dig opmærksom på, at jeg faktisk blev vældig godt tilpas af at læse dit indlæg. Det var dejligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hørt! Sjovt nok synes folk generelt, at det er mere og mere ok at blande sig i andres over- eller undervægt – som oftest ud fra en ud af to følgende udsagn:

    1. Det er jo bare fordi, jeg holder af dig og synes, du er så skøn indeni, at man også skal kunne se det udenpå. (En pænt indpakket fornærmelse)

    2. Det er mine skattepenge, der skal betale for følgerne af din overvægt. Derfor er det ok, at jeg blander mig! (Her glemmer folk bare, at de måske selv er rygere eller dyrker en livsstil, som belaster miljøet – begge dele har konsekvenser for samfundets pengepung. Ingen kan sige sig fri for at belaste samfundet på en eller anden måde)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Jeg tilslutter mig den her kommentar 100 % (..og din generelle pointe med indlægget, men det er jo bottom line det samme, bare med omvendt fortegn).
    Jeg er til den slanke side (dog ikke helt så voldsomt som før, but still) pga. en rigtig god forbrænding. De kommentarer man nogle gange får hvis man takker nej til kage, snask etc. kan dælme også gå lige i hjertet. Bare fordi jeg er tynd, behøver det ikke at betyde at jeg gerne vil proppe en masse ubehageligheder i min krop. Det er jo lige skidt for systemet om man vejer 5 kg for lidt eller 20 for meget.. Men respekten for det kan ligge på et meget lille sted. Vi kan i samme ombæring snakke om hvorfor hygge aaaltid = mad, men det er en anden snak 😉

    Godt indlæg. Vi skal sgu respektere hinanden, alle sammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Like like like like like! mega meget like på dig, Miriam!

    For ja, vi ved det godt, det er trods alt ret svært at komme igennem en hel dag, og da slet ikke et liv, uden at komme til at se sig selv i et spejl/butiksrude/whatever.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • håber du stak ham en flad eller gav ham et los i hans løg … magen til frækhed …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Tak Miriam! Tak for at sætte ord på de tanker, jeg går med. Det er dejligt befriende at vide, at jeg ikke er den eneste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har jo så evigt ret Miriam! Super godt indlæg, godt at du valgte at skrive det. Og herre gud for en skovl der dansede med hende pigen.. Det siger man sku da ikke og ikke kun fordi det var imod en tyk pige men man siger da hellere ikke til en at man altså kan få et nose-job hvis det nu var.

    Men ja rigtig godt og inspirerende indlæg.

    uh og totalt enig med @Penny Three's citat fra leslie 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare så spot on, Miriam! Måske er sådanne kommentarer bare ment som en venlig opfordring, men sådan opfattes det sjældent. Det er bare… ja… nedern!
    Jeg tænker, at ingen (uanset størrelse) har brug for kommentarer om deres krop, eller hvad de burde ændre. Vi ved jo godt, hvordan vi selv ser ud. Vi ved godt, hvad vi burde ændre, hvad vi burde gøre. Men det betyder ikke, at man bare lige kan gøre det.
    Jeg er hverken tyk eller tynd, men jeg kunne helt sikkert godt trænge til at blive strammet op – sådan rigtig meget faktisk. Så ville jeg måske ikke være så utilfreds med mig selv hele tiden. Jeg ved også godt, at min manglende aktivitet gør, at kiloene lige så stille sætter sig. Men af forskellige grunde får jeg ikke gjort så meget ved det. Ikke lige nu i hvert fald. Men jeg ved det godt, og jeg har absolut ikke brug for at få det at vide. Og hvis jeg har det sådan, så har den tykke pige det nok sådan gange 10 (eller hvad ved jeg).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pissefedt indlæg 😀

    Jeg har selv taget 30 kg på godt og vel i løbet af 1,5 år og holdt den vægt de sidste tre år. Gik fra sixpack og være superaktiv til absolut ingenting pga nogle åndssvage knæskader. Ak ja.
    Jeg møder tilfældigvis en veninde fra efterskolen (og denne veninde har virkelig været svær at holde kontakten med..) på en messe, og det første hun siger til mig, er “Hvad gik der galt? Du kender godt spinning, ikke?” – needless to say, at hun røg direkte ud til højre, og samtlige af hendes venneanmodninger på diverse sider er blevet skrottet. Jeg ved ikke, om hun ikke regnede med jeg havde noget spejl af nogen art..

    Som den tykke pige er det godt at have det gode humør, sarkasmen og den der ironi, der gør det faktuelle lidt mindre træls. Selv arbejder jeg MEGET med det – er virkelig forfalden til at være sarkastisk omkring mig selv, og det kan jeg godt mærke ikke er helt sundt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk kan være nogle piskameler ind imellem. Jeg har også hørt mit dengang jeg var undervægtig, ikke at det nødvendigvis er at sammenligne. Man skal altid huske på Leslie Knope's bevingede ord “I believe assault should be legal if the person is a jerk!”. Så på med the spikey Litas, spark til nogle kugler, og vid, at du er fabulous. De mennesker man får det dårligt af at være i nærhed af fortjener alligevel ikke andet end en kæberasler og en reprimande.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SPOT ON MIRIAM! Jeg har lyst til at give dig en viatuel highfive!

    Jeg har længe tænkt, for mig selv at jeg ønskede at tabe mig. Men der var bare en masse andre ting jeg skulle have styr på i mit liv før at jeg kunne tage kampen op, uden at miste modet efter 14 dage. Jeg har lige tabt mig 10 kg, men det kunne jeg kun, fordi jeg havde fået det godt med mig selv, valgte at lærer mig selv at jeg var mere end bare en “tyk pige” jeg var en person folk elskede, som folk gerne ville samarbejde med og at der blev sat pris på mig. Først der lærte jeg at sætte pris på mig selv. Og det er fandeme vigtigt uanset hvad størrelse man har. Bebrejdende blikke gør absolut intet godt for selvværdet, og spydige kommentarer er en selvværds og motivation knuser!

    – Lise Emilia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    OMG, den der episode du nævner i starten – what a douche.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er SÅ enig i dette indlæg, og tillader mig at lave en tilføjelse, jeg desværre synes ofte bliver negligeret; at man altså heller ikke skal kommentere på tynde piger.
    Jeg er selv tynd. Spinkel. Meget. Har været det altid. Og det er er som om, at folk efterhånden fatter at man ikke skal kommentere på at en fantastisk flot pige er blevet lidt rund i kanterne, men stadig IKKE fatter, at det også gør ondt, når der kommenteres med “Ej, hvor er du tynd – hvad vejer du?” eller “du har jo ingen røv, årh..”. Det kan godt være det er tegn på indebrændt misundelse at disse kommentarer gør ondt, men når man står på den tynde side, så er det altså spyd lige i maven, og det må folk forstå. Det er ikke okay at kommentere på at en person har lyst til at gå op 5 gange til buffeten, men det er altså heller ikke ok at kommentere på at man måske kun har lyst til salat den aften (er det på en spiseforstyrrende måde, skal det naturligvis tages op, men her mener jeg igen ikke offentligt men med den enekelte, da det ellers er bydt nedværdigende foran alle). Kan folk generelt ikke bare blande sig uden om andres tykhed/tyndhed, men mindre man selv siger værs'go at kommentér?
    Nå, men jeg ville lige tilføje lidt hidsighed over det faktum, at tynde mennesker også oplever mange latterlige og unødvendige kommentarer, måske endda flere end overvægtige, fordi folk synes det er “lovligt” – men det gør altså lige så ondt, når man selv kæmper for ikke at tabe sig når man har spist tre cupcakes, fordi intet sætter sig på en.
    Tak for en evigt inspirende blog med fantastiske diskussioner.
    /Janni

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie Aila

    Fandt faktisk lige indlægget, troede min blog var slettet ellers.. ku være jeg sku begynde at blogge igen. haha 😀

    Men i hvert fald – her er hvordan man IKKE taler til “tykke” piger.. Gaal, jeg var ked, sur og rasende 😀

    http://rieaila.bloggersdelight.dk/2012/10/hvordan-kan-du-gore-det-imod-dig-selv/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie Aila

    Hvor er jeg enig i dit indlæg Miriam!
    Ville ønske jeg stadig havde min blog, så du kunne se et opslag jeg har lavet, om dengang jeg tog på – for jeg fik den ene sviner, efter den anden.

    Jeg har så imidlertid tabt mig igen, men det er bestemt ikke det man har behov for at høre!!

    Dejligt du tager emnet op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har helt ret. Tykke piger ved godt de er tykke og de er også deres egen væreste fjende, så de behøver ikke at høre det fra alle andre også. Er selv en tyk pige – men jeg betragter aldrig mig selv sådan eller lader andre give mig dårlig samvittighed. For jeg er selv min største kritiker og jeg bliver faktisk mere ked af min egen mening om mig selv end andres – hvilket egentlig er lidt trist, men det er sandt (jeg er heldigvis ret sød ved mig selv langt de fleste dage).

    Så det er meget simpelt: Behandel andre med respekt og lad os alle spise en cupcake!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vejer selv for meget. Jeg tager nogle piller imod angst, og da jeg steg i dosis gjorde de at jeg tog utrolig meget på, da der simpelthen skal intet til før man netop tager på af de piller. Før i tiden var jeg en pige der vejede 54kg, så jeg er rigtig ked af min krop. Men blev også sur da jeg læste om en fyr der havde snakket sådan til en pige. Fordi hun var i super humør, ude at danse og more sig, hvorfor så ødelægge det ved sådan en kommentar!

    Du har helt ret, tykke piger ER klar over de er tykke, det fortæller vi os dagligt! Så derfor behøver andre ikke at gøre os opmærksomme på det. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thumbs up, Miriam.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forsøg