Crazy Yoox Sale

Jeg har shopstinenser. Denne sæsons udsalg har været en kæmpe skuffelse for mit klædeskab, og jeg kan mærke det krible i fingrene af lyst til at svinge dankortet. Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg er en mærkevaresnob. Men samtidig er jeg en kupjæger og desuden røvfattig, og det er lidt, som om de tre ting har svært ved at forenes. Det er, derfor jeg elsker Yoox. Når designervarer ankommer til Yoox, ryger de som udgangspunkt ud på siden til ca. halv pris. Det vil altså sige, at når Yoox holder udsalg, så får man procenter på den i forvejen pænt nedsatte pris. Og det er noget, jeg kan gå ind for!

I dag fik jeg en mail om, at de har sat en ordentlig bunke ting fra nogle af mine favoritdesignere ned med op til 70%. Og så måtte jeg jo lure. Og det gjorde jeg. Hårdt. Og længe. Det eneste problem med den type udsalg er, at jeg ofte er ved at smide ting i kurven bare fordi de er billige designervarer. Fx stirrede jeg længe på en t-shirt fra Prada til omkring 200 kroner i et forsøg på at få den til at se pæn ud, men i sidste ende insisterede den bare på at ligne noget en overvægtig tyskerturist har på i Disneyland, Florida. Og så er det altså 200 kroner lige ud af vinduet.

Ovenstående collage indeholder imidlertid nogle ting, jeg mægtig gerne vil have. Så nu starter de alvorlige overvejelser… Shop selv det lækre udvalg her.

Kommentarer (2)

Der er lukket for kommentarer.