Updates

Jeg er glad for at kunne berette, at Frank er hjemme igen, så I kan godt ånde lettet op! 😉 Klokken lidt over fem i morges opgav jeg at falde i søvn og listede mig udenfor, hvor jeg forsigtigt prøvede at kalde ham til mig. Det tog kun en håndfuld sekunder, så kom han rendende inde fra naboen, og jeg kunne endelig slappe af og gå i seng. Omkring seks minutter efter begyndte det onde skybrud akkompagneret af et monstertordenvejr imidlertid, så klokken ramte syv, inden jeg faldt i søvn. Sheesh.

I dag har jeg derfor lavet absolut intet andet end at gabe. Nårh ja, og så har jeg smidt en af de nye Ciaté på neglene. Regatta, hedder den, og den er kampfin. Jeg er dog ikke begejstret for kvaliteten af selve lakken, der hverken var selvudjævnende eller særlig hurtigt tørrende. Sidstnævnte kunne dog som altid løses med rarheds-Poshé.

Tak i øvrigt for den overvældende mængde bloganbefalinger. Jeg glæder mig til at kigge nærmere på dem! I første omgang skal jeg dog lige nikke besvarelserne i kommentarfeltet en skalle. Shit, jeg er bagud! Det er pinligt, og jeg har dårlig samvittighed… Men allerførst: Mere mad fra Weber! Hurra!

Kommentarer (10)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.