Da jeg et kort øjeblik troede, at jeg var vigtig…

Pæn indpakning und alles.

Det hele startede med, at jeg fik en mail fra et PR-bureau. Sådan et helt ægte et. De ville gerne bede om min adresse, fordi de ville sende mig et pressekit. Og selvom det er lidt pinligt at indrømme, så spassede jeg helt ud. Fuldstændig. “This is it!” Hvinede jeg begejstret inde i mit hoved. “Du er blevet opdaget! Det søde bloggerliv venter lige rundt om hjørnet!”

Sagen er jo den, at selvom jeg er meget insisterende på at bibeholde mig selv i bloggen og ikke sælge ud med halvhjertede anbefalinger og cupcake-events en masse, så vil jeg jo gerne have ting. Gratis ting. Fordi jeg er pissematerialistisk. Det kan ikke betale sig at prøve at skjule det, det lyser ud af mig. Faktisk vil jeg gerne svømme i gaver! (Hvis potentielle sponsorer skulle læse med, så mener jeg den del helt bogstaveligt. Det er røvvarmt, og jeg kunne godt bruge et badebassin.) Så da pressekit-mailen tikkede ind, begyndte jeg straks at fantasere om gratis Chanel-lakker og Stine Goya x Adax-tasker, og hvad jeg ellers har været misundelig over af gaver hos topbloggerne gennem tiderne.

Sådan gik der et par dage, hvor jeg dagligt spurtede ned til postkassen og spændt lyttede efter dørklokken. Ingen pakke. Så kom der en mail til. “Kære Miriam. Jeg håber, du har det skønt og nyder sommeren.” Jo tak, jo tak. Get to the good stuff. “Jeg har netop sendt dig…” Ja? JA?? “…et par designtandbørster, som Jordan lancerer i samarbejde med bla bla bla…”

Tandbørster.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men det var nok ikke, at tandbørster var det, der skulle sætte min overtagelse af verdensherredømmet/blogland i gang.

Da de så imidlertid kom, var de selvfølgelig pissepæne. Jeg mener, tandbørster er jo per definition ikke et klædeligt accessory, (selvom de fleste selvfølgelig matcher de der hæslige neonsneaks halvdelen af Danmark har på fødderne for tiden,) og så er de faktisk pissedyre, (i hvert fald på en SU, hvor de bare er endnu en nederen udgift,) så da jeg endelig stod med dem i hånden, var det alligevel lidt stort. Min allerførste bloggergave. Uden krav om omtale eller noget som helst. Specielt udvalgt til mig med rådyr og påfugle, fordi de kunne konkludere på Frank-spammen, at jeg er mægtig glad for dyr. Hvilket er sandt.

De kunne jo heller ikke vide, at jeg havde så høje tanker om mig selv, at jeg forventede luksusvarer i engrosmængder. Eller at jeg ville ende med at skrive et indlæg om deres tandbørster, men få det til at handle om mig, fordi alting handler om mig… Jeg er ikke sikker på, det betyder flere pakker til mig i fremtiden, men under alle omstændigheder så kan jeg, når jeg er gammel og grå, gå og blære mig med, at jeg engang var vigtig nok til at få designerting foræret ganske gratis. Der er jo ingen, der behøver at vide, at der var tale om toiletartikler…

Mine gratis goder in all their glory.

Kommentarer (24)

  • Fantastisk godt indlæg. Så godt at jeg blev nødt til at læse det op for min kæreste.. (jovist hørte han ikke rigtig efter, fordi han spillede Ruzzle imens, men det er stadig et indlæg der fortjener at blive læst højt!)

  • Haha fantastisk! Det er så fedt at du siger det højt som andre tænker, er sikker på at der er mange (inklusiv undertegnede) der ikke snakker højt (ihvertfald ikke på deres blog) om hvor gerne man vil være en af de der bloggere, som får alverdens fede ting tilsendt og bliver inviteret på ferier, til events med goodiebags, laver kogebøger og alle de andre ting der sker for dem. Jeg er også MEGA misundelig! 😉 Men selvom det er tandbørster du har fået, og ikke en lækker taske, er det stadig stort at de har udpeget netop DIN blog bland alle de mange mange tusinde der er, så føl du dig bare sej alligevel 🙂

  • Du sniger dig langsomt, men meget, MEGET sikkert ind på toppen af min liste over yndlingsbloggere. Du er altså 2talt 4 svedig, og det mener jeg som en kompliment.

  • Jeg vil fandme også have goya x adax!!! Tandbørster giver måske ikke vandskade i trussen, men måske er det starten på jul året rundt (det famøse bloggerliv, du ved)

  • miriam, jeg ved ikke om jeg har kommenteret på noget herinde før, men det fortjener du godt nok. jeg elsker, elsker, elsker dine små spidsfindigheder, der stikker til bloglands adel og får os allesammen til at nikke i stilhed. jeg har fået i alt to tilbud (wow!) fra sponsorer, der ville have reklameplads på min blog, det ene var for noget chokolade (jeg fatter ikke, hvordan de har regnet den ud, for jeg er en chokoladeguffer, men det har jeg aldrig ladet bloggen vide), og det andet kan jeg ikke huske hvad var. men jeg husker, at jeg konsulterede min mor, og hun fik de samme julelys i øjnene, jeg kan forestille mig du fik, og udbrød straks “sig ja! bare send dem min adresse!”.. jeg tror, det er hårdt at stå imod den slags tilbud, hvis de kommer hver dag, men jeg er vild med den måde, du får flettet jordans tandbørster ind i din blog uden at det mister noget af “dig” og får mig til at grine for mig selv. tak. 🙂

  • Haha, helt enig! Jeg blev simpelthen også nødt til at læse det højt for min! Og han skraldgrinte med mig! 😀

  • De er faktisk helt vildt pæne! Jeg kom faktisk til at tænke på noget en anden gang du skrev noget med ikke at være inviteret med til sådan nogle fancy mode-ting. Jeg tror lidt, at det måske kan være fordi din blog (farverne og designet) ikke rigtigt ligner en modeblog. Det er den jo heller ikke, sådan 100%, men jeg tror måske det kan have lidt med det at gøre. Jeg har før i tiden læst flere “modeblogs”, men nu læser jeg kun din og Emily Salomons, for de andre lignede alt for meget hinanden i mine øjne. Men tror måske også de godt kan kigge meget på design, billedbehandling, osv. når de trawler nettet igennem for at tjekker blogland igennem for at finde steder at sende deres fine sager hen.

    I mine øjne er din blog fin, fordi jeg elsker indholdet og din måde at skrive på. Men jeg tror måske at nogle firmaer måske godt kan overse den når de leder efter modeblogs fordi den ikke ligner en typisk modeblog.
    De burde nok hellere se på, at du har virkelig mange besøgende og at dine besøgende deltager aktivt med kommentarer, osv. Men ved ikke om det kun er tallene de ser på.

  • Tak for de meget fine ord. De varmer, kan du tro! Med hensyn til chokoladen, så er det nok statistisk ret svært at finde et hunkønsvæsen, der ikke er til den slags! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.