Den gode blogger: De indvendige

Fortsættelse på føljetonen om bloggere, jeg synes, fortjener ros. Efter i det første indlæg at have fokuseret på de udvendige bloggere, er det nu tid til at rette blikket indad. I denne omgang finder vi nok mine yndlingsblogs. Det er dem, hvor man fornemmer et rigtigt menneske bag, hvor verden både er sur, sød og sjov, hvor det er okay at være sig selv, og hvor humor ikke mindst er velkommen gæst. Det er de personlige blogs, hvor det at være personlig ikke nødvendigvis betyder at udlevere sig selv fuldstændig men mere bare at være et helt menneske.

For lige at fortsætte tråden lægger jeg ud med dem, der også leger med mode:

Sillewho? Hvis jeg havde været teenager endnu, så var jeg flyttet til Næstved i et fangirl-håb om at blive hendes bedste veninde. Jeg elsker Sille af hele mit hjerte. (Hun er en gammel sjæl, så jeg bilder mig selv ind, at det ikke er så barnerovs-creepy, som det lyder.) Jeg forstår ikke helt, hvorfor hun insisterer på at købe verdens strammeste bukser, så hun nu kun ifører sig dem, når hun partout skal, men jeg elsker hende alligevel. Her er der sarkasme og selvironi, så det basker, det er tilladt at være egocentreret og at vise følelser, og så er det en af de meget få blogs, der på trods af stigende popularitet ikke er proppet med mainstream blogpis som gaver, sponsorater og cupcake events. Tommel op!

ROCKPAPERDRESSES. Cathrine er en stadig forholdsvis ny stjerne på modebloghimlen, men hun har virkelig taget blogland med storm, og det er fuldt fortjent. Der tales frit om opture, nedture, glæder og skuffelser, ligesom der storsmiles på alle billeder. Stilen er cirkus (på den mest komplimenterende måde muligt!) med masser af farver og modige stylingbeslutninger, og man bliver simpelthen glad i låget af at være i selskab med så sprudlende en pige – også selvom det bare er igennem en skærm!



Miss Jeanett, som jeg alle dage har elsket for at stå ved sin feminine stil, selvom resten af blogland krævede skandinavisk minimalisme. Er især blevet fan, efter hun er blevet mor og er hudærlig omkring oplevelsen. Det er kedeligt at læse om den lykkelige barselsboble, men det er sjovt at læse om frustrerende baby-opførsel og ammehjerne!

Næst på listen finder vi dem, der tegner. De tegner sig selv, andre, alt og intet, og jeg har af en eller anden grund et meget ømt punkt for tegnebloggerne. Måske fordi jeg absolut ingen evner har på det punkt.

Marens blog. En af de eneste blogs, der vitterligt kan få mig til at skraldgrine. Altså virkelig. Med tryk på skrald. Den her dame kan noget med tændstikmænd, som, jeg ikke troede, var menneskeligt muligt. Hele siden oser af selvironi, og på trods af at hun insisterer på kontinuerligt at skyde sin (tegnede, bare rolig) kat, så drømmer jeg om at blive lige så sej som Maren. Og om at få min egen Smukke Allan.

StineStregen. Stine er lidt en kiks. Jeg kan relatere til Stine… Bortset fra at hun er ret krea-begavet, og det er jeg ikke. Og at hun har en smækker lægekæreste, og det har jeg ikke. Til gengæld har jeg en kat, og det drømmer Stine om. HA! Stine tegner hverdagsting og livets store spørgsmål, og hun formår af en eller anden grund at ramme plet hver gang.

Honorable mentions: Kristina Ricken. Stadig ret grøn på tegnebrættet, men er ved at finde sig selv med lynets hast. Jeg har grinet, og jeg har grinet meget. Jeg spår en stor fremtid! Hverdagsnadia. Nadia er en gravhund. Altså ikke i virkeligheden, men på tegning. Alle hendes venner er også dyr. Dyr, der opfører sig ret meget som mennesker. Sjove mennesker.

De kategoriløse er næst. Ja, altså, det er dem, der er tilbage af dem, jeg havde besluttet mig for at fremhæve, og de falder lidt uden for. På den gode måde, altså. Det er altid godt at være unik! …Siger vi lige.



En studerendes bekendelser. Og bekendelser i dén grad! Man får det hele råt for usødet. Her bliver ikke sparet på sandhederne, og fordi Frøken Rodebutik, der står bag, er anonym, er der ind imellem også godt med slibrige detaljer. Og så er det hele enormt velskrevet. Hurra!

Mi Confesión. Line Sofie, der står bag, er noget af det fineste i hele blogland. Hendes sjæl er smuk. Der er følelser for fuld smadder og andre fine ting at fylde ud med, blandt andet rarhedsmad. Hendes ord er poesi. Hun kan ikke gøre for det, tror jeg, men det er dejligt.

Honorable mentions: Sneglcille. Mere kiksethed! Hurra! I hvert fald ind imellem. Funderende, konstaterende, spørgende, tvivlende, Cecilie kan det meste. Hun er delemor og ret sej til det. Og så er hun temmelig smuk. Det er lidt snyd. Stupid, sarkastisk, sensationel. Heidi er også lidt en kiks. Jeg er glad for kiks generelt. Lige børn, I ved. Heidi kan godt lide at læse gode bøger, og så er hun også ret stærk i at prikke lidt til sig selv. Til mit skønne barn. Den eneste virkelig seriøse blog på listen. Forestil dig, at du havde to drenge, og så fik du én til. Bortset fra at den sidste viste sig at være en pige indeni. Hvordan tackler man det? Virkelig fascinerende blog som gør glad og trist og heldigvis i høj grad bekræfter ens tro på menneskeheden.

Kommentarer (29)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.