Grund #34 til at jeg ikke skal have børn

Jeg er én stor klump træthed i dag. Frank har opført sig som en opmærksomhedskrævende baby siden klokken fem i morges. Hoppet op til mig, gnubbet sit hoved overalt på mig, tjattet til mig med den ene pote, kravlet op på mig. Igen og igen. Til sidst smed jeg ham ud af soveværelset og lukkede døren, hvilket selvfølgelig bare fik ham til at sidde ude på den anden side og miave ynkeligt, så jeg alligevel ikke kunne sove.

Da jeg til sidst opgav og stod op, kiggede han naturligvis ligegyldigt på mig, gik ind under min seng og lagde sig til at sove. Lortekat.

Nu går jeg ud og køber is.

Kommentarer (4)

Der er lukket for kommentarer.