Dårligt-humør-gå-væk-test

Jeg er stadig i dårligt humør. Irriterende, irriterende. Især fordi jeg ikke ved hvorfor, og derfor heller ikke har nogen idé om, hvordan jeg skal fixe det. Måske er det, fordi det er fredag, og jeg ingen planer har? Måske er det, fordi vi nærmer os den første, og jeg stadig ikke har hørt fra SU-kontoret? Måske er det, fordi jeg ikke tager nok ballon-karbade?

Så nu laver jeg en test. Som er lidt pinlig. Den indebærer nemlig noget, jeg havde lovet mig selv aldrig at gøre: At tigge Bloglovin-læsere. Men nu gør jeg det altså alligevel. Dels fordi man ikke kan lade være med at blive i godt humør, når der dukker en ny læser op og dels, fordi jeg nu har været virkelig nysgerrig i virkelig lang tid efter at finde ud af, om de der bloggere, der nonstop spammer med “Følg mig på Blogloviiiiiiin! Pleeeeeaaaaase!” reelt får noget ud af det? We shall see.

Så smid en sjat glæde ind i mit triste sind og tryk på den fine, lille widget øverst til højre ude i siden (eller her, hvis I er rigtig dovne!). Hvis I ikke allerede bruger Bloglovin, så er det en fejl fra jeres side… Der ligger mange, mange gode timers overspringshandlinger gemt derinde!

PS: Hvis jeg går hen og rent faktisk mister læsere på det her indlæg, så bliver jeg virkelig muggen…

Kommentarer (19)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.