Kære Kim, det går ikke...

Att: Laila

Att: Laila

Jeg går ud fra, det er uundgåeligt, at der er et råddent æble eller to imellem, som bloggen får flere læsere. Som regel ser jeg bort fra hater-kommentarer og bizar opførsel, (som fx vedkommende, der fandt det nødvendigt at fuske med min nyt-blognavn-afstemning, så resultatet var ren negaivitet,) men det her er bare for mærkeligt. Og jeg er slet ikke for god til at hænge folk ud offentligt.

Så kære Laila,

Nu ved vi selvfølgelig godt allesammen, at du er en kujon, og det ikke er dit rigtige navn, men derfor kan jeg jo godt spørge alligevel: Hvad er pointen med sådan en kommentar? Det er stensikkert ikke bekymring, sådan som spørgsmålene er konstrueret. Der er absolut ingen empati at spore. Du fremlægger dit “bevismateriale” som en anden privatdetektiv, der stolt proklamerer at have opklaret en sag.

Jeg ved i virkeligheden ikke, hvad der er mest flabet: At du skriver sygdom i citationstegn, som om det er noget, jeg har fundet på, at du linker til min private Facebook, eller at du blander min ekskæreste – med navn! – ind i en situation, du intet ved om.

I virkeligheden er det jo lidt en klammo kommentar. Det er mit eget valg at være personlig på bloggen, jovist, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er liiiidt scary stalker-agtigt at komme med den slags input der. Du ved muligvis en masse om mig, men misforstå nu ikke blogmediet. Du har ikke ret til at vide, hvad der sker i mit liv. Det er hundrede procent mig, der beslutter, hvad du skal og ikke skal vide. Og hvis jeg på et tidspunkt går psykisk ned, så har du ikke krav på at vide noget som helst. Og da slet ikke med den attitude der.

Det forekommer mig lidt, at du måske er den her dramahungrende type, der følger med i andres liv på nettet for at få et spændingsboost, og så synes jeg måske, du skal hoppe over på en af kendisbloggene i stedet. Det mest dramatiske, der sker i mit liv, er, når jeg diskuterer med Frank, hvor meget vådfoder han skal have.

Tak fordi du spillede med. Vil du mig noget i fremtiden, og er du i tvivl om, hvad der er god kommentar-etikette, så send venligst en mail i stedet. Jeg har slettet din kommentar.

-Miriam

PS: Jeg håber ikke, der er nogen af jer dejlige læsere derude, der bliver skræmt fra at kommentere på grund af dette indlæg. 99% af jer skriver fantastisk dejlige kommentarer, og flere af jer føler jeg næsten, jeg kender. I er søde og vidunderlige, og jeg sætter enormt stor pris på jer! Og selvfølgelig er det også ok at spørge om personlige ting, når nu det er en personlig blog. Der er bare en rigtig måde at gøre det på, som størstedelen af jer heldigvis også formår at bruge. 🙂

   

17 kommentarer

  • Oh yeeesss….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra for internettet! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yup!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det kan man i princippet også, men der er jo altid måder at omgås det. Når der bliver stemt på det samme over halvtreds gange inde for få minutter, så er der noget galt…

    Jeg prøver med Frank. Desværre er han ikke altid så lydhør! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, det er en mystisk opførsel, men I andre opvejer heldigvis så rigeligt for det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man kommer længst ved at grine, tror jeg. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altså lidt creepy at nogle mennesker ikke har andet at gå op i…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TAK for en dejlig kommentar! Er glad for, de fleste af jer heldigvis ikke er Lailaer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pardon my french.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck en kæmpe klaphat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow. Det er utroligt, hvad folk synes, de kan være bekendt, anonymt eller ej. Æv altså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow. Some people…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvordan kan man fuske med afstemningen? Jeg troede kun man kunne stemme en gang pr. computer. Jeg klikkede på et tidpunkt på undersøgelsen et par dage efter jeg havde stemt, og da skrev den noget med, at jeg havde stemt, og om jeg ville ændre min stemme.

    Har respekt for, at du trods alt diskuterer med Frank hvor meget vådfoder han skal have. Min kat dikterer bare, og jeg adlyder -men jeg har også haft ham i 8 år, så mon ikke også du bliver opdraget med tiden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Æv, Miriam! Ved nærmest ikke hvad jeg skal sige. Det er ærgerligt, at der findes mennesker, der kun får det godt med sig selv, ved at nedgøre andre. Jeg håber “Laila” snart bliver voksen, og finder ud af, at man får mere ud af at behandle sine medmennesker godt. Gerne uden crazy-stalker-tendenser, der afslører andres privatliv på nettet. “Laila”, du får intet positivt ud af at skrive sådan en kommentar på en blog, som vi er mange der med glæde følger. Så lad være med, at prøve at ødelægge det for andre. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh gud..
    Jeg ved slet ikke om jeg skal grine eller græde.

    Nogle mennesker har åbenbart ikke bedre ting at tage sig til!

    Hug Nanna // SHITOGLOUISVUITTON.BLOGSPOT.DK

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har for nyligt selv oplevet en lignende situation (selvfølgelig ikke omhandlende det samme), hvor en person under et “dæknavn” stillede mig nedladende spørgsmål – og udfra spørgsmålet kunne jeg sagtens se, at det var én jeg kendte.
    For det første synes jeg på alle mulige måder det er fejt at stille sådan nogle personlige spørgsmål under et alias – hvis folk har et problem kan de i det mindste kontakte personen direkte i stedet for at gemme sig.
    For det andet har hende “Laila” da virkelig ikke noget liv, hvis hun ikke har andet at gå op i, end at snage i dit liv. Sørgelig type, synes jeg. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læser troligt din blog, men kommenterer desværre meget sjældent. Men nu kan jeg altså ikke lade være. Hvor er det bare en lousy kommentar, og hvor må 'laila' være et stakkels forsmået menneske uden andet indhold i sit liv. Du bestemmer fuldstændig selv, hvad du vil dele med os, og jeg synes det er super sejt, at du har valgt at dele din sygdom og så meget andet af dit liv. TAK for en skøn blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære Kim, det går ikke...